Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Journalisthøjskolen forvandles til bykvarter for 1.000 beboere

Til venstre ses den karikteristiske bygning på Olof Palmes Allé i Skejby, hvor Journalisthøjskolen i dag holder til (foto: Axel Schütt). Til højre ses et bud på, hvordan forvandlingen af Journalisthøjskolen til boligkvarter kunne komme til at tage sig ud. I forgrunden er den bevarede del af skolens beton-byggeri (illustration: Sleth Arkitekter)

Journalisthøjskolen forvandles til bykvarter for 1.000 beboere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2019 flytter Journalisthøjskolen fra Skejby. Planen er, at hele området så skal forvandles til et kompakt boligkvarter - og at skolens hovedbygning skal bevares og genanvendes som et samlingspunkt for folk i hele området. I planen indgår også muligheden for en bygning i 20 etager som fixpunkt ved letbane og supercykelsti.

AARHUS: Når Journalisthøjskolen i 2019 flytter fra Olof Palmes Allé i Skejby til Katrinebjerg, bliver skolen forvandlet til et kompakt og meget blandet boligkvarter med letbanen kørende lige uden for døren.

Ejendomsselskabet Domis har for længst købt skolen og arbejder sammen med Sleth Arkitekter og kommunen på en helhedsplan for at omdanne den til et bykvarter med boliger til omkring 1.000 mennesker.

Ovartaci-museet skal flyttes til Journalisthøjskolen

Bevare og forny

Journalisthøjskolens karakteristiske hovedbygning mod Olof Palmes Allé bliver bevaret, mens der bag den bliver bygget boliger i fra to til ti etager.

På den ubebyggede grund mellem skolen og boldbanerne åbner de foreløbige planer for, at der kan bygges et hus i 20 etager ud mod Halmstadgade/Olof Palmes Allé med boliger, lidt erhverv og en dagligvarebutik i stueplan.

- Det giver måske god mening med en dagligvarebutik i området ved Halmstadgade/Olof Palmes Allé, men der er ikke undersøgt nærmere, hvordan det passer med den øvrige planlægning for detailhandel, og hvor det i forhold til infrastruktur passer bedst at placere en dagligvarebutik, siger Søren Leth, partner i Sleth Arkitekter, og han fortsætter:

- Der er i helhedsplanen skitseret en højhusbebyggelse på op til 20 etager, men det er endnu ikke afklaret, hvorvidt den kan indpasses i forhold til parkeringskrav, krav til udearealer og den øvrige tilpasning til området.

Bag den mulige høje bygning er der forslag til lokalplan på vej for en såkaldt storbylandsby 2. Her skal Østjysk Bolig bygge 40 mindre boliger, hvor det er meningen, at socialt udsatte og helt almindelige borgere bor side om side, som det allerede er tilfældet i Storbylandsby 1 i Marienlyst.

Journalisthøjskolen - hvad sker der når den rykker i nye lokaler
Foto: Axel Schütt
Journalisthøjskolen set fra oven. Den takkede hovedbygning mod Olof Palmes Allé bliver bevaret og genbrugt som en art fælleshus for hele området, når resten af skolen bliver omdannet til boligkvarter med i omegnen af 1.000 beboere. Foto: Axel Schütt

Kompakt bykvarter

Udfordringen i omdannelsen af Journalisthøjskolen har med arkitektens ord været: "Hvordan trækkes byen med ud et sted, hvor den ikke er i forvejen".

- Stedet bliver lidt af et knudepunkt med letbanestop lige uden for døren og med nem adgang til supercykelstien. Og lige bag ved ligger Vestereng, der vil få en ny status. I stedet for bar mark bliver den til en bymæssig rekreativ lunge for beboerne i hele området, siger Søren Leth.

Foruden 300 ungdomsboliger og storbylandsbyen er det planen at opføre boliger også til familier og seniorer i en karrébebyggelse og i rækkehuse ind mod Vestereng. Også i det op til 20 etager høje hus er det planen, at der for en stor del skal være boliger.

- Vi tænker det som kompakt og meget blandet by. Totalt regner vi med, at der kommer til at bo omkring 1.000 mennesker - nogenlunde samme antal som der i dag er studerende og ansatte på skolen, siger Søren Leth.

Nogenlunde sådan kunne forvandlingen af Journalisthøjskolen til boligkvarter komme til at tage sig ud. I forgrunden den bevarede del af skolens beton-byggeri. Illustration: Sleth Arkitekter

Plads til fællesskab

Journalisthøjskolens hovedbygning, der bliver bevaret, kan ikke omdannes til boliger, uden at dens særpræg bliver udvisket. Men så kan den bruges til noget andet.

- Vi foreslår at rykke forskellige faciliteter derind - måske kantine, folkekøkken, social-økonomiske tiltag, fælleshus og daginstitution og gøre den gamle skole til et omdrejningspunkt for bydelen. Lidt som vi har set det i Åbyhøj med Elværket og i Brabrand med Gasværket. Et ankerpunkt der giver et tilhørsforhold for folk i hele området, siger Søren Leth.

Og bydelen er mere, end de boliger, der kommer til at skyde op ved Journalisthøjskolen.

I forvejen er der spredte boligbyggerier i området, og flere er på vej: Blandt andet det knap 100 meter høje hus, der skal bygges, hvor Hotel la Tour ligger i dag, og hvor byggeriet formentlig går i gang i år. I samme nabolag er der derudover ved at blive lavet forslag til lokalplan for et projekt med 250 ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7.

Fra skitse til detaljer

- Vi har arbejdet meget sammen med kommunens planafdeling og stadsarkitekten om at udvikle tankerne for det nye bykvarter. Det er vigtigt for os med en helhedsplanlægning. Først nu, hvor vi skal i gang med at lave forslag til lokalplan, kommer vi til at gå ned i detaljerne, siger Søren Leth.

Simon Detjen Schmidt, arkitekt og planlægger i kommunens afdeling for Byudvikling og Mobilitet, forventer, at skitsen for det nye bykvarter er klar senere i år, mens forslaget til lokalplan for omdannelsen af Journalisthøjskolen og for det høje hus bliver klart i løbet af 2018.

- Vi har retningen på projektet nu, siger han og fortsætter:

- Journalisthøjskolen regnes blandt arkitekter for en fin bygning, der er markant for sin tid. Planen er at bevare selve hovedbygningen og genanvende den. Vi taler blandt andet om, at storbylandsbyen skal have fællesfaciliteter på skolen. Og i almindelighed skal den bevarede del af skolen bruges til formål, der samler hele området og dets beboere.Udover selve hovedbygningen er det også planen at bevare nogle af de fire "fingre" bagved hovedbygningen, og lade dem indgå i en arkitektonisk sammenhæng med den nye bebyggelse.