Køretøjet der blev til legetøj

Birger Poulsen (tv) og Leif Degn har begge kørt på motorcykel, siden de fik kørekort som 18-årige. Og som ­nogle af de få, kører de hele året rundt. Det kræver både en særlig cykel og en vinterforsikring. »Vi kører til vintertræf og ­sover i telt. Vi fryser lidt, men har det fantastisk hyggeligt,« fortæller Birger Poulsen. Foto: Mette Heilskov


Køretøjet der blev til legetøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Yamaha Club Århus var én af landets første mc-klubber, da den så dagens lys i 1966. I 50 år har klubben været samlingssted for voksne drenge med motoriseret, tohjulet legetøj.

Da Leif Degn fyldte 18 år i 1963, havde han allerede haft en motorcykel i et halvt år. Hans far havde taget nøglen, for Leif Degn havde svært ved at vente på, at kørekortet, der stod i tre køretimer og i alt 135 kroner, kom i hus.

I dag er han 71 år og kører på sin 12. Yamaha.

»I mellemtiden har jeg også haft to Nimbusser, og så har jeg en veteran DKV, som er under restaurering,« fortæller Leif Degn, der vifter enhver forestilling om, at motorcykelkørsel har en øvre aldersgrænse, af bordet.

»Jeg har anskaffet mig en Nimbus med sidevogn. Den regner jeg med, at jeg kan køre på længe,« siger han.

Leif Degn sidder for bordenden i klubhuset Hulen, der i snart et halvt århundrede har givet Yamaha Club Århus tag over hovedet i det vestlige Aarhus. Klubben, der var blandt Danmarks første mc-klubber, er netop fyldt 50 år. Leif Degn var med fra begyndelsen.

Han købte sin første Yamaha-motorcykel 1. maj 1966 hos Carl Andersen Motorcykler på Randersvej.

»Han var i 1965 blevet den første importør og forhandler af Yamaha i Danmark. Det første år tog han ikke mange hjem, måske tre-fire modeller. Men i 1966 tog det fart,« fortæller Leif Degn.

Han var 22 år og havde som mange andre primært kørt på motorcykel af nød. Motorcyklen var et transportmiddel, som frem mod slut 60'erne ikke var særlig højt skattet.

»Der havde været motorcykelklubber før, men på det her tidspunkt var der kun sportsklubber tilbage. Fra 1950'erne og op til midt 60'erne ville alle have en bil. Motorcyklerne var relativt dyre, og brugsværdien var større på bilerne,« siger Leif Degn.

Men med øget velstand fik flere unge fingre i de motoriserede, tohjulede køretøjer, og det var ikke længere bare for at fragte sig fra A til B.

Var ikke velset

Den 17. september 1966 var der indrykket en annonce i Århus Stiftstidende med ønske om at starte en Yamaha-klub.

»Min far viste den til mig, men jeg var ikke med den første gang,« siger Leif Degn.

»Nej, og det piner dig,« afbryder klubkammerat og -formand Birger Poulsen med et venskabeligt grin.

Han er mødt op ved klubhuset på Mødalvej mellem Sabro og Skjoldelev sammen med Leif Degn denne formiddag for at fortælle om deres fælles passion og den runde fødselar, Yamaha-klubben.

Bortset fra det første møde har Leif Degn fulgt klubben, der i begyndelsen holdt til hos Restaurant Søsporten på Århus Havn.

»Restauratøren, Rasmussen mener jeg, han hed, så med venlige øjne på unge mennesker på motorcykel. Det var ellers ikke så velset, fordi der dengang var en flok, der holdt til ved Clemens Bro og kørste ræs op og ned ad Strøget,« fortæller Leif Degn.

Efter et halvt års tid fik klubben sit første egentlige klublokale, som blev indrettet i kælderen hos klubbens første formand, Roland Syrig. Her kunne klubmedlemmerne mødes og holde filmaftener, men pladsen var knap til skrueaftner og dæksparkeri. Leif Degn formidlede i 1968 et lejemål på et jordstykke i Lyngby ved Brabrand, hvor han stadig bor. Her kom der for alvor gang i klublivet med en motocrossbane. Et gammelt murerskur blev råt indrettet med et gasblus og en samling gamle møbler, og dermed var den første udgave af klubhuset Hulen kommet på benene.

Der gik dog kun et år, før klubben igen måtte se sig om efter nye omgivelser. I 1969 flyttede klubben til en gammel grusgrav nord for Sabro, hvor klubben stadig ligger i dag.

Det gamle murerskur blev suppleret med en udtjent banevogn, og sidenhen endnu én. Med en brændeovn som eneste varmekilde blev det i vinterhalvåret en kold fornøjelse, og i 1981 tog klubbens medlemmer fat og byggede i fællesskab den nye hule, som stadig står i dag.

For alle mærker

Her er støbt fundament og isolerede vægge, og en brændeovn, også kaldet »fjernsynet«, sørger for, at klubmedlemmerne kan holde varmen hele året rundt. Hulen har foruden et stort opholdsrum og et åbent køkken også et køjerum, hvor man overnatter, hvis der ryger mere end to øl indenbords.

»Det sker nu ikke så tit længere. Så er det noget, vi har aftalt på forhånd,« fortæller Birger Poulsen.

Selv om klubben med sit navn har viet sig til den japanske producent Yamaha, er stort set alle mærker repræsenteret i klubben.

»Vi er mere en motorcykelklub, end en Yamaha-klub. Her er det det sociale og vores fælles ture, det handler om,« siger Birger Poulsen.

Hver fredag aften er der aktivitet i klubhuset. Derudover er der fælles køreture, både endagsture og længere udlandsture.

Klubben har lige nu 30 medlemmer. Mange af dem har fulgt klubben i adskillige år, og det sætter sit præg på aldersgennemsnittet. Ældste medlem er 82 år, men der kommer også nye kræfter til. Yngste medlem er 40 år.

Motorcyklerne kommer typisk ud af garagen, når børnene er flyttet hjemmefra. Sådan var det også i Birger Poulsens tilfælde.

»Jeg har kørt på motorcykel, siden jeg var 18 år. Det kunne ikke gå hurtigt nok,« fortæller han.

Men i en årrække måtte motorcyklen vige for bil og campingvogn.

»Jeg skulle blive 40 år, inden min genbo kom over og spurgte; Kørte du ikke engang på motorcykel? Hans værkfører havde en motorcykel, han havde splittet helt ad og ikke kunne samle igen. Jeg købte den for 1000 kroner og fik den hjem i papkasser. Så gik jeg nogle år og samlede den, og så var jeg kørende,« fortæller Birger Poulsen.

Han meldte sig ind i Yamaha Club Århus i 2001 og har de seneste 10 år siddet som formand. Hans kone er også blevet medlem, og det er en fordel, for motorcykler er en tidskrævende hobby. Til gengæld bliver man ikke bare medlem af en forening. Man bliver en del af et særligt sammentømret folkefærd.

»Der er et særligt sammenhold. Når man møder en motorcyklist på vejen, løfter man lige hånden til hilsen,« siger Leif Degn.

Yamaha-klubben har et stort selvbygget klubhus med køkken, sovepladser og stort opholdsrum med brændeovn. Det kræver, at medlemmerne kløver brænde og vedligeholder huset. »Det hygger vi os med,« siger Birger Poulsen (tv). Foto: Mette Heilskov
Yamaha-klubben har et stort selvbygget klubhus med køkken, sovepladser og stort opholdsrum med brændeovn. Det kræver, at medlemmerne kløver brænde og vedligeholder huset. »Det hygger vi os med,« siger Birger Poulsen (tv). Foto: Mette Heilskov
<p>Birger Poulsen (tv) og Leif Degn har begge kørt på motorcykel, siden de fik kørekort som 18-årige. Og som ­nogle af de få, kører de hele året rundt. Det kræver både en særlig cykel og en vinterforsikring. »Vi kører til vintertræf og ­sover i telt. Vi fryser lidt, men har det fantastisk hyggeligt,« fortæller Birger Poulsen. Foto: Mette Heilskov</p>

Birger Poulsen (tv) og Leif Degn har begge kørt på motorcykel, siden de fik kørekort som 18-årige. Og som ­nogle af de få, kører de hele året rundt. Det kræver både en særlig cykel og en vinterforsikring. »Vi kører til vintertræf og ­sover i telt. Vi fryser lidt, men har det fantastisk hyggeligt,« fortæller Birger Poulsen. Foto: Mette Heilskov

Køretøjet der blev til legetøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce