Kunne høres over hele Aarhus: Tysk terrorgruppe slog til og lammede sporvognstrafikken totalt

Sprængningen af Århus Sporvejes remise var en katastrofe for Århus Sporveje. Kørslen med trambusser var i forvejen indskrænket på grund af krigen, og det var istort set umuligt at opdrive erstatninger. Arkivfoto: Den Gamle By

Kunne høres over hele Aarhus: Tysk terrorgruppe slog til og lammede sporvognstrafikken totalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den i forvejen trængte kollektive trafik i Aarhus led et kæmpe knæk 22. august 1944, da Århus Sporvejes remise blev sprængt i luften.

AARHUS: Århus Sporveje blev for 75 år siden ramt af den største katastrofe i selskabets historie, da den berygtede Petergruppe slog til, natten mellem 21 og 22 august 1944.

Petergruppen var en terrorgruppe, der var oprettet under besættelsen af den tyske besættelsesmagt. Terrorgruppen øvede kontrasabotage - såkaldt schalburgtage - som svar på modstandsbevægelsens sabotageaktioner og denne nat var det så Århus Sporvejes remise på Dalgas Avenue, det gik ud over.

Lidt over midnat kom en flok revolverbevæbnet mænd ind i remisen, hvor nattevagten og rengøringspersonalet fik besked om at forsvinde, hvis de ikke ville ryge en tur i luften. Herefter placerede de tre bomber i remisen.

Lige efter klokken 1 blev nattens mørke og stilhed brudt af voldsomme detonationer, der kunne høres over hele Aarhus og himlen over den sydlige del af byen oplystes af et mægtigt ildhav, da sporvognsremisen stod i flammer.

Eksplosionen var så kraftig, at nogle dele røg helt over i administrationsbygningen, hvor sporvejsdirektør Falk også havde sin bolig.

Schalburgtage
  • Schalburgtage var det folkelige navn for den terror, som tyskerne og deres danske hjælpere indledte i den sidste del af Besættelsen i Danmark. Terroren blev rettet mod den danske modstandsbevægelse og det danske samfund i almindelighed som en hævn for modstandsaktioner. Ligeledes indførtes hævndrab på vellidte danskere, når en tysk soldat eller stikker blev dræbt (såkaldte clearingmord).
  • Besættelsesmagten kaldte begrebet 'kontrasabotage', men danskerne fandt hurtigt på navnet schalburgtage efter Schalburgkorpset, opkaldt efter Christian Frederik von Schalburg, der havde været leder af Frikorps Danmark. Schalburgtagen var udført af Petergruppen med de fleste medlemmer fra Schalburgkorpset.


Kilde: Wikipedia
Det sørgelige syn efter terroren. Foto fra politirapporten
Det sørgelige syn efter terroren. Foto fra politirapporten

Magtesløse brandfolk

Aarhus Brandvæsen rykkede ud med alt mandskab, men var magtesløse.

I løbet af bare en times tid, var remisen nedbrændt og stort set alt materiel ødelagt.

Alle 25 sporvogne, 21 bivogne og 14 opklodsede trambusser samt værkstedet i remisen blev sprængt i luften. Alt gik op i flammerne med undtagelse af en bivogn og en tårnvogn, der stod uden for remissen. Bivognen er i øvrigt senere bygget om og kan stadig ses på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Bombeeksplosionen og branden i remisen vil totalt lamme sporvognstrafikken i Aarhus, og sporvognsdirektør Falk oplyser, at der vil komme til at gå mindst et par år efter krigen, inden der atter vil komme til at køre sporvogne i gaderne i Aarhus, kunne Århus Stiftstidende fortælle samme aften.

Eksempler på schalburgtage i Aarhus
  • 6. januar 1944 - Restaurant Jomsborg ødelægges.
  • 13. september 1944 - Hus i Fredensgade sprænges i luften
  • 26. september 1944 - Hus på Silkeborgvej 39 sprænges i luften
  • 30. september 1944 - Aarhus-Hallen sprænges i luften. Huset ved siden af styrter sammen. Fem mennesker dør.
  • 1. oktober 1944 - Lysagers Fjederfabrik i Viby og Johannes Torvins villa i Åbyhøj sprænges i luften.
  • 9. oktober 1944 - Petergruppen ødelægger Demokratens bygning på Banegårdspladsen.
  • 18. oktober 1944 - Petergruppen ødelægger frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i Nørregade og slagtermester Hørslev Nielsens forretning i Samsøgade 75.
  • 11. november 1944 - Fem bygninger på Strøget ødelægges af Petergruppens bomber. Molles Kro i Kannikegade ødelægges.
  • 12. november 1944 - Bygninger på Søndergade 10-14, 23- 27, 29 og 58-60 sprænges i luften eller udsættes for hærværk
  • 2. december 1944 - Aarhus Håndværkerforenings lokaler på Paradisgade 3 sprænges i luften. En person, en servitrice, bliver dræbt.
  • 21. januar 1945 - Vennelyst Teateret i Vennelystparken sprænges i luften.
  • 21. februar 1945 - Købmand Kay Schmidt skydes på klodshold ved et clearingsmord i sin købmandsbutik i Tagenhus ved Skt. Pauls Kirke.
  • 21. februar 1945 - Aarhus Rådhus udsættes for bombeangreb.
  • 22. februar 1945 - Petergruppen udøver store ødelæggelser med fosfor-, spræng- og brandbomber i Guldsmedgade, Nørregade, Ryesgade og Aarhus Teater. Syv mennesker omkommer i brandene og et vidne myrdes.
  • 23. februar 1945 - Petergruppen forsøger at ødelægge Skt. Clemens Bro. Broen holder, men det går hårdt ud over bygninger i nærheden.
  • 13. marts 1945 - Bombe på Risskovtoget, hvor to mennesker bliver dræbt. Aarhus Rådhus bombes for anden gang.
  • 28. marts 1945 - Bombeangreb mod Risskovtoget og Hammelbanens tog.
  • 29. marts 1945 - Redaktør på Århus Stiftstidende Børge Schmidt bliver skudt og dræbt i sin seng i et såkaldt clearingmord.
  • 20. april 1945 - Frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i Studsgade ødelægges af en bombe. Det er anden gang Kjelsen Nielsens forretninger bliver ramt.
  • 26. april 1945 - Troels Finks hus på Gentoftevej 19 sprænges i luften.


Kilder: Aarhus Wiki og Wikipedia
Aarhuus Stiftstidende tirsdag aften 22. august 1944
Aarhuus Stiftstidende tirsdag aften 22. august 1944

Ingen hjælp fra København eller Odense

Nu stod Århus Sporveje tilbage kun med 17 trambusser, som stod i garagen på Dollerupvej og en bunke forvredet jern på remisen.

Alt blev sat ind for at genoprette driften med trambusserne på Dollerupvej. Det var ikke muligt at låne sporvogne hverken fra København eller Odense, da sporvidden der ikke var den samme som i Aarhus. De muligheder, der var for at låne busser, strandede blandt andet på grund af mangel på dæk, det samme var tilfældet for de trolleybusser som overgang var en mulighed fra NESA derudover krævede det også at der skulle ændres på ledningsnettet.

Dagen efter sprængningen kunne Århus Stiftstidende fortælle, at Sporvejsudvalget var klar med et bud på tilrettelæggelsen af nødtrafikken. Den bestod efter oplysningerne af en omlægning af Linje 6 og oprettelse af trambusruter på sporvognslinjerne fra Dalgas Avenue til Trøjborg og fra Kongsvang til Trøjborg.

På grund af blandt andet gummimangel ville der dog blive tale om en begrænset trafik på de linjer.

Da erstatningskørslen begyndte et par dage efter, var den dog ikke helt så omfangsrig, som først meldt ud.

Aarhuus Stiftstidende mandag 28. august 1944
Aarhuus Stiftstidende mandag 28. august 1944

Fyringer efter sprængning

Det var en svær tid for sporvejene, nogle af de fastansatte blev sat til at rydde op efter schalburgtagen, andre fik midlertidig job andre steder i kommunen i den tid hvor der ingen sporvogne var.

Ud over det var en katastrofe for sporvejene, var det også for de løst ansatte. De blev fyret, men nogle af dem fik igen ansættelse efter krigen.

Sporvognene kom tilbage på skinnerne igen næsten et år efter katastrofen. Arkivfoto: Den Gamle By
Sporvognene kom tilbage på skinnerne igen næsten et år efter katastrofen. Arkivfoto: Den Gamle By

Sporvognene genopbygges

På et møde i Sporvejsudvalget deltog direktør Juel-Hansen, værkstedbestyrer Møller og overværkmester Lund alle fra Københavns Sporveje. De undersøgte sammen resterne af de nedbrændte sporvogne og mente, at det var teknisk muligt at genopbygge 12 motorvogne og 12 bivogne.

Direktør Juel-Hansen tilbød, at Københavns Sporveje var villig til at tegne en moderne sporvogn, med alle de tekniske fremskridt der skulle til i Århus. Allerede 27. september 1944 lykkedes det at få undervognsrester fra en motor og bivogn sendt til København til genopbygning.

Den 25. september 1944 blev der ved forhandlinger mellem Århus Sporveje, Scandia i Randers og Frichs fabrikker, vedtaget en arbejdsfordeling om genopbygningen efter tegninger som Københavns Sporveje leverede.

Frichs skulle rette 11 undervogne til motor og bivogne, 10 motorer skulle opvikles af Titan i København.

Sprængningerne var placeret ved de røde krydser. Foto fra politirapporten
Sprængningerne var placeret ved de røde krydser. Foto fra politirapporten

Overvejede nedlæggelse

Allerede dengang diskuterede man om sporvognene skulle nedlægges. Det skete ikke af den simple grund, at det ikke var muligt at anskaffe så mange nye busser, der var nødvendig, inden for en overskuelig tid.

11 måneder efter schalburgtagen kørte der atter sporvogne i Aarhus. Århus Sporveje fik 12 genopbyggede/nye sporvogne og bivogne, og byens borgere modtog dem med blomster og hurraråb.

Vognparken blev herefter ikke udskiftet og kørte frem til nedlæggelsen i november 1971.

Eksplosion og ild ødelagde stor set alt i remisen. Arkivfoto: Den Gamle By
Eksplosion og ild ødelagde stor set alt i remisen. Arkivfoto: Den Gamle By

Adgang til hele Århus Stiftstidendes arkiv

Århus Stiftstidendes digitale arkiv, som abonnenterne også har adgang til, rummer en guldgrube af artikler, der ofte kan sætte dagens debat i perspektiv.

Hvis du gerne vil kigge med i arkivet men ikke har adgang, så er indgangsbilletten såre billig: For 49 kroner kan du prøve avisen og søge ubegrænset i arkivet i en måned. Se mere om tilbuddet på stiften.dk.

Sporvogn kører ud fra remisen klar til at genoptage driften. Arkivfoto: Den Gamle By
Sporvogn kører ud fra remisen klar til at genoptage driften. Arkivfoto: Den Gamle By

Kunne høres over hele Aarhus: Tysk terrorgruppe slog til og lammede sporvognstrafikken totalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce