Lidt af det bedste: En sang fra Claussen

- Sommeren inden universitetet var jeg på interrailrejse og tilbragte to måneder i Spanien og Portugal. Man kan jo ikke have ret mange bøger med på sådan en tur, men jeg havde Sophus Claussens udvalgte digte med, og de fangede mig. Jeg læste dem igen og igen, og jeg fik et særligt forhold til den bog, husker Dan Ringgaard. Foto: Axel Schütt

Lidt af det bedste: En sang fra Claussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dan Ringgaard er ikke meget for at skulle vælge sine yndlinge indenfor skønlitteraturen, men lidt lykkedes det alligevel at presse ud af ham. Han sendte efter nogen overvejelse en mail:

"Ligesom med spørgsmålet om, hvilke bøger jeg skal læse, inden jeg dør, er spørgsmålet om mit yndlingsdigt af Sophus Claussen, eller hvem som helst, ét, der ikke rigtig giver mening for mig. Men her får du to udpluk at vælge imellem, begge fra digte, jeg er vild med. De kommer begge fra meget lange digte. Det første er fra alle danske økodigtes moder "Atomernes Oprør" (Heroica 1925), det andet er en stemning og indledningen til "Afrodites Dampe" (Djævlerier 1903). Bedste hilsner Dan".

"Atomernes Oprør":

Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed./ Jeg besværger Jer, ilende Masser som omslynger Jorden,/ Stormenes Forbund og Ilden! og Vandet! og alle Atomer/ indoptagne i Kræfternes Spænding eller i Vækstliv,/ alle Lys- og Lyd-Elementer og Eders Forbundne,/ Hav paa Hav af Atomer ... jeg beder: vis Naade mod Kloden!/ Ligeledes besværger jeg Pesten og Krigen og Kvinden,/ (alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed)/ hver som kan skade vort Jordliv: at vise Naade mod Kloden.

Denne Planet var en Gang saa tykskallet, søvnig og tunghør,/ opfyldt af duftende Sumpe og Hovedpine og Lykke,/ Dagen var lang som en Uge, og Maaneden slæbte som Aaret,/ Alle Folk havde Tid, og dog kom de Dovne bagefter.

Nu er Trafikken sat op og Tempoet ganske forstyrret,/ hele Kuglen kan traadløst omspændes med levende Tale:/ hvad den britiske Statsmand udslynger i Parlamentet/ naar til Australiens Byer, før helt det slaar gennem Salen./ Vor Planet bliver lydhør og tynd som en bristende Boble./ Jeg er ræd, at en Dag den forgaar, blot et Trylleord nævnes,/ en Formular i Kemi, som er Udtryk for Vand, eller Luftgas,/ eller et ukendt Stof, ubeskrivelig stærkt som Guddom./Ak det er Formlernes Formel! Pas paa, hvad du ser i dit Fangnet.

"Afrodites Dampe":

Det er koldt i Rom. En skarp og lysfyldt Morgen./ Mellem gulgraa Masser rødmer Engelsborgen./ Paa St. Peters Plads de store Springvand bruse/ af den aand, som mellem Søjler har til Huse.

Vejen bag om Peterskirke-Fundamentet/ ligger mellem udsøgt Murværk gejstlig præntet./ Og ved Vejens Ende viser os en Svejtser/ op til Toppen øverst, hvor Musæet knejser.

... For at mildne Luftens Raahed, som os møder,/ findes paa et Ildfad udbredt nogle Gløder.

Lidt af det bedste: En sang fra Claussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce