Lisbets kæreste havde to drab på samvittigheden: Hvorfor sad han ikke i fængsel?

Lisbet Nielsen fik en kæreste, som havde to drab på samvittigheden. Set i bagklogskabens klare lys skulle han næppe have været sluset ud i samfundet så tidligt. - Et system, der bygger på menneskelige skøn om fremtiden, er ikke ufejlbarligt, sagde psykiatridirektør Gert Pilgaard Christensen fra Region Midtjylland til Ritzau umiddelbart efter Lisbet Nielsens forsvinden. Foto: Jens Thaysen

Lisbets kæreste havde to drab på samvittigheden: Hvorfor sad han ikke i fængsel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lisbet Nielsens kæreste havde dræbt to kvinder, inden hun mødte ham. Hvorfor sad han ikke i fængsel?

AARHUS: To kvinder havde Lisbet Nielsens nye kæreste dræbt, inden hun mødte ham i 2009.

Hvorfor sad han ikke indespærret?

Og kunne "systemet" have handlet anderledes?

Kort tid efter Lisbets Nielsens forsvinden i 2009 anholdt politiets hendes 42-årige kæreste, Bjarne Østergaard Madsen, og sigtede ham for at have dræbt Lisbet.

Sigtelsen var der to årsager til: Politiet kunne ved hjælp af signaler fra mobilmaster se, at Bjarne Østergaard Madsen på natten for Lisbets forsvinden havde kørt rundt på Djursland. Men han havde ikke på overbevisende måde kunnet forklare, hvad han lavede der.

Den anden årsag var mandens fortid. En fortid, som Lisbet Nielsen efter alt at dømme ikke kendte til.

Bjarne Østergaard Madsen havde kvalt to af sine tidligere kærester.

Lisbet blev fundet
  • I efteråret 2009 forsvandt Lisbet Nielsen, der boede i Risskov.
  • Politiet sigtede efterfølgende hendes kæreste, Bjarne Østergaard Madsen, for at have dræbt hende.
  • Bjarne Østergaard Madsen hængte sig i sin celle, kort tid før han skulle i grundlovsforhør.
  • Det lykkedes aldrig politiet at finde noget lig.
  • Men søndag 18. november i år fandt en gruppe jægere skeletdele i en skov nord for Aarhus Lufthavn i Tirstrup.
  • Politiet har nu bekræftet, at der er tale om Lisbet Nielsen.

Uegnet til straf

Som kun 16-årig kvalte han 2. november 1983 sin 15-årige kæreste Birthe Simonsen fra Kibæk ved Herning. Drabet skete på pigens værelse, efter at hun havde fortalt ham, at hun ikke ville komme sammen med ham mere.

Efter drabet kørte gerningsmanden på sin knallert til Herning, hvor han meldte sig selv til politiet.

Straffen var tre års fængsel for vold med døden til følge. Han blev løsladt i 1985 efter to års afsoning.

30. september 1990 kvalte han endnu en kæreste, Vivian Marie Nielsen.

De to var kommet op at skændes, efter at hun havde talt med en anden mand på natrestauranten La Cabana i Herning. Efterfølgende skjulte han liget i en garage i Sjællandsgade i Herning. Derefter flygtede han mod Tyskland, man han blev afvist ved grænsen i Frøslev og anholdt.

Han blev ved retten i 1991 erklæret uegnet til straf og idømt en tidsubestemt behandlingsdom på et psykiatrisk hospital. I 2005 blev han løsladt og udsluset i samfundet, da lægerne mente, at han var rask.

Fire år senere mødte han så Lisbet Nielsen. Et møde, som alt tyder på blev fatalt for hende.

Spørgsmålet er: Hvorfor løslod "systemet" en mand, som efter alt at dømme var livsfarlig?

Skizofren

Svaret er, at alle instanser i 2005 var enige om at erklære den dobbelte drabsmand for rask, så han kunne slippe ud i samfundet. Beslutningen byggede på 14 års observationer af manden.

- Vi har set på forløbet i forlængelse af den tragiske hændelse og konkluderer, at det blev kørt, som det skulle. Men et system, der bygger på menneskelige skøn om fremtiden, er ikke ufejlbarligt, sagde psykiatridirektør Gert Pilgaard Christensen fra Region Midtjylland til Ritzau i 2009.

Bjarne Østergaard Madsen fik stillet diagnosen skizofren, inden han blev dømt til anbringelse på psykiatrisk hospital i 1991.

En psykiatrisk anbringelse skal prøves mindst hvert femte år, og den regel førte i 2005 til, at han blev udskrevet fra hospitalet. Beslutningen blev truffet af psykiaterne, Kriminalforsorgen samt Retslægerådet, som er den øverste lægefaglige ekspertise inden for retsvæsnet.

Men den endelige beslutning træffes af domstolene, som altså havde kompetence til i givet fald at underkende indstillingen om at erklære manden for rask, understregede psykiatridirektøren i 2009.

- Tre uafhængige instanser er samfundets sikkerhed for, at en sådan beslutning bliver truffet på den bedst mulige måde. Men domstolene har retten til at sige nej, sagde Gert Pilgaard Christensen dengang til Ritzau.

Kilde: Ritzau

Lisbets kæreste havde to drab på samvittigheden: Hvorfor sad han ikke i fængsel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce