Massive protester mod tilrettet byggeri på Skovvejen


Massive protester mod tilrettet byggeri på Skovvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Masser af nabo-indsigelser mod nybyggeri midt i et klassisk Aarhus-kik over havn og bugt. Kommunens eget kulturmiljøråd kalder de planlagte seks punkthuse for »en mur mod vandet.«

Planerne om at bygge seks punkthuse med tilsammen omkring 60 lejligheder på en langstrakt og meget smal grund på østsiden af Skovvejen ned mod træskibshavnen, møder fortsat massiv modstand blandt naboerne.

Forslaget til lokalplan er blevet justeret, efter at naboerne i en høring vendte tommelfingeren nedad først på året.

Justeringerne er dog langt fra store nok til at stoppe protesterne mod byggeriet, der i stort omfang vil lukke for kigget fra Skovvejen ud over vandet, havnen og Aarhus Ø.

Byggeriets højde - omkring 18 meter mod 12 meter i tidligere kommunale planer for området - er fortsat en hovedanke i de omkring 20 indsigelser.

Ikke mindst provokerer det, at parkeringskælderen forsat skal ligge over jorden, så den hæver bygningerne så meget, at stuelejlighederne kommer op at ligge i 1. sals højde.

I det nye forslag er den maksimale bygningshøjde på de tre sydligste huse sænket med 2,10 meter. Til gengæld kan der nu laves elevatortårne og andre tekniske installationer i op til halvanden meter på tagene, hvor der nu også kan indrettes tagterrasser.

Reelt er den maksimale højde, anfører mange indsigere, altså kun reduceret med 60 centimeter.

»Reelt giver de imidlertid slet ikke køb på noget. Bygningerne var alligevel ikke kommet helt op i den højde. Det eneste ordentlige ville være at skære en etage af på de to sydligste huse,« lyder det fra Michael Harrebek, der har gjort indsigelser på vegne af beboerne i de lave huse i den sydlige ende af Skovvejen - nr. 25 til 51.

Han anerkender, at det nye lokalplanforslag har fjernet den mur, der oprindeligt var tænkt mellem husene, og som effektivt ville have lukket kigget mod havnen.

»Men husene står meget tæt. Står man vinkelret på et af hullerne mellem dem, vil man selvfølgelig kunne se igennem, men kommer man gående eller kørende, vil husene dække for hinanden og for udsigten,« siger Michael Harrebek, der fortsætter:

»Vi forstår ikke, at kommunen krampagtigt holder fast i, at der kan bygges så mange kvadratmeter på den grund.«

Det er ikke alene beboere i området, der protesterer mod byggeplanerne. Det gør kommunens eget kulturmiljøråd også.

I sit høringssvar kritiserer rådet blandt andet højden på byggeriet - og det anfører, at de seks ens huse slet ikke er tilpasset stedets karakter.

»Den nye bebyggelse fremstår stadig som en mur mod vandet,« skriver kulturmiljørådet.

Også fra Risskovstien vil byggeriet blive dominerende:

»Den nye bebyggelse vil fuldstændig skjule udsigten fra nord og ind mod den gamle by og særligt kikket til domkirketårnet, som er et pejlemærke for hele byen, vil forsvinde,« skriver rådet, der - modsat kommunen - mener, at projektet i meget høj grad vil påvirke den visuelle oplevelse af den kystnære by.

Efter den første høringsrunde, skrev rådmand Kristian Würtz (S) til bygherrens arkitekt:

»Der skal ske en markant reducering af højden, før jeg vurderer, at det er muligt at gå videre med projektet.«

Er 60 centimeter en markant reduktion?

»Vi reducerer de tre sydligste huse med 2,10 meter. Det er rigtigt, at der så kan komme op til 1,5 meter tekniske installationer oven på, men kun på en mindre del af bygningerne,« siger rådmanden og fortsætter:

»Vi har i dialog med bygherren fokuseret på at reducere den barrierevirkning, som byggeriet vil have mod bugten og havnen. Det har vi gjort ved at fjerne den planlagte gennemgående mur, så der nu bliver kik ud mellem husene. Det er, synes jeg, en meget væsentlig ændring.«

Rådmanden understreger, at han endnu ikke har læst de mange indsigelser. På baggrund af blandt andet indsigelserne, skal der nu udarbejdes et endeligt forslag til lokalplan, som byrådet kan tage stilling til efter nytår.

Det er Aarhus-milliardæren Henrik Lind, der gennem sit selskab, Lind Invest, ejer grunden og har bedt om en lokalplan for byggeri på den. I følge Lind Invests årsrapport er det meningen, at projektet skal sælges videre, når lokalplanen er på plads.

Massive protester mod tilrettet byggeri på Skovvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce