Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mikkel cyklede 11.000 kilometer til verdens ende

Verdens ende efter 11.000 kilometer på cykel. Mikkel Wejdemann måtte stå i kø blandt turister, der var fløjet dertil, før han kunne få sit billede i kassen. Foto: Mikkel Wejdemann
Foto: Jens Thaysen

Mikkel cyklede 11.000 kilometer til verdens ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Århusianske Mikkel Wejdemann besidder en usædvanlig appetit på livet. Tag med på en gastronomisk cykeltur, der dufter og smager af eventyr.

Mikkel Wejdemann cyklede 11.000 kilometer til verdens ende. Rejsens fokus var god mad, god vin og rejseoplevelser ud over det sædvanlige, men også at få danske skolebørn gjort mere interesserede i og bevidste om, hvad de putter i munden. På turen indsamlede han materiale til Coops madprogram »Gocook« for børn og unge. Og til undervisningsmaterialet »Gocook til verdens ende«, som 161.000 skolebørn i 4.-7. klasse har arbejdet med i tre uger.

Lyder sådan en rejse helt vanvittigt, uopnåeligt og som noget der kræver mængder af råstyrke og jernvilje?

»Jeg hører ofte folk sige »bare jeg kunne gøre det samme som dig«, det kan du sagtens,« påstår den 38-årige århusianer.

Smag på verden

Mikkel Wejdemann havde aldrig lappet en cykel, han var ikke i særlig god form, og der var kun sølle 70 kilometer under hjulene, da han satte kursen mod København, der var turens første stop af mange, frem mod rejsens mål; verdens sydligste by Ushuaia, der ligger på Sydamerikas sydspids.

»Man skal ud og smage på verden i alle mulige sammenhænge. Nysgerrigheden er rigtig, rigtig vigtig. Jeg har et mantra, der siger »hvad er det værste, der kan ske?« Og det er sjældent særlig slemt. Jeg anede for eksempel ikke, om jeg kunne cykle så langt. Det kunne være, jeg kun kom til Flensborg og måtte vende om der. Og hvad så, så var det jo sådan, det måtte være,« siger han.

Mikkel Wejdemann er ingen supermand, men han har et hjerte, der banker ekstra hurtigt, når menuen står på eventyr. Opskriften er meget simpel.

»Sig dit job op, køb en cykel og tag af sted. Jeg havde overhoved ikke trænet inden turen. Faktisk havde jeg holdt lidt igen med motionen, for ikke at få en skade,« fortæller Mikkel Wejdemann.

Stjerneoplevelser

Til dagligt underviser han elever på Risskov Efterskole i gastronomi, og så har han sin egen foredragsvirksomhed »Madmikkel«, hvor han fortæller om sine madoplevelser fra hele verden. Ud over gode cykelben bød turen nemlig også på en lang række kulinariske oplevelser - blandt andet hele ni Michelin-stjerner, når man tæller dem sammen.

Mikkel Wejdemann kom cyklende ind i den lille by Saumur ved Loireflodens iført shorts og en T-shirt, der sad omvendt på. Der ligger en restaurant i byen med en Michelin-stjerne.

»Jeg ved godt, jeg ikke passer ind, men jeg elsker god mad. Må jeg ikke godt komme ind og spise frokost her,« spurgte han tjeneren.

»Er du cyklet herned, og hvor skal du hen, ville de vide. Så kom jeg ind, og vi fik også en god snak om maden,« husker Mikkel Wejdemann.

Men menuen stod også gulerødder og dåsetun undervejs.

»Madglæden, det at mødes omkring maden sammen med familien, den findes alle steder, og det simple måltid kan smage lige så godt som det højkulinariske. Det sjoveste for mig var at gå ud og møde de familier, gå med ind i køkkenet, se hvordan de laver mad og sidde sammen med dem og spise bagefter,« siger han.

Spørg om vej

Selv om målet for turen, der varede et år, lå fast, tilpassede Mikkel Wejdemann sin rute efter de mennesker, han mødte på vejen.

»Hvilken vej, jeg kom derned, lod jeg folk bestemme for mig. Hvis der var en i Berlin, som sagde »min moster bor i Leipzig, hende skal du ned og lave mad med, cyklede jeg den vej,« fortæller han.

Til tider var der tale om mere alvorlige valg, end hvad menuen skulle stå på. Fra Lissabon gik turen med fly til Buenos Aires.

»Jeg havde ingen idé om, hvad der ventede mig. Hvordan kommer man ud af byen, er der kvarterer, man skal undgå - det er der - skulle jeg cykle langs kysten,« fortæller han.

Igen fulgte Mikkel Wejdemann de gode råd og anvisninger fra lokale. De ledte ham til byen Tandil, hvor der er en gammel koloni af danske immigranter med navne som Nielsen og Jensen på postkasserne. Han boede hos den lokale præst Martin Olesen.

»Han er tredjegenerations dansker i Argentina, og kan selvfølgelig ikke tale dansk. Jeg lavede gammeldags dansk æblekage sammen med Tulle, der har haft dansk i skolen, til hun var seks år gammel men aldrig været i Danmark. Vi dansede folkedans til »Marken er mejet«. Det kunne jeg ikke havde planlagt hjemmefra,« siger Mikkel Wejdemann.

Præsten havde et stort ønske.

»Han kunne huske sine bedsteforældres citronfromage, men havde aldrig selv lært at lave den. At se den glæde det gav ham, at vi sammen lavede en simpel dansk desset, det var vanvittigt sjovt.«

Sigøjnerblod

Mikkel Wejdemann er medlem af De Berejstes Klub. Man skal havde været syd og nord for ækvator, i lige så mange lande som man er gammel og på mindst fire kontinenter.

»Og så skal man til stadighed besøge to nye lande på to år for at bevare sit medlemskab,« siger Mikkel Wejdemann.

Udlængslen kender ingen grænse. Fra Sydamerikas spids sejlede Mikkel Wejdemann som afslutning på turen endnu længere sydpå til Antarktis.

»Det var det smukkeste og mest fantastiske sted, jeg nogensinde har været,« siger Mikkel Wejdemann.

Nu mangler han kun Oceanien - landene i Stillehavet - før han har været på alle kontinenter.

»Min far har engang fortalt mig, at min fire gange tipoldefar var den sidste pirat i Danmark, så der er lidt sigøjnerblod i mig,« siger Mikkel Wejdemann.

Han bor til leje og har ingen bil. Det giver ham mulighed for at spare penge op og rejse et år ud i verden hvert tredje år.

»For mig er frihed at kunne komme af sted, når muligheden byder sig, uden at skulle havde solgt hus og bil først,« siger han.

Jeg glæder mig til at sove i min egen seng for første gang i halvandet år, men jeg ved også, at der går ikke ret lang tid, inden drømmen om den næste tur melder sig,« siger han.

Du kan finde ham på Madmikkel.dk