Moderne samtalekøkken i en 300 år gammel fredet præstegård

Harlev præstegård syd for Harlev Kirke på en kold og flot decemberdag. Den trelængede gård er opført i sorttjæret bindingsværk og hvidkalkede tavl. Den midterste længe er den største og fungerer som præstebolig, mens længen til højre på billedet er konfirmandstue og depotrum og længen til venstre på billedet er graverens kontor og redskabsrum, offentlige toiletter og præstefamiliens garage og cykelskur. Foto: Axel Schütt

Moderne samtalekøkken i en 300 år gammel fredet præstegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bindingsværk, loftsbjælker, døre og paneler minder om, at Harlev Præstegård blev bygget i 1700-tallet, men derfor kan der sagtens bo en familie med moderne samtalekøkken og diskokugle på teenageværelset. Her skriver sognepræst Elisa Morberg Wejse sig ind i den snart 300 år lange historie af præster, der har boet på den fredede præstegård.

AARHUS: Det ligner nærmest, at en julekalender har slået sig sammen med en Morten Korch-film, når man kører ind på gårdspladsen til Harlev Præstegård.

Solen skinner denne frostklare decemberdag, og der ligget et tyndt lag sne på den pigstensbelagte gårdsplads. En trelænget gård opført i hvidkalkede tavl og sorttjæret bindingsværk omkranser gårdspladsen og Harlev Kirke slutter firkanten, hvor en fjerde længe kunne have ligget.

Den trelængede gård er Harlev Præstegård, og den er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger.

Den midterste længe - også kaldet stuehuset - fungerer som præstebolig og har gjort det, siden provst Jens Jensen Harlev opførte stuehuset i 1732.

I 1757 kom sidelængerne til. Den vestlige bliver brugt til konfirmandstue og opbevaring, mens graveren har kontor og skur i den østlige sammen med offentlige toiletter og præstefamiliens carport og cykelskur.

I den 285 år gamle præstebolig bor sognepræst Elisa Morberg Wejse med sin mand og tre af sine fire børn. Den ældste er flyttet hjemmefra, forklarer hun.

Fredede bygninger
I Aarhus Kommune er registreret 60 fredede ejendomme.

I disse dage kan du sammen med avisen kigge indenfor i nogle af dem.

Vi besøger Harlev Præstegård, Lyngbygård Gods, Thoralds Hus og Ole Rømer Observatoriet.
Elisa Morberg Wejse har været sognepræst i Harlev og Framlev Kirker og boet på præstegården siden 2013. Her bor hun med sin mand og tre af deres fire børn. Foto: Axel Schütt
Elisa Morberg Wejse har været sognepræst i Harlev og Framlev Kirker og boet på præstegården siden 2013. Her bor hun med sin mand og tre af deres fire børn. Foto: Axel Schütt

Nyt køkken i en fredet bygning

Elisa Morberg Wejse og familien flyttede ind på præstegården i 2013, da hun blev sognepræst for Harlev og Framlev kirker.

Da familien flyttede ind, skulle der et nyt køkken til. Men den slags er ikke sådan lige at få i stand, når man bor i en fredet bygning.

- Det tager lidt længere tid at få et nyt køkken, end det ellers ville gøre, for man skal have tilladelse til den slags, forklarer Elisa Morberg Wejse.

Elisa Morberg Wejse har været sognepræst i Harlev og Framlev Kirker og boet på præstegården siden 2013. Her bor hun med sin mand og tre af deres fire børn. Foto: Axel Schütt
Dobbeltdøren mellem stuen og køkkenet i præsteboligen har høj kulturhistorisk værdi. Bygningsdetaljerne som paneler, døre med gerichter, beslag og greb er nogle af stuehusets bevaringsværdige elementer, står der i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt
Dobbeltdøren mellem stuen og køkkenet i præsteboligen har høj kulturhistorisk værdi. Bygningsdetaljerne som paneler, døre med gerichter, beslag og greb er nogle af stuehusets bevaringsværdige elementer, står der i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt

Først indhentede familien er tilbud fra et køkkenfirma, så gennemgik en lokal arkitekt tilbuddet og kiggede på tegningerne af det oprindelige køkken, inden arkitekten kunne fremlægge det for Slots- og kulturstyrelsen, som skulle godkende det nye køkken.

- Selvom det tog lidt længere tid, og der skulle flere personer ind over beslutningen, gik det relativt let. Det blev godkendt i første omgang, og det var nok takket være den lokale arkitekt, der havde gjort et godt stykke forarbejde, fortæller Elisa Morberg Wejse.

Og på magisk vis passer et moderne samtalekøkken med køkken-ø, tallerkenrække og vitrineskab perfekt ind i den gamle præstebolig, hvor synlige loftsbjælker, guldfarvede gamle dørhåndtag og døre med gerichter er bevaret. Det er detaljer, der står som kulturhistoriske bevaringsværdige elementer i fredningsbeslutningen.

Nogle af dørene, hængslerne og grebene antages at være fra opførelsen af præstegården i 1732, mens andre stammer fra ombygningerne i 1800-tallet. Foto: Axel Schütt
Nogle af dørene, hængslerne og grebene antages at være fra opførelsen af præstegården i 1732, mens andre stammer fra ombygningerne i 1800-tallet. Foto: Axel Schütt

Et aflangt hus

Åbner man alle døre i præsteboligen, kan man se fra den ene ende til den anden.

- Det er et sjovt hus, for det er langt, men ikke særlig bredt, fortæller Elisa Morberg Wejse.

Selvom det er en gammel præstegård, er der et nyt badeværelse i den ene ende af boligen ved siden af bryggers og soveværelser. På ét af børneværelserne hænger en lysende diskokugle side om side med loftbjælkerne.

- Der er noget særligt ved at bo i et hus, der er en del af en gammel historie og en lang præsteslægt. Vi tænker selvfølgelig over, hvordan vi bruger det, siger Elisa Morberg Wejse.

Præstegården har tre længer. Den midterste - stuehuset - er præstebolig på cirka 250 kvadratmeter. Præsteboligen har en stor have med gamle træer og en sø. Det nederste af haven bruges som offentlig park. Foto: Axel Schütt
Præstegården har tre længer. Den midterste - stuehuset - er præstebolig på cirka 250 kvadratmeter. Præsteboligen har en stor have med gamle træer og en sø. Det nederste af haven bruges som offentlig park. Foto: Axel Schütt

Dobbeltdøren mellem stuen og køkkenet i præsteboligen har høj kulturhistorisk værdi. Bygningsdetaljerne som paneler, døre med gerichter, beslag og greb er nogle af stuehusets bevaringsværdige elementer, står der i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt

I dagens anledning har hun også inviteret Aksel Buchard indenfor, der er tidligere menighedsrådsmedlem, for han ved en helt masse om historien, som går flere hundrede år tilbage.

- Min kone er konfirmeret her, og hun fortæller, at hun har siddet her til konfirmationsforberedelse, siger Aksel Buchard.

- Men det er ved at være mange år siden, griner han.

Vi går ned i den modsatte ende af huset. Gennem de mange åbne døre og gennem stue, køkken og præstekontor. Her er endnu et teenageværelse, som tilhører familiens ældste hjemmeboende søn.

- Det er lidt sjovt, for tidligere var det her sekretærens kontor, forklarer Aksel Buchard.

Værelset ligger da også side om side med præstekontoret.

- Jeg vil vove den påstand, at jeg har verdens bedste præstekontor med udsigt, siger Elisa Morberg Wejse.

Sidder man ved skrivebordet og kigger lidt til højre for computeren, kan man se ud på den store have med gamle træer og en lille sø, som er dækket af et tyndt lag sne og solen skinner i horisonten.

I 1984 brændte præsteboligens tag og bygningen blev svært skadet af vand og nedstyrtede bygningsdele. Vestlængen med konfirmandstue og lade brændte stort set ned til grunden. Østlængen blev reddet. Præstegården blev genopført og istandsat, så den kom til at ligne den oprindelige. Det tog cirka tre år. Foto: Axel Schütt
I porten i den østlige længe gik landevejen tidligere igennem. Foto: Axel Schütt
I porten i den østlige længe gik landevejen tidligere igennem. Foto: Axel Schütt

En brand hærgede gården

Selvom præstegården udefra ser ud, som den altid har gjort, har den i nyere tid gennemgået en gennemgribende renovering efter en brand.

"Mandag 8. oktober sent på aftenen nedbrændte vor gamle og smukke præstegård. Ikke kun et kendt og værdsat bygningsværk, men et hjem, rammen om et familieliv, blev i løbet af kort tid flammernes bytte," stod der i Sognebladet i 1984.

Det betød, at familien Erbs, der boede i præsteboligen på daværende tidspunkt, måtte genhuses.

Særligt den vestlige længe blev hårdt ramt af flammerne.

Harlev Præstegård
Stuehuset blev opført af provst Jens Jensen Harlev og hans hustru Christine Sophie Gyberg i 1732.

To fritliggende sidelænger blev opført i 1757 af provst Christian Johan Lodberg. Den vestlige længe blev senere bygget sammen med stuehuset og er det stadig i dag.

I 1899 stod provst Ole Flensborg for forskellige ombygninger. Blandt andet flyttede han loftsbjælkerne, så der blev højere til loftet.

Store dele af den vestlige længe og stuehusets tag brændte i 1984. Familien Erbs, der boede på præstegården på daværende tidspunkt, måtte genhuses, mens præstegården blev genopbygget, så den lignede det oprindelige så meget som muligt. Familien kunne flytte tilbage til præstegården i 1987.

Elisa Morberg Wejse flyttede ind på præstegården med sin familie i 2013, da hun blev sognepræst for Harlev og Framlev Kirker.
Præstegården har sort fodrem og to dokker (de sorte under vinduet) mellem stolperne. Det er særligt karakteristisk for bindingsværk i Østjylland  fra den tid, præstegården er fra. Foto: Axel Schütt
Præstegården har sort fodrem og to dokker (de sorte under vinduet) mellem stolperne. Det er særligt karakteristisk for bindingsværk i Østjylland fra den tid, præstegården er fra. Foto: Axel Schütt

I sognebladet fra 1987 står der:

"Ved branden den 8. oktober 1984 udbrændte taget på selve præsteboligen, og bygningen blev i øvrigt svært skadet af vand og nedstyrtede bygningsdele. Vestlængen, omfattende konfirmand-afdeling samt lade, nedbrændte stort set til grunden. Østlængen samt den gamle forpagterbolig blev reddet."

Efter branden besluttede blandt andre Fredningsstyrelsen og menighedsrådene, at gården skulle genopføres, så den lignede den oprindelige så meget som muligt. Og det blev den, så man i dag skal helt tæt på for at se, at den ene længe ser noget nyere ud end de andre, og nogle af stolperne er nyere af dato end andre.

Tre år tog genopbygningen, og familien Erbs kunne igen flytte hjem på præstegården i 1987.

I 1984 brændte præsteboligens tag og bygningen blev svært skadet af vand og nedstyrtede bygningsdele. Vestlængen med konfirmandstue og lade brændte stort set ned til grunden. Østlængen blev reddet. Præstegården blev genopført og istandsat, så den kom til at ligne den oprindelige. Det tog cirka tre år.  Foto: Axel Schütt
I 1984 brændte præsteboligens tag og bygningen blev svært skadet af vand og nedstyrtede bygningsdele. Vestlængen med konfirmandstue og lade brændte stort set ned til grunden. Østlængen blev reddet. Præstegården blev genopført og istandsat, så den kom til at ligne den oprindelige. Det tog cirka tre år. Foto: Axel Schütt

Præstegården har sort fodrem og to dokker (de sorte under vinduet) mellem stolperne. Det er særligt karakteristisk for bindingsværk i Østjylland fra den tid, præstegården er fra. Foto: Axel Schütt

Særligt østjysk bindingsværk

Trods branden fremstår præstegårdens ydre nærmest intakt, og det er der lagt vægt på i fredningen. Stuehuset er noget særligt, fordi det skiller sig ud med mange dokker og vinduer og tre skorstenspiber. Sidelængerne har færre og mindre vinduer.

Bindingsværket er særligt egnskarakteristisk for Østjylland, fordi det er udført med fodrem og to dokker mellem stolperne.

- Prøv at se det her, siger Aksel Buchard og peger på en inskription i stuehuset, der næsten er ulæselig.

Der står "J. Harlev og C. S. Gyberg. Anno 1732" Efter provst Jens Jensen Harlev og hans kone, der fik opført præstegårdeni 1732.

Sådan en næsten 300 år gammel fredet trelænget præstegård med hvidkalkede tavl og sorttjæret bindingsværk skal vedligeholdes.

- Hver sommer kommer der en og tjærer bjælkerne og reparerer kalken. Han tager én længe om året, så det tager seks år at nå hele vejen rundt, og så starter han forfra, fortæller Elisa Morberg Wejse, da vi er ved at være færdige på vores rundtur på præstegården.

- Vi er virkelig glade for at bo her, men vi bor her jo kun til låns, mens jeg er sognepræst her, siger hun.

285 har præstegården indtil videre på bagen, og rækken af præster i sognet står skrevet på en altertavle i Harlev Kirke, der er præstegårdens nærmeste nabo.

Skabet i præsteboligens entré følger med embedet som sognepræst, og bliver stående i præsteboligen fra præst til præst. Elisa Morberg Wejse har sin præstekjole liggende i kufferten oven på skabet. Foto: Axel Schütt
Skabet i præsteboligens entré følger med embedet som sognepræst, og bliver stående i præsteboligen fra præst til præst. Elisa Morberg Wejse har sin præstekjole liggende i kufferten oven på skabet. Foto: Axel Schütt
Elisa Morberg Wejse har været sognepræst i Harlev og Framlev Kirker og boet på præstegården siden 2013. Her bor hun med sin mand og tre af deres fire børn. Foto: Axel Schütt
Elisa Morberg Wejse har været sognepræst i Harlev og Framlev Kirker og boet på præstegården siden 2013. Her bor hun med sin mand og tre af deres fire børn. Foto: Axel Schütt
I 1984 brændte præsteboligens tag og bygningen blev svært skadet af vand og nedstyrtede bygningsdele. Vestlængen med konfirmandstue og lade brændte stort set ned til grunden. Østlængen blev reddet. Præstegården blev genopført og istandsat, så den kom til at ligne den oprindelige. Det tog cirka tre år.  Foto: Axel Schütt
I 1984 brændte præsteboligens tag og bygningen blev svært skadet af vand og nedstyrtede bygningsdele. Vestlængen med konfirmandstue og lade brændte stort set ned til grunden. Østlængen blev reddet. Præstegården blev genopført og istandsat, så den kom til at ligne den oprindelige. Det tog cirka tre år. Foto: Axel Schütt

Moderne samtalekøkken i en 300 år gammel fredet præstegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce