Nicolaj Kopernikus på Aarhus Teater: - Måske er det gået skævt med den politiske korrekthed

Biedermann er en skøn blanding af at være godtroende og godhjertet og samtidig mega usympatisk og ondskabsfuld, siger Nicolaj Kopernikus om sin rolle. Foto: Flemming Krogh

Nicolaj Kopernikus på Aarhus Teater: - Måske er det gået skævt med den politiske korrekthed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er umoderne at være politisk ukorrekt i dag. Så hvad gør man, når man står overfor noget, man frygter, men ikke vil være den, der tager den upopulære holdning? 'Biedermann og Brandstifterne' er en skarp politisk satire om den forfængelige politiske korrekthed i os selv og vores samfund.

AARHUS: Biedermann tror altid på det gode i mennesket. Eller, sådan vil han i hvert fald gerne opfattes. Men da han inviterer to hjemløse til at bo i sit hus, og de pludselig slæber olietønder med op på hans loft, bliver hans godhed sat på prøve.

For selvom han ved, at de vil brænde huset ned, slår han det hen som en joke - han tror jo på det gode i mennesker. Og det er vel det rigtige at gøre?

'Biedermann og Brandstifterne' er en grotesk satire om politisk korrekthed og mødet med det fremmede. Stykket får premiere på Aarhus Teater 18. maj, og er oprindeligt fra 1958. Men selvom det kom frem for 60 år siden, er stykket mindst lige så aktuelt i dag som dengang.

Stykket omhandler nemlig temaer om medansvar, om at lukke øjnene for problemerne, om hykleri og dobbeltmoral. Og er i 2018 endnu mere kontroversielt end før, mener teaterstykkets instruktør, Christian Tafdrup:

- Stykket er en politisk kommentar fra sin tid, hvor det er blevet brugt som metafor for nazismen, og hvordan den almene tyske borger ikke sagde fra i tide, men lod facistiske kræfter brænde verden ned. Dengang var det ikke så kontroversielt, de fleste var mere eller mindre enige om, at det var en frygtelig ting. I dag er det endnu mere farligt, siger han.

Christian Tafdrup har debut som teaterinstruktør, men er tidligere kendt som instruktør på filmen
Christian Tafdrup har debut som teaterinstruktør, men er tidligere kendt som instruktør på filmen "En Frygtelig Kvinde." Foto: Flemming Krogh

Brandstifterne i dag en helt anden end før

For hvem er de her brandstiftere, som engang var et symbol for nazisterne, så i dag?

- Jeg brugte de første fire måneder på at diskutere med folk, hvem det skulle være. Nogen sagde: Det er selvfølgelig indvandrerne og Sverige. Biedermann er det politisk korrekte Sverige, og brandstifterne er indvandrerne. Andre sagde: Det er Trump og højrefascisterne. Ja. Netop. Det er alt det dér, siger Christian Tafdrup.

De repræsenterer alle sammen det samme. Noget almenmenneskeligt. Derfor er der ikke en bestemt konklusion, som pegede fingre af nogen til sidst, men helt op til publikum selv, hvordan de vil tolke stykket, og hvem de ser brandstifterne som.

- Det er genkendeligt for dig lige nu og her og den tid, du lever i, selvom det er skrevet for 60 år siden med nazismens indtog. Til alle tider vil vi møde noget, vi frygter - og hvad gør vi så? Stikker vi hovedet i busken, ignorerer vi det, gør vi os venner med det, eller tager vi stilling til det? Det er vildt interessant.

Selvom det er op til publikum selv at tolke, hvem brandstifterne er, er der selvfølgelig en mere oplagt tolkning, som er aktuel i dag, og som folk formentlig kender fra den offentlige debat.

- Derfor er det selvfølglelig meget nærliggende at læse det som en kommentar til indvandringen i Europa, som vi i vores blødsødne, vestlige demokratier synes, at vi skal rumme og lukke ind - men kan det så også gå hen og blive vores egen undergang?, siger Christian Tafdrup.

Det er meget aktuelt. Det har været sprængfarligt at spille i længere stykke tid, men det er godt set at spille den nu, siger Nicolaj Kopernikus. Foto: Flemming Krogh
Det er meget aktuelt. Det har været sprængfarligt at spille i længere stykke tid, men det er godt set at spille den nu, siger Nicolaj Kopernikus. Foto: Flemming Krogh

Man vil ikke være ham, der dømmer andre

Teaterstykket er derfor enormt aktuelt idag, synes Christian Tafdrup, men også hovedrolleindehaveren, Nicolaj Kopernikus, der spiller Bierdermann i stykket, er enig:

- Det omhandler nogle tematikker, som er i vores samfund i dag. Den ydre frygt. Vi kan ikke læse nyheder, uden der er noget, som gør os bange på en eller anden måde. Men skal vi være bange, eller skal vi ikke være bange?

Biedermann nægter at være bange for de to hjemløse, han har inviteret ind i sit hus, selvom han godt ved, at de er brandstiftere. Han lukker dermod øjnene for det på grund af sin politiske korrekthed.

- Biedermann vil ikke have skudt i skoen, at han var den, der ikke hjalp. Selvom alle åbenlyst kan se, at han tager fejl. De hjemløse står med olietønder, tændstikker og en fucking lunte. Men han insisterer på, at det bare en joke. Han vil ikke dømme og være dén, der tager den holdning, siger Nikolaj Kopernikus.

Men det er en generel tendens, som ikke kun gælder for Biedermann. Teaterstykket er også aktuelt i dag, for der er en snert af Biedermann i os alle. En snert af Biedermanns politiske korrekthed, der i bund og og grund er velmenende.

For Nicolaj Kopernikus er det særligt i forhold til hvor god og politisk korrekt, man ønsker at virke udadtil, men hvor lidt man reelt er det. Nikolaj Kopernikus tror også, at mange, der ser teaterstykket, vil kunne se sig selv i det dilemma.

- Nærmest dagligt bliver jeg mindet om min egen indre Biedermann i forhold til, hvor politisk korrekt jeg godt kunne tænke mig at være, men også hvor lidt jeg kan efterleve det. Stykket viser også det hykleriske i ikke at tage affære, selv hvis man ved bedre, eller ikke vil stå ved sine holdninger, siger han.

Dobbeltmoralsk og hyklerisk om miljøet

Nicolaj Kopernikus kan have svært ved at forene sin holdninger og sin politiske korrekthed med den måde han faktisk lever sit liv på.

Det gælder både, når han ikke lige har tid eller småpenge på sig til at købe 'Hus Forbi', og efterfølgende køber en café latte til 50 kroner - men også i sager, han ellers går meget op i:

- Jeg er meget optaget af, hvordan vi behandler miljøet. Og det synes jeg mildest talt ikke, vi behandler særlig godt. Men samtidig jeg synes, der skal nogle politiske kræfter til at få vendt det her. Men så snart jeg siger det, kan jeg mærke, at jeg lægger skylden over på politikerne, og at det er dem, der må tage affære. Jeg kunne jo starte med sig selv, siger han.

Det er dog lettere sagt end gjort. For selvom man har de helt rigtige holdninger, så synes han, at mange er slemme til ikke at efterleve det, vi siger og går ind for, eller i det hele taget turde leve det liv, hvor vi går all in.

- Jeg havner jo også selv i den situation, hvor jeg på den ene hånd sidder og fortæller om mine holdninger til miljøet, og hvad vi burde og skulle gøre. Og med den anden hånd, flyver jeg frem og tilbage til Sverige hele foråret for at filme en serie, flyver til Thailand til sommer og bliver ved med at spise kød. Det hænger jo ikke sammen, siger han:

- Og det er også dén dobbeltmoral og hykleriske adfærd, som Max Frisch (der skrev teaterstykket, red.), gerne ville vise i det her stykke.

Er det i virkeligheden gået skævt?

Den politiske korrekthed kan samtidig hurtigt blive hyklerisk, når det bliver et udtryk for egen forfængelighed, som vi ser med Biedermann i stykket. Han skal bare smigres lidt af brandstifterne, der roser ham og siger, at han har de helt rigtige holdninger, før han lukker dem ind i sit hjem, forklarer Nicolaj Kopernikus:

- I starten er Biedermann jo meget sur og vil ikke have folk ind. De skal klynges op. Men så er der en selvoptagethed i ham i forhold til at tage sig godt ud udadtil, da de hjemløse kommer hen og siger: Du gør det eneste rigtige, siger han.

Og så er det dén følelse, der tager over.

- Jeg tror, vi er meget optaget af, hvordan vi er, og hvordan vi bliver set. Og så vil vi helst ikke være uvenner med nogen. Men det er ansvarsfuldt at dømme, og det er faktisk ret svært. Derfor er det måske lettere at lukke øjnene for problemerne, ligesom Biedermann, siger Nicolaj Kopernikus.

Teaterstykket "Biedermann og Brandstifterne" åbner for mange niveauer af politisk korrekthed, både i forhold til os selv og til samfundet, og det, håber Christian Tafdrup og Nicolaj Kopernikus, kan få folk til at debattere emnerne.

- Publikum kan selv tolke ind i det. Men der er ingen pegefinger, overhovedet. Det er mere en analyse af problemerne, og måske en belysning af, om det i virkeligheden er gået skævt?, siger Nicolaj Kopernikus.

Forestillingen kan ses på Aarhus Teater, Scala. Premieren er 18. maj og stykket spiller indtil 15. juni.

Billetpriserne er 270 kroner fredag og lørdag, og 230 kroner mandag til torsdag. Studerende kan desuden få billet for 60 kroner mandag til torsdag.

Nicolaj Kopernikus på Aarhus Teater: - Måske er det gået skævt med den politiske korrekthed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce