Nødråb fra fodboldklub: De var dømt ude på forhånd

Sådan så det ud, da en af byens nyeste baner af kunstgræs blev indviet hos HEI ved Skæring Skole i Egå i 2017. Stig Tøfting og Steffen Rasmussen fra AGF løber ind sammen med fodbolddrenge. Foto: Hans Petersen

Nødråb fra fodboldklub: De var dømt ude på forhånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Men der er håb om tilskud igen for de Aarhus-klubber, der allerede har en bane af kunstgræs.

AARHUS: Da politikerne i Aarhus Byråd forleden lagde op til, hvem der skal have de næste fodboldbaner af kunstgræs, var det helt afgørende, hvem der havde en bane i forvejen. De kom ikke i betragtning. Men de kan komme det næste gang, mener politikerne.

Formanden for en af dem, VSK Aarhus i Risskov, har i et åbent brev til politikerne her i avisen beklaget sig over, at klubben, der er en sammenslutning af Skovbakken og Vejlby Idræts Klub, ikke var blandt de seks foreslåede.

Den anden ansøger, der allerede har en bane af kunstgræs, er Lyseng IF.

Indstillet til nye baner af kunstgræs blev først AIA-Tranbjerg, Lystrup og Fuglebakken KFUM, og da der dukkede 8,9 millioner kroner ekstra op, kom Skødstrup, Stavtrup og Mårslet til.

- Det lå klart på forhånd, at de klubber, der allerede har en bane, lå bagest i feltet. Men når de siger, at de har behov for en bane mere, er jeg ikke uenig, siger den radikale Rabih Azad-Ahmad. Han er rådmand for Kultur og borgerservice, som sporten hører under.

Kunstgræsbaner
Kunstgræsbaner

Følgende har eller er ved at anlægge kunstgræsbaner:
  • AGF
  • Idrætshøjskolen
  • VRI
  • Aarhus Fremad
  • Lyseng
  • TST, Tilst
  • ACFC Gellerup
  • Beder-Malling
  • Hjortshøj-Egå
  • Åbyhøj
  • Brabrand
  • Viby
  • ASA


Disse vil nu få kommunalt tilskud til baner:
  • AIA Tranbjerg
  • Fuglebakken KFUM
  • Lystrup
  • Skødstrup
  • Mårslet
  • Stavtrup

Opfordring til flere

Rådmanden siger, at han allerede har opfordret byrådet til at sætte endnu flere penge af til fodboldbaner af kunstgræs, men at de seks baner, der kommer i de følgende år, er en stor ting.

- At VSK Aarhus og Lyseng i forvejen har en bane betyder ikke, at de ikke kan komme i betragtning næste gang eller senere, siger Rabih Azad-Ahmad, der sammen med kommunens afdeling for børn og unge har gang i en handleplan på området.

- Det er vigtigt at få banerne spredt ud til så mange som muligt, siger Steen Bording Andersen fra Socialdemokratiet. Han mener, at der er sket en fornuftig fordeling, både hvad angår geografi og antal børn.

- Vi skal give baner til områder med mange børn, og når en klub som Fuglebakken KFUM får tilskud til en bane, er det fordi der er mange børn i området, måske lige nu ikke så mange hold, men hvis de ikke har en bane, kommer børnene jo ikke og spiller fodbold, siger Steen Bording Andersen.

25 baner i 2025

- Vi har presset hårdt på for banerne og er stolte over, at det er lykkedes at få afsat pengene til seks nye kunstgræsbaner i hele kommunen. Men vi er langt fra i mål. Vi vil arbejde for flere forenings- og idrætsfaciliteter, herunder kunstgræsbaner og almindelige græsbaner, siger Venstres Gert Bjerregaard. Hans parti vil også kæmpe for en kunstgræsbane hos VSK og andre steder, hvor der mangler kunstgræs.

- For os handler det blandt andet om, hvem, der har behovet, og hvem, der som klub kan løfte opgaven, siger Bjerregaard.

Hans partifælle Hans Skou siger:

- Vi gik til valg på, at der skal være 25 kunstgræsbaner i 2025, og det går vi efter at kunne indfri i samarbejde med resten af byrådet. Behovet er der og derfor skylder vi borgerne, foreningerne og idrætsudøverne at levere vores del af aftalen. Byen vokser, og det øger presset for flere faciliteter.

Står selv for opførelse og drift

Med de seks senest bevilgede penge vil Aarhus have 19 baner af kunstgræs, når de er lavet.

Kommunen giver 3,1 millioner kroner i tilskud. De resterende cirka to millioner kroner skal klubberne selv skaffe, ligesom klubberne skal stå for at opføre banerne og for driften, når de er klar. Til det får de 50.000 kroner om året af kommunen.

Det kan nemt tage to år fra pengene er bevilget, til en bane er klar.

De to første baner i Aarhus kom i 2005 hos AGF og Idrætshøjskolen, hvor VSK spiller. AGF har to baner, men nummer to er betalt med fondspenge og egne midler.

Fordelene ved kunstgræs er, at banerne kan bruges hele året, de er altid jævne, og de kan gøre græsbanerne bedre, fordi spillerne kan rykke ind på kunstgræsset, når banerne er under pres. Det sker, fx ved kraftig regn eller kraftig sol som i sommer og i den periode, hvor græsset ikke vokser, det vil sige ved en temperatur under seks-syv grader.

Nødråb fra fodboldklub: De var dømt ude på forhånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce