Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny plan skal sende bilerne ud af midtbyen

Mobilitetschef Susanne Krawack og trafikplanlægger Jesper Frandsen står bag mobilitetsplan for midtbyen, der netop er sendt ud i offentlig høring. Foto: Kim Haugaard

Ny plan skal sende bilerne ud af midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målet i en ny kommunal mobilitetsplan i Aarhus er at få bilerne ud af midtbyen. I 2025 skal mindst 70 procent af vores ture i midten af Aarhus være på cykel, gå-ben eller med den kollektive transport.

AARHUS: Vi skal gå på vores ben, cykle og tage bussen og snart letbanen rundt i Aarhus meget mere, end vi tager bilen. Har vi hørt det før? Ja, måske, men nu er det på vej til at blive officiel strategi i Aarhus for at vi kan få plads til stadig flere i trafikken og udvikle en grøn by, som det er rart at færdes og opholde sig i.

Byrådet nåede på sit sidste møde før sommerferien at sende forslaget til ny mobilitetsplan for midtbyen ud i offentlig høring. Her gennemgår vi hovedtrækkene i forslaget, der kan ændre vores måde at færdes på i byen og vores opfattelse og brug af byen.

- Byens vækst og udvikling gør det nødvendigt, at vi tager et ansvar og prioriterer de løsninger, der udnytter midtbyens begrænsede plads bedst muligt, siger rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).

Mobilitetsplanen skal først og fremmest sikre os en god og hurtig rejsehastighed for gående, cyklende og den kollektive trafik.

Målet er at mindst 70 procent af vores ture i midtbyen i 2025 foregår på ben, cykel eller med kollektiv transport, mens højest 30 procent af turene er med bil.

Slagtilbud i efterårsferien: Parker gratis i det oversete parkeringshus
HOVEDINITIATIVER
Mobilitetsplanen indeholder en række konkrete virkemidler. Kommunen beskriver de væsentligste sådan:

- Der udpeges et overordnet vejnet, som klart signalerer ruter til de store p-anlæg.

- Allégaderne nedklassificeres, så de ikke længere fungerer som fordelingsring for biltrafik rundt i city.

- Vesterbro Torv og Banegårdspladsen omdannes for at prioritere bylivet og de kollektive transportformer. Banegårdspladsen lukkes for gennemkørende trafik.

- Omfanget af betalingsparkering på offentlige p-pladser inden for Ringgaden og beboerparkeringen udvides.

- Etablering af langt mere cykelparkering i city og i boligkvartererne.

- Der indføres lavere hastighed og ensretninger i midtbyen for at undgå gennemkørsel. Fredeliggørelsen skal bane vejen for en grønnere by, men også bedre parkeringsvilkår, hvor det er efterspurgt.

- Kørebaner indsnævres og kantstensparkering fjernes for at lave bredere cykelstier og fortove og grønne strøg.

- Der skal arbejdes med fleksible løsninger, så parkeringspladser kan anvendes til ophold om sommeren.

- Bedre kollektiv trafik med letbane og busser.

- Gode skiftemuligheder ved vigtige bus- og letbanestoppesteder. Uden for midtbyen skal der kunne skiftes fra bil til letbane, bus og cykel.

Fire hovedtemaer

Samtidig støtter mobilitetsplanen op om fire hovedtemaer i Aarhus:

1. Vækst. Frem mod 2030 forventes vi at blive 50.000 flere århusianere, og hvis ikke vi ændrer vores måde at transportere os på, betyder det 20.000 flere biler på vejene i en by, der i forvejen plages af trængsel. Derfor skal vi, ifølge planen, gentænke den måde, vi sikrer en god og effektiv mobilitet.

2. Miljø. Planen støtter op om at få et renere, sikrere og mere bæredygtigt Aarhus. Hvis man kan flytte folk ud af bilerne og over til letbane, bus, cykel og gå-ben vil de begrænse støj og luftforurening i Aarhus.

3. Byliv. I takt med at vi bor og arbejder tættere skal byens gaderum også anvendes til grønne områder, kreative aktiviteter og udeservering. Mobilitetsplanen støtter derfor op om en balance mellem mobilitets- og opholdsaktiviteter.

4. Sundhed. Aarhus skal være en sund by at leve i. Og gang og cyklisme fremmer både det fysiske og mentale helbred.

Her er forslaget til et stort torv og flere ensretninger ved Vesterbro Torv. Det skal gøre det mindre attraktivt at benytte midtbyen som gennemfartsvej, så det kun er beboere og bilister med ærinde, der kører her. Grafik: Jens Nex

Mobilitetschef forklarer

Avisen satte kommunens mobilitetschef, Susanne Krawack, og trafikplanlægger Jesper Frandsen stævne midt i trafikken, på Vesterbro Torv, for at tale om planens hovedinitiativer.

Netop Vesterbro Torv foreslår de gennemgår den helt store forvandling til et nyt, grønt og større torv.

- Vi har en strøm af gennemkørende trafik her. Men ved at udvide torvet slår vi to fluer med ét smæk. Dels får vi en stor grøn plads til ophold, og dels gør vi det besværligt for den gennemkørende trafik ved at lave torvet større og ved at ensrette Hjortensgade og Langelandsgade. Det bliver en prop, som vil sænke hastigheden, og det vil kun være folk med ærinde, der kører herind. Andre vil køre udenom, forventer Susanne Krawack og Jesper Frandsen.

Men hvad så med de godt 20 parkeringspladser midt på Vesterbro Torv, som ganske vist er vanskelige at komme ind og ud fra?

- De skal væk. Og p-kælderen sløjfes også, lyder svaret fra Jesper Frandsen og Susanne Krawack.

De kan ikke direkte pege på erstatninger til de 20 parkeringspladser, men mobilitetsplanen får følgeskab af en parkeringspolitik, der bl.a. vil foreslå flere offentlige parkeringshuse, som bilisterne skal lære at benytte frem for at parkere ved enhver kantsten og på pladser, der i stedet kunne være grønne torve.

Når Hjortensgade og Langelandsgade ensrettes er der vel plads til parkeringspladser på begge sider?

- Nej, der bliver ikke parkeringspladser, men derimod bedre og bredere cykelstier og flere træer, lyder svaret.

- Men det er klart, at der skal være parkeringspladser til beboerne, tilføjer Susanne Krawack og peger på at beboerparkering skal udbredes til store dele af midtbyen.

Mobilitetsplanen foreslår blandt andet at smide bilerne væk fra Vesterbro Torv for at omdanne det til et grønt opholdsareal.

Slut med gratis parkering

Netop parkeringspladser skal i det hele taget koste noget over alt.

- Vi er jo en nation af kræmmere, og det duer ikke, at bilisterne cirkler rundt for at finde en gratis parkeringsplads. Derfor skal alle pladser som udgangspunkt koste noget at parkere på, siger Jesper Frandsen.

- Ud fra et tekniker-synspunkt ville det være fornuftigt, hvis folk kørte direkte ind til et p-hus og derefter spadserede rundt i midtbyen. Derfor kunne man overveje at differentiere prisen, så det er lidt billigere at parkere i de offentlige parkeringshuse for at animere folk til at bruge dem frem for at parkere langs gaderne. Problemet er blot, at der ikke er så mange offentlige p-huse, siger Susanne Krawack.

Hvis det skete, kunne gaderne få plads til bedre cykelstier, flere træer og opholdsarealer.

En kamp mod indgroede vaner

De to mobilitetsfolk er udmærket klar over, at de kæmper mod dybt indgroede vaner. Rigtigt mange bilister elsker at parkere midt på Strøget - i p-husene i Magasin og Salling - og mange andre cirkler rundt for at finde en plads i gaderne. Langt færre benytter p-husene ved Navitas og Dokk1.

- Der er lidt en holdning om, at Navitas og Dokk1 ligger langt uden for midtbyen. Men der er altså ikke langt at gå, hvis man skal i teatret eller ud og handle. Og der er masser af plads i begge p-huse, minder Susanne Krawack om.

Cykelparkering er et andet indsatsområde. Mobilitetschefen er fuldt klar over, at cyklerne flyder overalt på mange fortove og skaber forhindringer for forgængere for ikke at tale om kørestolsbrugere og gangbesværede. Så der skal også arbejdes på at skaffe mere parkering til cyklerne. Det kan meget vel ske ved at inddrage nogle p-pladser fra biler for at lave cykelparkeringer.

mobilitetsplan, aarhus, Vesterbro Torv
Susanne Krawack og trafikplanlægger Jesper Frandsen om oplæg til mobilitetsplan for midtbyen, der nu er ude i høring.
Både en snak om planen, det konkrete sted samt fremtiden...
Stadig flere cykler i Aarhus. Det er godt for trafikken, men skidt for fodgængerne, når fortovene flyder med cykler. Kommunen overvejer, hvordan man kan etablere flere cykelparkeringer. Foto: Kim Haugaard

Hvordan vil mobilitetsplanen forandre Aarhus. Hvordan ser byen ud om 5 og 10 år?

- Vi har en tættere by, som vi skal undgå drukner i biler. Men om 10 år er her meget mere plads til at cykle på og til at opholde sig på udenfor. Folk er derfor sundere og gladere, lyder Susanne Krawacks bud.

Forslaget til mobilitetsplan for midtbyen er i offentlig høring til 15. september. Derefter skal byrådet drøfte eventuelle justeringer inden de vedtager planen.

Den kan læses på vorestrafik.dk