Ny skolestruktur i Aarhus: Det ved vi indtil videre

Forslaget om nye, større skoledistrikter betyder, at skolerne skal slås sammen to og to eller tre og tre. I denne uge er der orienteringsmøder flere steder. Modelfoto: Iris/Ritzau Scanpix

Ny skolestruktur i Aarhus: Det ved vi indtil videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslaget til en gennemgribende ny skolestruktur i Aarhus rejser mange spørgsmål. Her prøver vi at få afklaret en del af dem.

AARHUS: Forslaget til en helt ny skolestruktur i Aarhus rejser en lang række spørgsmål samtidig med, at der blandt forældre er en voksende modstand. I løbet af få dage har Facebookgruppen 'Bevar skolerne i Aarhus' for eksempel fået flere end 7.000 medlemmer.

Ifølge forslaget fra Børn og Unge skal 46 folkeskoler samles i 19 skoledistrikter og fra år 2020 skal eleverne i 0. klasse blandes mere, så man får større klasser og en mere jævn fordeling af elever med sprogstøttebehov. Sådan lyder et forslag fra Børn og Unge til det sparekatalog, byrådet skal tage stilling til i september.

Århus Stiftstidende forsøger her at afdække, hvad vi ved om forslaget. Vi tager udgangspunkt i det skrevne forslag og de supplerende informationer, vi har indhentet fra rådmand Thomas Medom og Børn og Ungedirektør Søren Aakjær.

Det er værd at understrege, at intet er vedtaget endnu. Det er alene et forslag til byrådet.

1. Hvorfor foreslås skolerne slået sammen til større skoledistrikter med to-tre skoler i hver?

For at finde besparelser på skolerne for cirka 30 millioner kroner i 2022 ud af folkeskolernes budget i Aarhus på samlet 3,7 milliarder kroner. Det svarer 0,8 procent. Besparelsen findes dels ved at nedlægge 26 skolelederstillinger og dels ved at skabe mulighed for at danne større klasser ved en mere effektiv klassedannelse på tværs af skolerne.

- Mit ønske er, at den størst mulige del af besparelsen på Børn og Unge skal findes længst væk fra børnene, er Børn- og Ungerådmand Thomas Medoms (SF) forklaring på, at besparelsen foreslås på struktur.

2. Hvad betyder det, at børn og unge med forskellig social og etnisk baggrund i højere grad skal mødes i folkeskolen?

Ud over at være et spareforslag benytter Børn og Unge lejligheden til at skabe en mere jævn fordeling af elever med dansk som andetsprog og behov for sprogstøtte. Hidtil har få skoler i vestbyen haft en meget høj andel, men fremover skal eleverne fordeles anderledes mellem naboskoler. Dermed vil der fremover ikke længere være behov for at henvise elever (bussing, red.) til andre skoler end distriktsskolen.

Forvaltningen beskriver, at andelen af børn med sprogstøttebehov bliver på 27 procent i de nye stordistrikter Åbyhøj-Brabrand-Hasle og Brabrand-Åby. Man forventer, at andelen kan falde efterhånden som helhedsplanen for Gellerup-Toveshøj vil ændre området.

Man kan dog overveje, skriver forvaltningen, om der fortsat er behov for at sende børn med sprogstøttebehov til modtagerskoler i en overgangsperiode.

3. Hvornår gælder det fra?

Den nye ledelse med store skoledistrikter skal træder i kraft 1. august 2019.

Den effektive klassedannelse starter 1. august 2020, men kun for 0. klasser og tilflyttere. Ingen børn skal opleve et skifte fra deres nuværende skole i forbindelse med indfasning af forslaget, lover forvaltningen. Det betyder, at den effektive klassedannelse er fuldt indfast i skoleåret 2029/30.

4. Hvordan skal børnene fordeles mellem to-tre skoler i et skoledistrikt?

Børnene skal fordeles efter faste retningslinjer. Disse retningslinjer vil blive udarbejdet i efteråret 2019 i samarbejde med relevante parter omkring skolen. Eksempler på kriterier, børnene fordeles efter kan være: Søskende, andel børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov, geografisk afstand, forældreønsker, anbefalinger fra dagtilbud.

5. Vil eleverne få længere til skole?

Når skoledistrikterne bliver større vil nogle børn få længere til skole, end man kender det i dag. Andre vil få kortere. Som udgangspunkt vil det være børn, som bor midt imellem to undervisningssteder (læs: skoler, red.), som kan ske at skulle flyttes til en anden skole end den, der er deres distriktsskole i dag.

I områder med en høj andel af børn med dansk som andetsprog kan det forventes, at flere børn vil få en ændret og længere skolevej, skriver forvaltningen.

6. Skal skolernes deles op efter klassetrin?

Ifølge forvaltningen kan det i nogle skoledistrikter være hensigtsmæssigt, at undervisningsstederne deles op med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, men det i andre distrikter passer bedre, at alle årgange undervises på alle skoler. Det bør ifølge Thomas Medom være op til en lokal beslutning i hvert skoledistrikt.

7. Kan elever og forældre træffe en daglig leder på skolen?

Skolelederen af de nye større skoledistrikter skal have kontor på en af skolerne og kan af gode grunde kun være på én matrikel ad gangen. Det er endnu ikke i forslaget beskrevet, hvordan den daglige ledelse skal tilrettelægges, og om forældrene altid kan træffe en ansvarlig leder på hver skole. Det er heller ikke låst fast, hvor mange ledere en skole kan have. Ifølge direktør Søren Aakjær vil der komme et forslag om ledelsen, inden høringsfristen udløber 12. september.

8. Hvad med skolebestyrelserne?

De nye større skoledistrikter får hver sin skolebestyrelse. Dermed nedlægges de nuværende skolebestyrelser. Men der vil ligesom på dagtilbudsområdet kunne oprettes forældreråd på hver enkelt skoleafdeling.

9. Skal skolerne have nye navne?

Det er i høringsmaterialet ingen meldinger om, hvorvidt skolerne kan beholde de nuværende navne. De nuværende skoler nedlægges rent juridisk og erstattes af de større skoledistrikter, der juridisk er én samlet skole med flere afdelinger. Derfor omtaler Børn og Unge konsekvent i forslaget de nuværende skoler som "undervisningssteder" og ikke skoler.

10. Hvad sker der ellers i forhold til ledelse?

Hele ledelseslaget er berørt af ændringen. Det betyder, at en del af de nuværende pædagogiske ledere også kan risikere at miste deres stillinger for at give plads til de tjenestemandsansatte skoleledere, der bliver overtallige ved ændringen.

Desuden foreslås de nuværende 45 administrative ledere for skoler og dagtilbud reduceret til 19. De administrative fællesskaber vil give en besparelse på 11,8 mio. kr.

Endelig nedlægges de ti lederstillinger som områdechefer. De erstattes af fire børn- og ungechefer, som bliver en del af chefgruppen og får ansvaret for hvert sit geografiske område.

Ny skolestruktur i Aarhus: Det ved vi indtil videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce