Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Østjyske betjente flygter fra stress og bandekrig

Østjyske betjente tager efter mange års slid konsekvensen og søger orlov. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Østjyske betjente flygter fra stress og bandekrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betjentene hos Østjyllands Politi søger i højere grad end tidligere orlov, fortæller Østjyllands Politiforening. Og af dem kommer kun omkring halvdelen tilbage. Et sygdomstegn, der er konsekvensen af mange års stigende arbejdspres, mener formand Heino Kegel og efterlyser handling fra Rigspolitiet. Nok er nok, lyder det.

AARHUS: Sommerferie, grænsekontrol og bandekonflikt. Presset er stort på Østjyllands Politi for tiden, og det har det været i en lang årrække, hvis man spørger hos Østjyllands Politiforening, der repræsenterer de omkring 900 politifolk fra landsdelen.

Her oplever man, at de østjyske betjente efter mange års slid nu tager konsekvensen og søger orlov eller helt finder en tilværelse udenfor politiet, fortæller formand Heino Kegel.

- Det er svært direkte at gå ind og påvise, at den øgede arbejdsbyrde er årsagen, men det er vores klare indtryk, at en stor del af forklaringen skal findes her. Der er flere opgaver end der er folk til. Det giver et forringet arbejdsmiljø og forringer i sidste ende også arbejdet. Og vi oplever den tendens, at folk i stigende grad søger væk. Det gælder både betjente, der forhører sig om pensionsmuligheder et par år tidligere end forventet, men det er i særlig høj grad også de yngre betjente, vi ser gøre det, siger formanden i Østjyllands Politiforening.

Antallet af polititjenestemænd, der har fået bevilget orlov ved Østjyllands Politi, er steget de seneste år, viser tal fra Rigspolitiet. I 2016 gik ti personer på orlov, samme antal som året før, mens det tal i 2014 var fire. Ikke alamerende tal, mener stabschef hos Østjyllands Politi, Frits Kjeldsen.

- Vi har løbende en dialog med de faglige organisationer, hvor vi ser på, hvorfor folk søger orlov. Kigger man på orlovstallet hos os og sammenligner det med jobflowet i andre dele af erhvervslivet, både offentligt og privat, synes jeg, at det ligger i den lave ende. Man er nødt til at sætte det i perspektiv, og ser man på, hvor mange medarbejdere, vi har, mener jeg ikke, at det er alarmerende. Men vi anerkender selvfølgelig, at der har været en lille stigning. Det er vi opmærksomme på og vil også kigge nærmere på det for at finde ud af, hvad der ligger bag, fortæller Frits Kjeldsen.

Hos Østjyllands Politiforening er det både tallet, men i endnu højere grad tendensen, der bekymrer. Fra januar 2007 til maj 2017 er 65 polititjenestemænd hos Østjyllands Politi gået på orlov, mens kun 34 er kommet retur herfra. Altså vender omkring halvdelen ikke tilbage til den lyseblå uniform.

- Det er et sygdomstegn, når vi ser, at så mange ikke vender tilbage til politiet. Orlov er blevet en ting, der åbent diskuteres ved frokostbordet. Folk sidder og deler jobannoncer, og det er da bekymrende, at det er nået dertil, siger Heino Kegel.

Tavshed udfordrer politiet: Bandemedlemmer stikker ikke - heller ikke fjenden
Det er et sygdomstegn, når vi ser, at så mange ikke vender tilbage til politiet. Orlov er blevet en ting, der åbent diskuteres ved frokostbordet
Heino Kegel, formand for Østjyllands Politiforening

Stor arbejdsbyrde

Der eksisterer ikke nogen officielle målinger for, hvor mange, der overvejer at søge ud af politiet. Fagbladet Dansk Politi foretog tidligere på året en temperaturmåling hos Vestegnens-, Københavns- og Østjyllands Politi. Heri svarede 60 procent af de knap 200 adspurgte, at de overvejede at forlade politiet, mens over 20 procent svarede, de allerede havde sendt jobansøgninger afsted.

Et af problemerne er, ifølge Østjyllands Politiforening, at der ikke findes en klar fastholdelsespolitik. Og det gælder ikke kun Østjyllands Politi, men på landsplan, mener Heino Kegel. Man er ikke gode nok til at følge op på de medarbejdere, der går med de her overvejelser.

- Det, vi fra Østjyllands Politiforening, efterlyser nu, er, at landets politidirektører går sammen og siger til Rigspolitiet, at nok er nok. Det er en ond spiral, og vi er ved at komme derud, hvor citronen er blevet presset så meget, at folk bliver syge, siger Heino Kegel.