Ole Rømer-Observatoriet: Mere end 100 år gamle fredede kupler under stjernehimlen

Ole Rømer-Observatoriet med dets karakteristiske to kupler og kvadratiske hovedbygning ligger på en lille bakketop ved Marselisborg Slot og Væddeløbsbanen. Observatoriet blev fredet i 2007. Foto: Axel Schütt

Ole Rømer-Observatoriet: Mere end 100 år gamle fredede kupler under stjernehimlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Rømer-Observatoriet og dets to karakteristiske kupler har ikke længere samme funktion, som da det blev indviet i 1911. Man kan stadig se månelandskabet gennem kikkerter og der er stadig undervisning og forevisninger, men de astronomiske målinger fra det århusianske observatorium er blevet færre gennem tiden. Fra det mere end 100 år gamle fredede observatorium kan man fjernstyre Danmarks nyeste kikkert, der står på Tenerife.

AARHUS: På en lille bakketop ved Marselisborg Slot blev to kupler, en kvadratisk hovedbygning og en direktørbolig bygget for mere end 100 år siden.

Det er Ole Rømer-Observatoriet, der blev indviet i 1911, bag det der nu er Væddeløbsbanen. Placeringen var ideel, fordi det lå et stykke uden for byen, hvilket gjorde himmelobservation og astronomiske målinger lettere.

Sådan er det ikke længere. Lysforureningen fra byen bliver stadig kraftigere, i baghaven er et villakvarter dukket op og observatoriets funktion som forskningssted er begrænset.

Men observatoriet ligger her endnu og bruges til offentlige forevisninger og som praktisk øvested for astronomistuderende, og for ti år siden blev det fredet.

"Ole Rømer-Observatoriet har såvel de kulturhistoriske som arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning," står der i fredningsbeslutningen fra 20. november 2007.

Og her fra den mere end 100 år gamle observatoriebygning kan man i dag fjernstyre Danmarks nyeste kikkert, der står på Tenerife.

Fredede bygninger
I Aarhus Kommune er registreret 60 fredede ejendomme.

I disse dage kan du sammen med avisen kigge indenfor i nogle af dem.

Vi besøger Harlev Præstegård, Lyngbygård Gods, Thoralds Hus og Ole Rømer Observatoriet.
I den ene zynkbeklædte kuppel står et moderne 28 centimeter teleskop. Kuplerne kan åbnes og drejes alt efter, hvilken vej man vil kigge. Teleskopet har stået i kuplen siden 2004 og er udstyret med et digitalt kamera, der tager billeder af måne, stjerner og planeter. Foto: Axel Schütt
I den ene zynkbeklædte kuppel står et moderne 28 centimeter teleskop. Kuplerne kan åbnes og drejes alt efter, hvilken vej man vil kigge. Teleskopet har stået i kuplen siden 2004 og er udstyret med et digitalt kamera, der tager billeder af måne, stjerner og planeter. Foto: Axel Schütt

Observatorium anno 2017

Det gule observatorium har lave pudsede mure og tegltag opbygget som mansard. Det er tegnet af den danske arkitekt Anton Rosen, der også var hovedarkitekt for landsudstillingen i Aarhus i 1909. Han havde en forkærlighed for natursten, som man kan se på observatoriets sokkel med to størrelser marksten.

"Observatoriet er et helt unikt bygningsværk, der forener tidens internationale arts- and crafts-bevægelse med et meget funktionsorienteret bygningsudtryk," står der i fredningsbeslutningen.

Karakteristisk for observatoriet er også de to drejelige zinkbeklædte kupler.

I hver af kuplerne gemmer sig et teleskop - eller en kikkert om man vil - som er noget nyere end observatoriet.

Siden 2004 har den største af kuplerne haft et moderne 28 centimeter teleskop, mens den mindste af kuplerne siden 1961 har haft et 50 centimeter teleskop, som blev renoveret for få år siden. Begge er udstyret med kameraer.

De to kupler kan åbnes, så man kan kigge på stjernehimlen, og de kan drejes, alt efter hvor man vil kigge hen.

Den danske arkitekt Anton Rosen, der har tegnet Ole Rømer-Observatoriet, havde en forkærlighed for natursten. Det kan man se på observatoriets sokkel af to størrelser marksten. Det er også én af de detaljer, der er fremhævet i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt
Den danske arkitekt Anton Rosen, der har tegnet Ole Rømer-Observatoriet, havde en forkærlighed for natursten. Det kan man se på observatoriets sokkel af to størrelser marksten. Det er også én af de detaljer, der er fremhævet i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt

Hvis man kigger rundt inden for observatoriets gule mure, kan man se stjernetegn, skyer og stjerneskud.

Hele vejen rundt i hallen pryder de 12 stjernetegn væggen, søjlerne er beklædt med stjerner og skyer, mens den dobbelte glasdør er pyntet med træ skåret ud som stjerneskud.

- Det er nogle af de detaljer, der bidrog til fredningen, fortæller museumsinspektør Hans Buhl.

I den ene zynkbeklædte kuppel står et moderne 28 centimeter teleskop. Kuplerne kan åbnes og drejes alt efter, hvilken vej man vil kigge. Teleskopet har stået i kuplen siden 2004 og er udstyret med et digitalt kamera, der tager billeder af måne, stjerner og planeter. Foto: Axel Schütt
I den anden kuppel - den mindste - står det største teleskop. Nemlig et 50 centimeter teleskop. Det har stået her siden 1961, men blev renoveret for få år siden. Men det er ikke så ofte, astronomer kigger i teleskoper længere. - I stedet tager moderne astronomer billeder af stjerner og galakser med avancerede digitalkameraer eller analyserer lyset fra dem med særlige instrumenter, forklarer museumsinspektør, Hans Buhl. Foto: Axel Schütt
I den anden kuppel - den mindste - står det største teleskop. Nemlig et 50 centimeter teleskop. Det har stået her siden 1961, men blev renoveret for få år siden. Men det er ikke så ofte, astronomer kigger i teleskoper længere. - I stedet tager moderne astronomer billeder af stjerner og galakser med avancerede digitalkameraer eller analyserer lyset fra dem med særlige instrumenter, forklarer museumsinspektør, Hans Buhl. Foto: Axel Schütt

Observatoriets spæde start

En tysk astronom ved navn Friedrich Krüger søgte i 1908 Aarhus Byråd om tilladelse til at flytte et observatorium til byen. Men idéen om et observatorium med en tysk astronom i spidsen skabte tvivl i byrådet.

- Man skal tænke på, at idéen kom kort før første verdenskrig, og tiden var præget af en smule tyskerbekymring. Selvom man gerne ville have et observatorium til Aarhus for at få byen på landkortet, frygtede mange, at Krüger byggede kanontårne, at han var spion, eller at han havde kommunikationsanlæg og kunne signalere til tyske krigsskibe i bugten, fortæller Hans Buhl.

Der var politisk uvilje, men man ville gerne have et observatorium, og det fik man. I aftalen lød det, at Friedrich Krüger lovede at tage sine egne instrumenter med, hvis Aarhus Kommune opførte observatoriet.

- Men der tog Krüger nok munden lidt for fuld, for til åbningen manglede den største af de kikkerter, han havde lovet, siger Hans Buhl og åbner døren til rummet under den ene kuppel, hvor observatoriets første teleskop var fæstnet.

- Det er vigtigt, at en kikkert står stabilt, for ellers får man uskarpe billeder, men man kan godt forstå, at nogle dengang tænkte, at Krüger var i færd med at opføre kanoner og ikke et observatorium, forklarer Hans Buhl.

Kikkertens fæstning ligner mere en bunker, end noget man som udefrakommende forbinder med et observatorium.

Den danske arkitekt Anton Rosen, der har tegnet Ole Rømer-Observatoriet, havde en forkærlighed for natursten. Det kan man se på observatoriets sokkel af to størrelser marksten. Det er også én af de detaljer, der er fremhævet i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt
Hele vejen rundt i hallen hænger de 12 stjernetegn. Det er én af de detaljer, der bidrog til, at observatoriet blev fredet i 2007. Foto: Axel Schütt
Hele vejen rundt i hallen hænger de 12 stjernetegn. Det er én af de detaljer, der bidrog til, at observatoriet blev fredet i 2007. Foto: Axel Schütt

Astronomien flyttede til universitetet

I 1950'erne blev byrådet mere og mere usikker på, hvorfor kommunen skulle drive et observatorium.

Da Det Naturvidenskabelige Fakultet blev et selvstændigt fakultet på Aarhus Universitet i 1954 og en professor i astronomi blev ansat, blev observatoriet overdraget til universitet.

- Så fungerede det helt naturligt som institut for astronomi indtil engang i 70'erne, siger Hans Buhl.

I takt med at astronomien ændrede sig til i højere grad at kredse om fysik, flyttede instituttet fra Ole Rømer-Observatoriet til universitetsparken i 1974.

- Siden har observatoriet haft en begrænset forskningsmæssig betydning, siger Hans Buhl og forklarer, at kikkerterne stadig blive brugt til undervisning. Dog mest for at studerende kan øve sig i at bruge udstyret.

I foredragsrummet, der støder op til hallen, er stolene stadig de samme, som eleverne sad på til forelæsninger i 1950'erne og 1960'erne, og på væggen hænger et billede af Friedrich Krüger.

Men udover undervisning og øve-muligheder for studerende bruges observatoriet primært i vintermånederne. Det er nemlig i de mørke måneder, der er forevisninger, hvor interesserede kan kigge på månen, planeter og stjerner gennem teleskoperne i kuplerne, når der er klart vejr.

Hele vejen rundt i hallen hænger de 12 stjernetegn. Det er én af de detaljer, der bidrog til, at observatoriet blev fredet i 2007. Foto: Axel Schütt
Her fra de tre computere ved bordet med den blå stjernedug kan man styre  Danmarks nyeste teleskop, der står på Tenerife. Det er nemlig et robot-teleskop, der er fjernstyret. - Det kan man sådan set fra alle computere med en nogenlunde internetforbindelse, men det er lidt sjovere at sidde her i det mere end 100 år gamle observatorium, siger Hans Buhl. Foto: Axel Schütt
Her fra de tre computere ved bordet med den blå stjernedug kan man styre Danmarks nyeste teleskop, der står på Tenerife. Det er nemlig et robot-teleskop, der er fjernstyret. - Det kan man sådan set fra alle computere med en nogenlunde internetforbindelse, men det er lidt sjovere at sidde her i det mere end 100 år gamle observatorium, siger Hans Buhl. Foto: Axel Schütt

Aarhus kigger på Tenerife

Ellers er det ikke så ofte, man kigger i teleskoperne længere.

- I stedet tager moderne astronomer billeder af stjerner og galakser med avancerede digitalkameraer eller analyserer lyset fra dem med særlige instrumenter, forklarer Hans Buhl.

Det er det nye SONG-teleskop på Tenerife et godt eksempel på. Det er bygget på den spanske ø for danske penge.

- Navnet SONG står for Stella Observation Network Group og henviser til, at man bygger en række observatorier jorden rundt, så de kan skiftes til at måle. Når det bliver morgen ét sted, tager et andet observatorium over, fordi man gerne vil observere den samme stjerne og måle stjernesvingninger i længere tid end bare over én nat, forklarer Hans Buhl.

Her fra de tre computere ved bordet med den blå stjernedug kan man styre Danmarks nyeste teleskop, der står på Tenerife. Det er nemlig et robot-teleskop, der er fjernstyret. - Det kan man sådan set fra alle computere med en nogenlunde internetforbindelse, men det er lidt sjovere at sidde her i det mere end 100 år gamle observatorium, siger Hans Buhl. Foto: Axel Schütt
I den relativt mørke hall belyses et relief af Ole Rømer af ovenlys gennem et vindue i taget. Observatoriet er opkaldt efter den århusianske astronom Ole Rømer (1644-1710), der opdagede lysets hastighed. Foto: Axel Schütt
I den relativt mørke hall belyses et relief af Ole Rømer af ovenlys gennem et vindue i taget. Observatoriet er opkaldt efter den århusianske astronom Ole Rømer (1644-1710), der opdagede lysets hastighed. Foto: Axel Schütt

Men man behøver ikke være på Tenerife for at styre teleskopet. Det er nemlig et robot-teleskop, der er fjernstyret.

- Nogle af de teknikker, som blev udviklet på den forældede kikkert derinde i kuplen, bliver brugt professionelt dernede, forklarer Hans Buhl.

Fra tre computere i observatoriet ved bordet med den blå stjernedug kan man fjernstyre Danmarks nyeste teleskop, der står 4.500 kilometer væk.

- Det kan man sådan set fra alle computere med en nogenlunde internetforbindelse, men det er lidt sjovere at sidde her i det mere end 100 år gamle observatorium, siger Hans Buhl

I foredragsrummet er stolene de samme, som eleverne sad på til forelæsninger i 1950'erne og 1960'erne. På væggen hænger et billede af observatoriets ophavsmand Friedrich Krüger. Foto: Axel Schütt
I foredragsrummet er stolene de samme, som eleverne sad på til forelæsninger i 1950'erne og 1960'erne. På væggen hænger et billede af observatoriets ophavsmand Friedrich Krüger. Foto: Axel Schütt
Ole Rømer-Observatoriet er inspireret af Tycho Brahes observatorium Stjerneborg, der ligger på Hven. Grundplanen er nogenlunde den samme. Ole Rømer-Observatoriet fik to zinkbeklædte kupler til teleskoper. Foto: Axel Schütt
Ole Rømer-Observatoriet er inspireret af Tycho Brahes observatorium Stjerneborg, der ligger på Hven. Grundplanen er nogenlunde den samme. Ole Rømer-Observatoriet fik to zinkbeklædte kupler til teleskoper. Foto: Axel Schütt
Placeringen af Ole Rømer-Observatoriet var ideel, da det blev indviet, fordi det lå et stykke uden for byen, hvilket gjorde himmelobservation og astronomiske målinger lettere. Sådan er det ikke længere. Lysforureningen fra byen bliver stadig kraftigere. Foto: Axel Schütt
Placeringen af Ole Rømer-Observatoriet var ideel, da det blev indviet, fordi det lå et stykke uden for byen, hvilket gjorde himmelobservation og astronomiske målinger lettere. Sådan er det ikke længere. Lysforureningen fra byen bliver stadig kraftigere. Foto: Axel Schütt
I den ene zynkbeklædte kuppel står et moderne 28 centimeter teleskop. Kuplerne kan åbnes og drejes alt efter, hvilken vej man vil kigge. Teleskopet har stået i kuplen siden 2004 og er udstyret med et digitalt kamera, der tager billeder af måne, stjerner og planeter. Foto: Axel Schütt
I den ene zynkbeklædte kuppel står et moderne 28 centimeter teleskop. Kuplerne kan åbnes og drejes alt efter, hvilken vej man vil kigge. Teleskopet har stået i kuplen siden 2004 og er udstyret med et digitalt kamera, der tager billeder af måne, stjerner og planeter. Foto: Axel Schütt
Den danske arkitekt Anton Rosen, der har tegnet Ole Rømer-Observatoriet, havde en forkærlighed for natursten. Det kan man se på observatoriets sokkel af to størrelser marksten. Det er også én af de detaljer, der er fremhævet i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt
Den danske arkitekt Anton Rosen, der har tegnet Ole Rømer-Observatoriet, havde en forkærlighed for natursten. Det kan man se på observatoriets sokkel af to størrelser marksten. Det er også én af de detaljer, der er fremhævet i fredningsbeslutningen. Foto: Axel Schütt
Hele vejen rundt i hallen hænger de 12 stjernetegn. Det er én af de detaljer, der bidrog til, at observatoriet blev fredet i 2007. Foto: Axel Schütt
Hele vejen rundt i hallen hænger de 12 stjernetegn. Det er én af de detaljer, der bidrog til, at observatoriet blev fredet i 2007. Foto: Axel Schütt
Her fra de tre computere ved bordet med den blå stjernedug kan man styre  Danmarks nyeste teleskop, der står på Tenerife. Det er nemlig et robot-teleskop, der er fjernstyret. - Det kan man sådan set fra alle computere med en nogenlunde internetforbindelse, men det er lidt sjovere at sidde her i det mere end 100 år gamle observatorium, siger Hans Buhl. Foto: Axel Schütt
Her fra de tre computere ved bordet med den blå stjernedug kan man styre Danmarks nyeste teleskop, der står på Tenerife. Det er nemlig et robot-teleskop, der er fjernstyret. - Det kan man sådan set fra alle computere med en nogenlunde internetforbindelse, men det er lidt sjovere at sidde her i det mere end 100 år gamle observatorium, siger Hans Buhl. Foto: Axel Schütt

Ole Rømer-Observatoriet: Mere end 100 år gamle fredede kupler under stjernehimlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce