Opgør med parallelsamfund i Aarhus: Handleplan uden effektmål

Sjældent har en tv-udsendelse sat så meget i gang. Nu skulle der én gang for alle gøres op med parallelsamfundet, lød det politiske mantra i Aarhus for halvandet år siden. Arkivfotos: Kim Haugaard

Opgør med parallelsamfund i Aarhus: Handleplan uden effektmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Jacob Bundsgaard fik i 2016 travlt med at fremlægge en plan mod parallelsamfund efter tv-udsendelsen "Moskeerne bag Sløret" på TV2. Han fik dog kun et smalt flertal med sig bag planen, som kommunens mange afdelinger har ansvaret for at gennemføre.

AARHUS: Debatten om parallelsamfundet eksploderede efter tv-udsendelsen "Moskeerne bag sløret" på TV2 i marts 2016.

Borgmester Jacob Bundsgaard lancerede straks en 10-punkts plan for at gøre op med parallelsamfundet, men trods adskillige forhandlinger med alle partier var det et smalt flertal i byrådet på blot 17 mandater fra S, SF og R, der 31. august 2016 vedtog handleplanen "Vi accepterer ikke samfundsundergravende parallelsamfund."

Handleplanen består af 10 overordnede initiativer hver med en række underpunkter, så der samlet er tale om 42 indsatser.

Men det brede signal fra byrådet om at bekæmpe parallelsamfundet udeblev. For Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslistens tilsammen 14 mandater kunne ikke støtte planen. For de borgerliges vedkommende fordi den ikke var vidtgående nok.

Blandt mange og store fysiske forandringer i Gellerup er der planlagt et gennembrud af en boligblok på Gudrunsvej. Visualisering
Blandt mange og store fysiske forandringer i Gellerup er der planlagt et gennembrud af en boligblok på Gudrunsvej. Visualisering

Ingen opsamling

I dag godt et år efter er handleplanen ved at blive ført ud i livet. Men det er vanskeligt at få et samlet overblik over resultaterne. For selv om planen lover, at den løbende vil blive fulgt op, er der ikke udarbejdet nogen evaluering eller anden opdatering, der kan dokumentere, hvad der er sket.

I hvert fald ikke siden et magistratsmøde 19. december 2016, hvor der blev lagt en tidsplan ned over de 10 indsatsområder. Her blev ansvaret for at føre planen ud i livet samtidig lagt ud i de enkelte magistratsafdelinger.

På mødet 19. december mente politikerne i magistraten dog, at der manglede målbare effektmål. Og det blev ført til referat, at direktørgruppen skulle udarbejde relevante mål.

Det er ikke sket.

- Der er ikke kommet helt konkrete mål ud af det, nej. Det er i erkendelse af, at der er en lang række ting, som vi gør i forvejen, og at verden har ændret sig meget siden de 10 punkter blev vedtaget, så en særskilt opfølgning ikke vil kunne gennemføres meningsfuldt, forklarer stadsdirektør Niels Højberg.

Aarhus Kommune bygger et stort kontorhus til Teknik og Miljø i Gellerup, som en del af bydelens forandring væk fra ghetto til en attraktiv bydel. Visualisering
Aarhus Kommune bygger et stort kontorhus til Teknik og Miljø i Gellerup, som en del af bydelens forandring væk fra ghetto til en attraktiv bydel. Visualisering

På vej ud af ghettoen

Ifølge stadsdirektøren er Gellerup med store skridt på vej ud af ghettoens skygge:

- Der er sket rigtigt meget med helhedsplanen. Hele den store fysiske forandring er foran tidsplanen. Det er en kolossal stor forandring, der er på vej. Den økonomiske interesse for at investere i området har været overvældende stor, og det har været en succes at skabe en forandring og et nyt image for en hel bydel, siger Niels Højberg.

Han peger på, at der ud over det store kommunale kontorhus til Teknik og Miljø er nye ungdomsboliger og masser af nye private boliger på vej i området. Både i kilen ud mod Hasle Ringvej og inde i Gellerup-området er der solgt flere byggegrunde. Desuden renoveres de eksisterende boliger. Og der kommer et nyt medborgerhus og bibliotek, ligesom der arbejdes på at skabe et sports- og kulturcampus.

- Så der kommer til at ske en socioøkonomisk forandring i Gellerup, der er til at få øje på, og som vil skabe en stor forandring. Vi har med helhedsplanen fået et reelt billede af, at tingene kan gøres anderledes gennem en massiv fysisk omdannelse, konkluderer stadsdirektøren.

Ingen dialog om moské

Stadsdirektøren medgiver dog også, at dialogen med de mest radikale religiøse miljøer er ophørt efter moské-sagen.

På grund af tv-udsendelsen mistede borgmesteren tilliden til den gruppe af muslimske foreninger, der ønskede at købe en kommunal grund på Bautavej nær Gellerup til at opføre en stormoské på.

I marts 2016 besluttede et stort flertal i byrådet da også at annullere udbuddet af grunden. Siden har dialogen mellem kommunen og de muslimske foreninger været ikke-eksisterende.

Opgør med parallelsamfund i Aarhus: Handleplan uden effektmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce