Overvejende positive reaktioner på ghettoudspil

Abdinasir Jama Mohamed er 37 år og næstformand i Gellerupparkens afdelingsbestyrelse. Han ser mange gode elementer i ghettopakken, men undrer sig over nogle dele i den. Foto: Jens Thaysen

Overvejende positive reaktioner på ghettoudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gellerupparken er klar igen til at drøfte salg af en blok til ejerlejligheder, afslører næstformanden i Gellerupparken, hvor avisen søgte reaktioner på regeringens ghettopakke.

GELLERUP: - Jamen det gør vi jo allerede. River ned og afvikler ghettoen.

Der løber et bredt smil over ansigtet på 37-årige Abdinasir Jama Mohamed, som Stiftstidende beder kommentere regeringens ghettoudspil.

Han er næstformand i afdeling 4, Gellerupparken som har 1.446 lejemål med omkring 5.000 beboere.

Vi kikker på kravet om at rive ghettoerne ned rent fysisk, og det er Gellerup som bekendt i fuld gang med. Der er revet fem blokke ned og Gellerupkollegiet er på vej samme vej for at give plads til nye byggerier.

- De fysiske forandringer er gode, fordi de skaber en bevægelse og en dialog, som får beboerne til at tage ansvar for deres område. Jeg har boet her i 22 år, men det er først for fem år siden, at jeg opdagede, at der er mulighed for at få indflydelse via et beboerdemokrati i boligforeningen, fortæller Abdinasir Jama Mohamed, der har somaliske rødder.

- Det er en god idé at indføre dobbeltstraf for kriminalitet begået her i området, for så tør de ikke lave kriminalitet, mener Ali Cekic, der har boet 37 år i Gellerup.
- Det er en god idé at indføre dobbeltstraf for kriminalitet begået her i området, for så tør de ikke lave kriminalitet, mener Ali Cekic, der har boet 37 år i Gellerup.

Nyt forsøg med salg af blok

Han bruger regerings begreb 'ghetto'. Men bryder sig egentlig ikke om det.

- Ifølge ordbogen er en ghetto et område med én etnicitet, men her bor 80 nationaliteter, så jeg vil i stedet kalde det et multietnisk område.

Et forslag fra regeringen er omdannelse og salg af hidtidige almene boliger.

- Vi prøvede i 2016 at få en blok sat til salg, men kommunen holdt ikke sine aftaler, og derfor blev det stemt ned af beboerne, fortæller næstformanden, der dog kommer med en nyhed:

- Nu vil vi prøve igen, om vi kan få en blok solgt. Vi tager det op på næste afdelingsmøde med fuld opbakning fra bestyrelsen. Årsagen er, at huslejen stiger uanset hvad, og så vil vi hellere at dem, der har råd, kan købe deres egen lejlighed. Det vil også kunne holde på de ressourcestærke, der har job, forklarer Abdinasir Jama Mohamed.

Gellerup er også her altså forud for regeringen.

- Hvor skal dem, der er på kontanthjælp eller pension så bo? De kan jo ikke bo på gaden, siger Jousef El-Khatib på 16 år.
- Hvor skal dem, der er på kontanthjælp eller pension så bo? De kan jo ikke bo på gaden, siger Jousef El-Khatib på 16 år.

- Det gør vi også i forvejen

Obligatorisk fleksibel udlejning er et andet regerings krav. Det betyder, at folk på sociale ydelser kommer bagerst i køen til nye lejligheder.

- Det har vi jo allerede i dag, konstaterer næstformanden.

Han finder, at modellen er ok, hvis den kan få befolkningen bedre blandet på etnicitet i hele kommunen, fordi flere så vil møde det danske sprog i hverdagen.

- Men hvis man har helbredsproblemer, er det ikke fair at afvise folk til en lejlighed.

Han mener til gengæld, det er farligt at sænke ydelserne for tilflyttere til ghettoområder, som regeringen vil.

- Fordi en af de ting, der skaber kriminalitet er lav indtægt. Så det kan risikere at styrke kriminaliteten, og det ønsker vi ikke.

- Det er åndssvagt, at man ikke må bo her, hvis man ikke er i arbejde eller uddannelse. Det kræver jo et sted at bo, hvis man skal have et arbejde, mener Stine Kirk på 21 år.
- Det er åndssvagt, at man ikke må bo her, hvis man ikke er i arbejde eller uddannelse. Det kræver jo et sted at bo, hvis man skal have et arbejde, mener Stine Kirk på 21 år.

Mindre hærværk

Han mener også, at regeringen kunne lære af den boligsociale indsats i Gellerup, hvor det er lykkedes at nedbringe hærværket fra at koste 3,2 mio. kr. til nu 0,5 mio. kr. om året, fordi man giver de unge job med ansvar og de kvitterer ved at tage ansvar og passe bedre på området.

Abdinasir Jama Mohamed ved, at mange beboere er rigtigt glade for politiets indsats med at bekæmpe bandekriminalitet og narkotikahandlen, fordi, mener han, det er det, der giver parallelsamfund.

Til gengæld forstår han ikke forslaget om dobbelt straf for kriminalitet begået i ghettoen.

- Det får bare de kriminelle til at lave kriminaliteten uden for Gellerup, fordi de opdager, det er "billigere" at begå kriminalitet i Åbyhøj end her. Det er da helt galt.

Endelig finder Abdinasir Jama Mohamed det rigtig fint at regeringen vil tvinge familier i ghettoerne til at sende deres børn på et år i vuggestue, så de tidligt kan lære dansk.

Gellerup Parken blev af statsministeren fremhævet som et forbillede for, hvordan man river blokke ned for at bygge nyt og åbner bydelen op for at forandre den. Foto: Jens Thaysen
Gellerup Parken blev af statsministeren fremhævet som et forbillede for, hvordan man river blokke ned for at bygge nyt og åbner bydelen op for at forandre den. Foto: Jens Thaysen

Meninger på broen

Vi takker for samtalen og kører mod City Vest, hvor vi på gangbroen lodder andres holdning til ghettopakken.

Ali Cekec er ude af centret for at ryge. Han har tyrkisk oprindelse og har boet 37 år i Gellerup.

- Det er en god idé at indføre dobbeltstraf for kriminalitet begået her i området, for så tør de ikke lave kriminalitet, mener Ali Cekic.

Han har altid haft arbejde og er ansat i Føtex inde i centret, fortæller han.

Om regeringens mål om at ghettoen skal afvikles frem mod 2030 er han for så vidt enig. Personligt har han længe forsøgt at finde en anden lejlighed et andet sted i kommunen - men uden held.

- Jeg bor med min kone på 113 kvadratmeter og vi giver 9.000 kr. Men efter børnene er flyttet hjemmefra er det meget plads og meget dyrt. Så vi vil gerne finde noget billigere og mindre. Jeg har søgt mange steder, men kan ikke finde noget, siger han.

- Hvor skal de så bo?

En gruppe drenge er meget interesserede i avisens besøg, og Jousef El-Khatib på 16 år er den der udtaler sig:

- Der er fordele og ulemper ved forslaget, om at man skal have job eller være i uddannelse for at kunne søge en lejlighed herude. For hvor skal dem, der er på kontanthjælp eller pension så bo? De kan jo ikke bo på gaden, lyder det fra Jousef, der er skoleelev og i fritiden er fodboldtræner i ACFC og fodbolddommer.

Han synes til gengæld, det er dejligt, at Gellerup forandres så meget i disse år. Der rives blokke ned for at gøre plads til nye byggerier og kvarteret bliver åbnet mod omverdenen.

- Det bliver bare flot og rart og det bliver mindre fængsel at se på, mener Jousef.

Vi møder også studerende Stine Kirk på 21 år, der ganske vist bor på Skjoldhøjkollegiet, men er her for at handle.

- Det er fint med mere politi herude, men det er åndssvagt, at man ikke må bo her, hvis man ikke har arbejde eller er i uddannelse. Det kræver jo et sted at bo, hvis man skal have et arbejde, mener hun.

Overvejende positive reaktioner på ghettoudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce