Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Produktionsskoler bliver sat under pres

De tre ledere på produktionsskoler i tekstilværksted hos Gøglerskolen. Fra venstre Karsten Larsen, P. C. Asmussen og Claus Bentsen. Foto: Hans Petersen

Produktionsskoler bliver sat under pres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre erfarne ledere er bekymrede over lovforslag, som vil ændre forholdene og skabe for store enheder.

AARHUS: Tre meget erfarne ledere af produktionsskoler i Aarhus er nervøse for, at de bedste sider af produktionsskolerne landet over vil forsvinde, hvis Folketinget vedtager et lovforslag, som er på vej om en ny Forberedende Grunduddannelse.

- Der er gode ideer i oplægget, og vi ser gerne noget nyt, men er bekymrede for, om vi kan rumme eleverne, som vi kan i dag, siger Claus Bentsen, som er leder af Aarhus Produktionsskole og har 30 års erfaring i branchen.

P. C. Asmussen er leder af Gøglerskolen i Aarhus, og Karsten Larsen er forstander for Egå Produktionshøjskole. De har henholdsvis 42 og 23 års erfaring med at arbejde med den del af de unge, som ikke kan finde sig til rette i det system, som blandt andet folkeskolen, erhvervsskolerne og gymnasiet tilbyder.

Lovforslaget rammer også den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) samt voksenundervisning (VUC), erhvervsgrunduddannele (EGU) og undervisningen for ordblinde. De samler cirka fem procent op af en ungdomsårgang, fordi de ikke egner sig til de bestående muligheder.

- Det handler om dem, som har andre læringsstile end dem, der klarer sig gennem folkeskolen, erhvervsskolerne, HF og gymnasiet. Mange af dem har kloge hænder, krudt i røven eller krøllede hjerner, siger P. C. Asmussen. Han føjer til, at stadigt flere ellers velfungerende piger går ud af 2. G, især fordi de ikke kan leve op til perfekthedskulturen, og kommer til produktionsskolerne.

- Mange af dem er praktisk begavet. De skal lære igennem hænderne og ad den vej få lyst til ny boglig læring, siger Karsten Larsen.

Skrot den rigide aldersgrænse
Der er gode ideer i oplægget, og vi ser gerne noget nyt, men er bekymrede for, om vi kan rumme eleverne, som vi kan i dag.
Claus Bentsen, leder af Aarhus Produktionsskole

Praktisk begavelse

De tre ledere peger især på fire ting, som bekymrer dem i lovforslaget:

Økonomien skal klares af kommunerne. I dag kommer pengene primært gennem et statstaksameter.

- Det kan betyde, at der bliver skåret ned, og det bliver uensartet fra kommune til kommune, siger de.

Forsørgelsen, det vil sige de penge, de unge modtager, bør harmoniseres med kontanthjælp og SU. Produktionsskoleydelsen blev allerede skåret ned 1. januar i år til en lavere ydelse end kontanthjælp og SU.

- De unge føler sig mindre værd end dem, der går i gymnasiet. Hvis de kører med bus til skolen fra en anden by - og det gør mange - slår pengene ikke til. De får mere ud af det, hvis de går på kontanthjælp, og det er uholdbart. Vi skal også trække dem i ydelsen, hvis de ikke møder op. Den mulighed bliver vanskelig, siger de tre ledere.

Der er tale om, at landets 81 produktionsskoler skal gøres til mange færre. Det giver højere offentlig produktivitet, fordi der fx kan spares ledere.

- Mange af vores unge bryder sig ikke om at være i større enheder, og der er brug for, at vi kender dem personligt og forstår deres svage sider. Vi har for eksempel seks-syv sårbare piger, som ikke vil spise sammen med de andre i kantinen. Kan de ikke få lov at tage maden med hen til værkstedet, forsvinder de herfra. At tage individuelle hensyn kræver et lille og tæt miljø, siger P. C. Asmussen.

Mere efteruddannelse

Som en forbedring foreslår lederne, at der bliver mere efteruddannelse af lærerne.

- Lærerne er professionelle ildsjæle, men de skal klædes ordentligt på. Vi møder mange nye udfordringer, for eksempel nye diagnoser, og dem skal de kende til for at kunne håndtere eleverne rigtigt, siger de tre.

De tre ledere understreger, at skolerne stadig fungerer på de sædvanlige betingelser, og at den nye lov formentlig først bliver ført ud i praksis om halvandet år.

- Vi lever godt, men ser nødig en ny ordning, som skal laves om fem år efter, fordi den ikke fungerede, siger de.