Retsopgøret: De betalte med døden

Den store sprængning af Guldsmedgade udført af Pedergruppen i februar 1945 gjorde for alvor århusianernevrede. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv


Retsopgøret: De betalte med døden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund, der engang var to kære århusianske drenge, endte som mordere i Petergruppen, den tyske besættelsesmagts terrorgruppe.

Statsadvokat Alex Haslund spurgte: »Hvordan så De på alle disse forbrydelser?«

Kaj Henning Bothildsen Nielsen svarede: »Menneskeligt set var det jo ikke godt, men vi måtte ty til de samme midler som modstandsbevægelsen, det er alt, hvad jeg har at sige om den sag.«

Statsadvokaten: »De anser altså Deres forbrydelser for berettigede?«

Bothildsen Nielsen: »Ja, fuldt ud. Jeg havde aflagt ed til Føreren, til Hitler, og den følte jeg mig forpligtet af.«

Kaj Henning Bothildsen Nielsen var 27 år, da han modtog sin dødsdom for 55 drab, 11 drabsforsøg, 84 sprængninger, seks togattentater og tre røverier. Samtidig fik Robert Lund en dødsdom for 16 drab eller medvirken til drab, fire drabsforsøg, 31 sprængninger og to togattentater. Robert var 21 år gammel.

Begge var de begyndt på livet som et par søde Aarhusdrenge.

Kaj Henning blev født i Absalonsgade 45, en sidegade til Frederiks Allé, 4. december 1919. Far var vognmandskusk, mor syede og vaskede for folk. Hjemmet var ikke rigt, men trygt, og mor forkælede sin søn.

Da han år senere var dybt involveret i terrorhandlinger for den tyske besættelsesmagt, og befrielsen nærmede sig, sagde han til sin mor: »Hvis du læser noget i avisen, mor, så må du ikke tro, at det er noget, jeg har villet, men når man har en tysk pistol i ryggen, så gør man så meget.«

Grebet af nazismen

Kaj Henning gik på Læssøesgades Skole og fortsatte i mellemskolen på Munkegades Skole. Han læste historiske bøger og interesserede sig for såvel helte som samfundsforhold. I efteråret 1934 kom han i malerlære hos malermester Valdemar Hansen & Søn. Malermestersønnen var betaget af den frembrusende nazisme i Tyskland, og han formidlede begejstringen videre til lærlingen, der år senere konstaterede:

»Jeg havde her i min ungdoms godtro og renhed fundet en ideologi, som passede til mine nationale og socialistiske tanker, de skulle nu blot afpasses efter danske forhold.«

På samme tid var Robert Lund blevet optaget af nationalsocialismen. Han var født 24. januar 1925 som søn af en børstenbinder, der boede på Bakkefaldet 11 i Hasle, men drev forretning i Vestergade. Allerede i 1920'erne var faderen blevet nazist, og som 11-årig blev sønnen Robert meldt ind i Nationalsocialistisk Ungdom og sendt på kurser i Tyskland, samtidig med at han i ungdomsårene var lærling hos sin far.

Mens Kaj Henning Bothildsen Nielsen søgte at blive indrulleret i kampen for det tredje rige - men blev kasseret ved session på grund af dårlige lunger - gik Robert Lund i nationalsocialistisk arbejdstjeneste. Han fortsatte i 1943 mod Waffen SS, men også han måtte lide den tort at blive kasseret, i dette tilfælde på grund af en uopdaget hjertefejl. I stedet blev Robert optaget i Schalburgkorpset, et korps, der i Danmark skulle hjælpe besættelsesmagten med at nedkæmpe modstandsbevægelsen. I oktober 1944 blev Robert overført til den værste terrorgruppe på dansk jord nogensinde, Petergruppen. Og her mødte han Kaj Henning.

Det var lykkedes Kaj Henning i 1941 at blive sendt på SS-forskole i Sennheim i Sydtyskland. Hjemme i Aarhus havde han efterladt sin kone og to små børn. Kaj Henning fik dog heller ikke denne gang held til at komme til Østfronten. I stedet arbejdede han i en periode i Tyskland, inden han vendte hjem til Aarhus og slog sig ned som selvstændig malermester.

Godt betalt

I 1943 blev han som Robert Lund optaget i Schalburgkorpset, og allerede i januar 1944 havde han med sit engagement i den tyske sag gjort sig så bemærket, at han blev udvalgt til at forestå den modterror, som besættelsesmagten ville lade ramme danskerne. Hvert drab på en tyskvenlig skulle nu hævnes med et nyt drab på en tyskkritisk. Senere blev reglen, at hvert drab på en tyskvenlig skulle hævnes med fire drab på tyskkritiske danskere. Eller - hvis man ikke fandt nogle tyskkritiske - tilfældige ofre.

Det blev begyndelsen på Petergruppen, navngivet efter dæknavnet på den første leder af gruppen.

Både Kaj Henning og Robert var tændt af den nazistiske ild, og de følte sig godt tilpas med det nye job, men det gjorde nok heller ikke noget, at de blev betalt - efter tidens forhold - flot for arbejdet, der primært omfattede mord, sprængninger og togattentater. Lønnen lød på 1200 kroner om måneden, hvilket svarer til ca. 26.000 kroner i dag.

I Ny Munkegade 66 boede Kaj Henning og hans familie på førstesalen. Naboerne hed også Nielsen, og her kunne fruen efter befrielsen fortælle til Aarhuus Stiftstidende:

»Vi havde godt været klar over, at der var noget galt med Bothildsen Nielsen, men så slemt troede vi alligevel ikke, det var. I det sidste år var hverken han eller hans hustru meget i huset. De var stadig ude at køre bil, og familien blev mere og mere elegant påklædt. Vi havde vore anelser, men hvad skulle man gøre? Det var farligt at bo på samme etage og hedde Nielsen. Navneforveksling kunne ske, og hver gang det ringede på døren, gav det et jag i os.«

Drabet på Schmidt

Blandt alle de drab, som Lund og Bothildsen Nielsen sammen med resten af Petergruppen begik i perioden fra 1944 til befrielsen i 1945, var blandt andet mordet på Aarhuus Stiftstidendes chefredaktør Børge Schmidt.

Schmidt var rig, velanskrevet, dygtig og 34 år gammel. Han havde ikke gjort sig bemærket på anden vis end, at han var en kendt mand i Aarhus, og derfor var han velegnet som et af ofrene, da Petergruppen skulle hævne modstandsbevægelsens likvideringer af otte nazister. I Petergruppen mente man, at et mord på en mand som Børge Schmidt ville få modstandsbevægelsen til at tøve.

Onsdag 28. marts 1945 kort før midnat kørte Petergruppens blå Opel Kaptajn til Rosenvej 28 i Risskov. En vagtpost blev ved bilen, og tre andre, bl.a. Lund og Bothildsen Nielsen, brød ind i villaen. Lund og Bothildsen Nielsen gik op på første sal, hvor de fandt Schmidt og hans kone sovende. Først skød Bothildsen Nielsen, men da en patron satte sig fast i hans pistol, fuldførte Lund drabet med endnu fem-seks skud. Bothildsen Nielsen havde i mellemtiden fået repareret sin pistol og sikrede sig, at Børge Schmidt var død, med yderligere fem-seks skud. Imens lå Børge Schmidts hustru Inger ved siden af sin døende mand og skreg. Flere måneder senere var hun stadig ikke i stand til at fortælle om drabet ved en afhøring.

Det sidste råb

Listen over Petergruppens samlede meritter er lang og uhyggelig. Næsten 150 mennesker døde ved Petergruppens mellemkomst, og gruppen havde foranstaltet materielle skader for over 100 millioner kroner, da det hele blev gjort op efter 5. maj 1945. Da befrielsen kom, var der ingen tvivl om, at medlemmerne skulle stilles til regnskab.

Modstandsbevægelsen var hurtigt på udkig efter den rødhårede Kaj Henning Bothildsen Nielsen og »den lange«, som Robert Lund blev kaldt. Begge fandt de i det tyske hovedkvarter på Østergades Hotel, hvor de havde holdt sig skjult nogle dage. Fredag 11. maj 1945 blev de anholdt.

Først i 1946, da alle småsagerne om landsskadelig virksomhed var overstået, tog retsinstanserne fat på de helt store forbrydere, herunder medlemmerne af Petergruppen, der stod foran retten for første gang 7. juni 1946. Året efter, da dødsdommen over syv af Petergruppens medlemmer var blevet afprøvet i byret, landsret og højesteret, blev dommen eksekveret.

Natten mellem 8. og 9. maj 1947 blev Kaj Henning og Robert hentet i deres celler. Robert Lund blev skudt kl. 01.54, mens Kaj Henning Bothildsen Nielsen måtte lade livet kl. 03.15. Ligene blev straks kremeret, og urnerne senere udleveret til de efterladte.

Det sidste, Kaj Henning råbte, var henvendt til henrettelsespelotonen: »Giv agt. Fyr.«

Fakta: Petergruppens forbrydelser

Blandt Petergruppens mange forbrydelser alene i Aarhus var:
3. februar 1944, drab på landsretssagfører Holger Christensen foran Klintegården.
22. august 1944, sprængning af Aarhus Sporvejes remise; sporvogne og næsten alle byens busser blev ødelagt.
30. september 1944, sprængning af Aarhus-Hallens restaurant på Skt. Knuds Torv. Fem blev dræbt.
9. oktober 1944, sabotage mod dagbladet Demokraten. En kvinde i ejendommen døde af chok.
7. december 1944, drab på Albert Andersen, formand for Malernes Fagforening, og Albert Rasmussen, forretningsfører samme sted.
20. december 1944, drab på journalist Morten Søren og smedemester Bardino.
12. januar 1945, sprængning af Vennelyst Teater
22. og 23. februar 1945, sprængning af 12 forretninger i Nørregade, Ryesgade, Søndergade, Clemens Bro og Guldsmedgade. Syv dræbte.
13. marts og 28. marts 1945, sprængning af toget mod Risskov. Tre dræbte og to sårede.
14. marts 1945, sprængning af Aarhus Rådhus.
29. marts 1945, drab på chefredaktør Børge Schmidt og drabsforsøg på telefondirektør Wallmann og baneingeniør Leo Sørensen.
Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund deltog ikke i alle ovennævnte aktioner.

Kilder:
Mundligt: Søren Tange Rasmussen, leder af Besættelsesmuseet i Aarhus
Skriftligt: Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussen: »Den aarhusianske massemorder«, Aarhus Byhistoriske Fond 2011 Ditlev Tamm: »Retsopgøret efter besættelsen«, bind 1 og 2. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frank Bøgh: »Petergruppen - Himmlers hævnere«, People's Press Frank Bøgh: »De dødsdømte«, Forlaget Documentas

Fakta: Retsopgøret

Efter 2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark skulle det store regnskab gøres op. De, der havde arbejdet for besættelsesmagten, skulle tiltales og dømmes. Og det blev de. Nogle med døden. Andre med fængsel. Og nogle med folkets dom.

Århus Stiftstidende fortæller i disse dage om retsopgøret og dets mange skæbner:

Onsdag 1. juni
Dengang vi ville have hævn - baggrund om retsopgøret
De betalte med døden - om Peter-gruppen

Torsdag 2. juni
For pengenes skyld - om Grethe Bartram
Kærligheden til Wolfgang - om tysker-pigerne

Fredag 3. juni
Nazisten med hagekors på kagerne og en jødisk kone - om Viggo Julius von Holstein Rathlou

Lørdag 4. juni
Direktøren, der satsede lidt for meget på den tyske krigslykke - om Thorkild Juncker
Kaj Henning Bothildsen Nielsen var udlært ­maler, og hos sin mester stødte han første gang på ­nazismen. Foto: Besættelsesmuseet i Aarhus
Kaj Henning Bothildsen Nielsen var udlært ­maler, og hos sin mester stødte han første gang på ­nazismen. Foto: Besættelsesmuseet i Aarhus
Robert Lund blev allerede som 11-årig meldt ind i Nationalsocialistisk Ungdom. Foto: Besættelsesmuseet i Aarhus
Robert Lund blev allerede som 11-årig meldt ind i Nationalsocialistisk Ungdom. Foto: Besættelsesmuseet i Aarhus
Børge Schmidt, Aarhuus Stiftstidendes chefredaktør, var en af dem, der blev offer for Petergruppen. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv / danskebilleder.dk
Børge Schmidt, Aarhuus Stiftstidendes chefredaktør, var en af dem, der blev offer for Petergruppen. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv / danskebilleder.dk
<p>Branden var voldsom i Guldsmedgade efter Pedergruppens hærgen. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv</p>

Branden var voldsom i Guldsmedgade efter Pedergruppens hærgen. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv

Retsopgøret: De betalte med døden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce