Risiko for bander: Aarhus mangler strategi for unge over 18 år

Aydin Soei har skrevet om bandekrigen, der kom til Aarhus, i bogen "Omar - og de andre". Foto: Jens Thaysen

Risiko for bander: Aarhus mangler strategi for unge over 18 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sociologen Aydin Soei mener, at uden indsats risikerer Aarhus at få kriminelle gadebander.

AARHUS: Loyal to Familia rykkede til Aarhus i forsøg på at danne en bande i byen. Det mislykkedes. Men Aarhus skal tage sig i agt, hvis kriminelle bander ikke skal opstå i byen.

Det mener sociologen Aydin Soei. I en ny bog "Omar - og de andre" med undertitlen "Vrede unge mænd og modborgerskab" skriver han om blandt andet bandekrigen, som rykkede til Aarhus for et års tid siden, men blev slået tilbage.

- Hvis Aarhus sidder på hænderne i forhold til restgruppen af unge mænd, der som 18-årige ikke er kommet videre efter folkeskolen, kan der blive problemer. Det skete i København, da bandekonflikten brød ud for ti år siden, og i Aarhus kan det være et spørgsmål om tid, før bandefænomenet også rodfæster sig her, siger Aydin Soei.

Han, der selv bor på Nørrebro i København, skriver i bogens forord, at han er blevet overrasket over, hvor hurtigt udviklingen har fundet sted i særligt det kriminelle miljø i landets udsatte områder, som stadigt mere professionaliserede gadebander betragter som en del af deres territorium.

- For 10 år siden havde vi ikke gadebander i Danmark, og nu har vi et utal. Potentielle kriminelle er blevet opslugt af hollandske og tyske bander, samtidig med at lokale kriminelle grupper har udviklet sig til professionaliserede bander, siger Aydin Soei.

- I Aarhus findes Brabrandbanden. Det er ikke en officiel bande, og den er ikke nødvendigvis kriminel, men vi nærmer os, mener Soei. De unge i Brabrand risikerer at blive hevet ind i det, når andre bander forsøger at rykke ind i byen, siger Aydin Soei.

Bogen og forfatteren
Bogen "Omar - og de andre. Vrede unge mænd og medborgerskab" er skrevet af Aydin Soei. 360 sider. Gads Forlag. Er udkommet.Aydin Soei er 36 år, sociolog, forfatter, journalist og foredragsholder. Har baggrund i Iran, Avedøre Stationsby og Gladsaxe. Bor på Nørrebro i København.

Har skrevet bøgerne Skyld, Vrede unge mænd og Forsoning.

Aarhus-modellen

- Deciderede kriminelle bander er ikke en realitet i Aarhus endnu, men det er nødvendigt at agere præventivt for at undgå det. Aarhus bryster sig af sin såkaldte "Aarhus-model", men byen har ingen strategi over for de unge, der har passeret 18 år. De er ikke velkommen i klubber. Det bedste, der kan ske, er, at de er under indflydelse af familie samt voksne, der kan skubbe dem i retning af uddannelse og job, siger Aydin Soei.

Han synes, Aarhus skal lave klubber med kvalitet for 18+, altså de unge over 18 år, som er gået i stå efter folkeskolen, og som udgør den gruppe, som oftest opsluges af bander.

- Der skal de kunne møde uddannelses- og jobvejledere samt sagsbehandlere. Det virker helt anderledes, hvis de unge møder dem i klubberne. Der kan de tale med dem om andre ting og få et helt anderledes forhold indbyrdes. Hvis Aarhus ikke laver en strategi for, hvad man stiller op med de 18+-årige, der er gået i stå efter folkeskolen, virker al snak om den lovpriste "Aarhus-modellen" som ren branding. Den manglende indsats i forhold til restgruppen er hovedårsagen til, at jeg frygter mere for, at banderne opstår i Aarhus ved, at lokale kriminelle grupper transformeres til bander, end for, at udefrakommende bander gør deres indtog i byen, siger Soei.

Misligholdt

Soei tror, at hvis Aarhus ikke får en strategi, kan byen i løbet af fem år få organiserede gadebander.

Den største trussel er, at de lokale mindre bander vil udvikle sig i i retning af en egentlig bandestruktur med et klart hierarki, der er organiseret omkring kriminalitet, mener Soei. Han understreger, at færre unge bliver kriminelle, men potentielle kriminelle går rundt i områderne, og de organiserede bander forsøger at få fat i dem.

I København blev Blågårds Plads-gruppen til Loyal to Familia, der i dag er landets største gadebande. De rekrutterede fra forstæderne, og på Nørrebro er det i dag et lille mindretal af bandens medlemmer, som er vokset op eller bor i bydelen. De er hentet andre steder. De nye bander bevæger sig generelt imod strukturer som Hells Angels og Bandidos med lokalafdelinger og en mere aggressiv rekruttering, som ikke er afgrænset til ét lokalområde.

- Jeg ser, at Aarhus har sparsomme ressourcer til de unge over 18 år, og da jeg besøgte det ene sted i Gellerup, hvor de var velkomne, var det misligholdt. Et håndtag faldt af døren, da vi skulle ind, og poolbordet og computeren virkede ikke. Når det er på sådan et sted, de unge skal motiveres til at tage ansvar for deres eget liv, bliver det en negativ fortælling. Vi skal motivere de unge til ansvar og stolthed over sig selv. De skal have en rolle i samfundet. Ellers finder de den let i asociale grupperinger, og mange af dem bliver modborgere i stedet for medborgere.

Polarisering

- I dag er der færre job end tidligere til de ufaglærte. Det gør risikoen for at havne i kriminalitet større, når det handler om gruppen, der går i stå efter folkeskolen, og hvis de ikke har et sted, søger de en subkulturel anerkendelse for at få status. Fællesskabet kan man for eksempel finde i bander, hvor ens boglige kundskaber eller tilknytning til arbejdsmarked ikke er afgørende for at finde status i gruppen, siger Aydin Soei.

Han siger, at der er sket en polarisering mellem kønnene. Der er stor forskel på piger og drenge. Pigerne udgør en positiv fortælling. De søger uddannelse. Det gør også flere drenge, men ikke i samme tempo.

Fraflytning

I boligområderne ser Aydin Soei især en risiko i fraflytningen.

- Jo dygtigere, indvandrere og efterkommere er, jo tidligere flytter de ofte fra de udsatte områder, for eksempel til forstæderne. Det er en kæmpe ressource, vi går glip af som samfund. Hvis de blev boende, ville det styrke områderne og gøre de positive forbilleder mere synlige for de yngre generationer, siger Soei.

Han mener, at også børnefamilierne er afgørende for at skabe en positiv udvikling, men netop her ligger også et paradoks i politikernes ghettopakker, når statsministeren kalder boligområder for "huller i Danmarkskortet".

De lokale skoler

- At udpege visse områder til ghettoer gør problemet større. Betegnelsen gør det sværere at tiltrække og fastholde børnefamilierne, som typisk er dem, der er mest følsomme over for et områdes ry og rygte, siger Soei. Han nævner som et eksempel fra Tingbjerg en positiv rollemodel, som er ved at flytte væk fra området på grund af regeringens nye ghettopakke.

- Mine børn skal ikke vokse op med at skulle undskylde livet igennem, hvor de bor, som jeg har gjort, lyder hans argument. Men det er jo netop sådan en som ham, der ville være en ressource at fastholde i området, siger Aydin Soei.

Han mener, at forældre af alle slags bør stå sammen om den lokale skole.

- Det er en trussel for folkeskolen, at dem med de fleste ressourcer ofte fravælger den. Mange etniske minoriteter har mistillid til folkeskolen og sender deres børn i privatskole, men det skaber en nedadgående spiral, der bidrager til en negativ fortælling blandt især drengene, som dem "de andre ikke vil lege med", hvilket igen giver nogle af disse skoler et ry som taberskoler, siger Aydin Soei.

Risiko for bander: Aarhus mangler strategi for unge over 18 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce