Så fik Aarhus endnu en ghetto: Langkærparken tilbage i skammekrogen

Ændrede kriterier placerer Langkærparken i Tilst på en ny ghettoliste. Boligområdet var i 2013 på ghettolisten, men blev pillet af året efter. Foto: Axel Schütt

Så fik Aarhus endnu en ghetto: Langkærparken tilbage i skammekrogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye kriterier placerer Langkærparken på ghettolisten. Her er den i selskab med Bispehaven, Gellerupparken, Toveshøj og Skovgårdsparken.

TILST: Den har været der før, og nu er Langkærparken der igen:

På regeringens ghettoliste.

Eller rettere på regeringens nye ghettoliste, hvor kriterierne er strammet op.

I Langkærparken er så mange beboere uden for arbejdsmarkedet, af ikke vestlig herkomst og så dårligt uddannede, at Al2boligs afdeling i Tilst igen kan kaldes en ghetto.

Og det kommer ikke helt bag på Randi Smitsdorf, der er formand for Langkærparken.

- Jeg forudså det, da jeg så nyheder i fjernsynet i aftes. Vi har ligget og boblet, og vi har også tidligere været på ghettolisten, siger Randi Smitsdorf, der ærgrer sig over placeringen.

- Det gør det jo ikke lettere at tiltrække velfungerende mennesker. Står man i Aalborg og søger lejlighed i Aarhus, så er det nok ikke lige Langkærparken, man søger, siger Randi Smitsdorf.

Og hun ved af erfaring, at ghetto-stemplet er svært at vaske af.

- Det hænger ved. - Nåh, det er derude, I er en ghetto, hører jeg stadigvæk folk sige. Selv om det er fem år siden, vi sidst var på ghettolisten, siger Randi Smitsdorf.

Langkærparken er netop blevet renoveret for omkring 700 millioner kr.

- Vi kan dårligt blive mere attraktive, end vi er nu. Afdelingsbestyrelsen kan i hvert fald ikke gøre mere, siger Randi Smitsdorf.

Nye ghetto-kriterier
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF har indgået aftale om en række initiativer, der skal understøtte målet om, at der ikke skal være ghettoområder i Danmark i 2030.Et af initiativerne er en ændring af de kriterier, der afgør om et boligområde ender på ghettolisten.

I modsætning til tidligere medregnes kun uddannelser, taget eller godkendt i Danmark, så de kan bruges til at få arbejde i Danmark. Det snævre kriterie betyder, at procenten, der kun har gået i grundskole skal være under 60 procent i modsætning til den tidligere ghettolistes 50 procent.

Kriminalitets-kriteriet fungerede tidligere sådan, at hvis antallet af kriminelle oversteg 2,7 procent af områdets beboere over 18 år, bidrog det til en placering på ghettolisten.

Nu tager kriteriet i stedet højde for udviklingen i kriminalitet på landsplan. Den skal være mindre end tre gange landsgennemsnittet for at være med til at holde et område væk fra ghettolisten.

Skeptisk boligdirektør

Allan Søstrøm er direktør i Østjysk Bolig, der ejer Bispehaven. En afdeling, der har været på ghettolisten lige siden den første af slagsen blev lavet.

Han tvivler på, at regeringens nye aftale om opgøret med parallelsamfund får nogen stor virkning.

- Jeg tror ikke på den store forandring. Det er vigtigt at kigge på, hvad de negative ting som kriminalitet og parallelsamfund opstår af. Det er manglende uddannelse, manglende arbejde og lave husstandsindkomster, siger Allan Søstrøm.

Han så hellere, at politikerne greb hårdere fat om ondets rod.

- Og det er at skabe en indtjening for beboerne i de udsatte boligområder. Men det er man gået uden om i mange år. For mange i forældregenerationen er det for sent, men man kan gøre meget mere ud af at få de unge ind i uddannelsessystemet og ikke mindst få dem til at blive der, siger Allan Søstrøm, der understreger, at målsætningen om at give mennesker et bedre liv er al ære værd.

- Det er for tidligt at være negativ. Og selvfølgelig kan man kun bifalde forsøget på at skabe bedre liv, siger Allan Søstrøm.

- Fremmer ikke udviklingen

Tæt på Bispehaven ligger Gellerupparken og Toveshøj. To afdelinger af Brabrand Boligforening, der for en pris på 8-10 milliarder kr. er på vej gennem en helhedsplan, der skal bringe Gellerupparken og Toveshøj op på et helt andet niveau.

- På alle parametre går udviklingen den rigtige vej i Gellerup. Derfor er det ikke klogt at stemple området som noget negativt. Det fremmer ikke udviklingen, siger Keld Laursen, der er direktør i Brabrand Boligforening.

Så fik Aarhus endnu en ghetto: Langkærparken tilbage i skammekrogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce