Sådan skaber man kø på biblioteket

Mange stod tirsdag eftermiddag i kø for at få hjælp til at tyde de gotiske bogstaver, der har sat slægtsforskningen på standby. Foto: Axel Schütt.

Sådan skaber man kø på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I går fik slægtsforskning folk til at stå i kø på Hovedbiblioteket for at få hjælp til at jagte fortiden.

Johannes Koch er en af de fire fra Slægtshistorisk Forening, der sidder klar til at hjælpe de mange fremmødte på Hovedbiblioteket med at komme i gang - eller videre i deres slægtsforskning.

Sammen forsøger Johannes Koch og Mai-Britt Edvart Nielsen at tyde fornavnet på den kvinde, som en af Mai-Britts forfædre arbejde for som amme. Foto: Axel Schütt.
Sammen forsøger Johannes Koch og Mai-Britt Edvart Nielsen at tyde fornavnet på den kvinde, som en af Mai-Britts forfædre arbejde for som amme. Foto: Axel Schütt.
Foto: Axel Schütt

Det er blevet en dille at søge i forfædrenes færden, og det kan ses på køen af mennesker, der venter på hjælp. Det er den øgede digitalisering af landets arkiver, der har fået flere til at kaste sig over deres fortid, mener Ole Bielefeldt, der er formand for Slægtshistorisk Forskning i Aarhus.

Kom godt i gang


<P dir=ltr align=left>Ole Bielefeldt, formand for Slægtshistorisk Forening i Aarhus, har tre gode råd, til folk der overvejer at kaste sig ud i slægtsforskning:</P>

<P dir=ltr align=left>Først og fremmest skal man hente data fra sin familie. Det handler om at få fakta som pigenavne, fødested, giftermål med mere. <br /><br />Derefter skal man starte sin søgning på www.sa.dk, der er hjemmesiden for Statens Arkiver. </P>

<P dir=ltr align=left>Hvis det virker for uoverkommeligt at gå i gang med alene, er der mange forbund, der tilbyder kurser i slægtsforskning for eksempel Ældresagen.</P>

<P dir=ltr align=left></P>

»Jeg tror ikke, det er noget nyt, at mange interesserer sig for deres fortid. Det nye er, at flere kaster sig ud i projektet, fordi det er blevet meget lettere at gå til efter digitaliseringen. Nu kan de fleste danske arkiver findes på nettet, og så kræver det jo ikke meget mere end en computer og internetadgang at gå i gang,« siger han.

Han kalder Danmark for et slaraffenland for slægtsforskning, fordi det er gratis at bruge arkiverne.

Men ud over en computer er den naturlige nysgerrighed også et must.

»Der er over 2000 sogne at søge informationer i og mange flere tusinde kirkebøger, så man skal virkelig være interesseret i at kaste sig ud i projektet, for det tager tid,« siger Ole Bielefeldt.

Mai-Britt Edvart Nielsen har trods sine kun 23 år interesseret sig for slægtsforskning i mange år. Det ligger til familien, hvor de hellere tyder gotiske bogstaver en søndag eftermiddag end tager på familieudflugt.

Ole Henry Christensen er en af de mere garvede slægtsforskere, og han er i dagens anledning tilstede for at hjælpe nybegyndere i gang - eller videre i deres jagt. Han har brugt over ti år på sin egen slægt, og for ham slutter jagten aldrig.

»Vi er allesammen en lillebitte del af danmarkshistorien. Uanset hvad man finder ud af om sin fortid, så passer det ind i den generelle historie, og det, tror jeg, driver de fleste af os,« siger han og fortsætter.

Sådan skaber man kø på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce