Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Samarbejde mellem Sind og jobcentre: Flere psykisk syge og sårbare skal i fleksjob

Sind Pårørenderådgivning og jobcentrene i Aarhus, Odder og Randers Kommune er gået sammen om et nyt projekt, der skal få flere psykisk syge og sårbare i job. Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Samarbejde mellem Sind og jobcentre: Flere psykisk syge og sårbare skal i fleksjob

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt projekt skal få flere psykisk syge og sårbare i fleksjob.

AARHUS: Langt flere psykisk syge og sårbare skal i arbejde.

Det er målsætningen for projektet 'Stå ikke i stampe - brug din rampe', der er et samarbejde mellem Sind Pårørenderådgivning og jobcentrene i Aarhus, Odder og Randers Kommune. 

Sammen får de psykisk syge og sårbare i fleksjob ved at have en tæt kontakt med borgerne og masser af opsøgende kontakt til virksomhederne i lokalområderne. 

Hos politikerne er der stor opbakning til projektet. Med i projektets følgegruppe er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF). Han mener, at det er vigtigt med en særlig indsats på området:

 - Vi lever i et land, hvor det at lykkes i livet er tæt forbundet med, om det lykkes at arbejde. Samtidigt er så mange af os påvirket af psykisk sygdom, hvad enten det er os selv eller en af vores nærmeste. De skal have al den støtte, de overhovedet kan få, for at komme i job.

Frivilligcenter oplever mere travlhed end nogensinde
Fleksjob
  • En borger kan tilkendes fleksjob på baggrund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der forhindrer, at de er i stand til at arbejde på almindelige vilkår
  • I 2016 var der 72.484 personer i fleksjob på landsplan
  • Antallet af folk i fleksjob er fordoblet siden 2004, hvor der var 35.653 personer i fleksjob
  • Efter førtidsreformen blev indført i 2013, er grænsen for, hvor mange timer man som minimum skal arbejde i fleksjob, sænket. Man kan nu få tilkendt fleksjob helt ned til to timer om ugen.

Den psykisk syge sætter dagsordenen

Den psykisk syge eller sårbare får tilknyttet en konsulent fra projektet, der følger dem hele vejen igennem forløbet. De afholder det antal samtaler, som den psykisk syge eller sårbare har brug for - hvad enten det er to eller 22 samtaler. 

Det er nemlig den psykisk syge eller sårbare, der sætter dagsordenene. 

Og det er blot en af de ting, der gør, at projektet adskiller sig fra den normale indsats i jobcentrene.

- Det er borgerens ønsker og udfordringer, vi forsøger at imødekomme hele vejen igennem. Derfor er det helt frivilligt at deltage i projektet, og der er plads til, at vi i vores samtaler med borgerne kan tale om netop det, der påvirker deres liv. Men det bliver altid gjort med henblik på at komme i job, siger Jonna Winther, projektleder hos Sind Pårørenderådgivning. 

Derudover sker der en intens opfølgning efter borgeren er kommet i job. Normalt foreskriver loven, at der skal følges op med virksomheden 2,5 år efter, at en person er ansat i fleksjob. I projektet her følges der kontinuerligt op med både virksomheden og borgeren. 

De psykisk sårbare i projektet er ofte engagerede og meget arbejdsomme mennesker, men risikerer dermed også at brænde ud efter kort tid, fordi de giver alt, hvad de har. Derfor er vi der til at støtte og fastholde dem, siger Jonna Winther.

Mindre tid på papirarbejde

'Stå ikke i stampe, brug din rampe' har fået økonomiske midler fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering) og er foreløbigt sat til at vare tre år. Men i kommunen vil de gerne implementere projektets brede fremgangsmåde.

- Der hvor projektet adskiller sig fra den indsats, der er i kommunerne i forvejen, er især, at samtalerne med borgerne omfatter meget andet end blot deres jobparathed. Også deres andre livsomstændigheder, som familierelationer, helbred og følelsesliv, bliver taget i betragtning, siger Thomas Medom.

Han mener desuden, at jobkonsulenterne skal bruge mere tid med borgeren og mindre på papirarbejde. Og så skal der skabes en større sammenhæng mellem de forskellige kommunale instanser:

- Lige nu har vi opdelt vores lovgivning, men vores liv er jo ikke delt op i forskellige dele. Derfor er det vigtigt, at vi løfter på alle fronter og bliver langt bedre til at koordinere de forskellige indsatser mellem jobcentrene og for eksempel socialpsykiatrien, så indsatsen rammer bredt. Alt dette er projektet i gang med at bekræfte, og det kan vi så tage med i kommunalt regi, siger han.