Se billederne: Farvel til sporvognene og goddag til Børnenes jord - se livet i Aarhus i 70'erne

Under pomp og pragt tog århusianerne afsked med sporvognene 7. november 1971. Foto: Ole Olesen

Se billederne: Farvel til sporvognene og goddag til Børnenes jord - se livet i Aarhus i 70'erne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velfærdssamfundet buldrede af sted i 1970erne, men der kom bump på vejen. Ny bog i serien om Aarhus i årtier.

AARHUS: Hvordan var Aarhus i 1970'erne? Det kan vi få nogle rigtig gode svar på i endnu en bog i serien "Aarhus i årtier". Bogen er netop udkommet som den tredje i serien.

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen og direktør i Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, lægger navne til forordet, og det er dem og deres bagland, der står bag udgivelsen på det lokale Forlaget Turbine.

I 1970'erne havde vi studenteroprør, og sporvognene kørte deres sidste tur. Vi fik store indkøbscentre Bilka i Tilst og Gellerup Centret, der nu hedder City Vest.

Kulturen havde det godt. Biografen Øst for Paradis åbnede, og der var nye festivaler i Tangkrogen.

20 sognekommuner blev 1. april 1970 føjet til Aarhus Kommune. Byrådet blev udvidet fra 21 til 31 medlemmer, der skulle have været 150, hvis alle skulle have været med.

Århusianerne flyttede i parcelhuse, og ved udgangen af årtiet var der 244.839 indbyggere i kommunen.

Velfærdssamfundet buldrede af sted, men flere havde svært ved at klare sig, og stofmisbrug var en ny og stor forbandelse.

1976 blev århundredets mest tørre og nedbørsfattige sommer med 49 mm regn. Men 17. juli var der 29 minutters skybrud. Ved Viadukten i Spanien blev vejen oversvømmet til morskab for børn og voksne. Foto: Jens-Kristian Søgaard
1976 blev århundredets mest tørre og nedbørsfattige sommer med 49 mm regn. Men 17. juli var der 29 minutters skybrud. Ved Viadukten i Spanien blev vejen oversvømmet til morskab for børn og voksne. Foto: Jens-Kristian Søgaard

Rødstrømperne

Rødstrømperne blev født. Kvinderne ville være med, og de ville have deres mænd med på Fødselsanstalten. Det fik de lov til fra 1. april 1979.

Bøssernes Befrielsesfront opstod, og miljøforkæmperne organiserede sig i NOAH.

I efteråret 1979 stillede en ung multikunstner Jakob Haugaard op til kommunalvalget for Sammenslutningen af Arbejdssky Elementer.

Folk flyttede uden for byen, parcelhuskvartererne voksede. Midtbyen skulle bevares, beboerdemokrati var vigtigt, og lokalplan efter lokalplan dukkede op. Alt blev reguleret.

Vi fik stadigt flere offentligt ansatte, og i Aarhus Amtsråd kæmpede borgmester Robert Svane Hansen for en lufthavn ved Tinning. Forgæves.

Der kom flere gæstearbejdere til. Fra 1970 til 1971 steg antallet af tyrkiske gæstearbejdere fra 34 til 340, og Islamisk Kulturcenter blev skabt på Christiansbjerg i 1979 som byens første moské. Samtidig indrettede flere århusianere deres hverdag efter filosofier og livsstile fra Østen.

8-årige Dorthe Anchersen fra Tilst åbnede Gellerup Centret i Brabrand 1. november 1972. Her er hun sammen med mor Eva, far John, bror Mogens og borgmester Orla Hyllested. Foto: Preben Tolstoy
8-årige Dorthe Anchersen fra Tilst åbnede Gellerup Centret i Brabrand 1. november 1972. Her er hun sammen med mor Eva, far John, bror Mogens og borgmester Orla Hyllested. Foto: Preben Tolstoy

Demonstrationer

Som studieby var hverdagslivet præget af det venstreorienterede studiemiljø.

Demonstrationer var der masser af med emner som atomkraft, situationen i Chile, fri abort, kvindekamp, homoseksuelles rettigheder, ja, også fem pølsemænd fra Børnenes Kontor var på barrikaderne i 1973 i protest mod de nye grillbarer, der tog omsætning fra pølsevognene.

Pastor Herluf Andersen og hustruen Ruth skabte landets første genbrugsbutik under navnet Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik.

Strejkemøde på Aarhus Flydedok i 1970. Foto: Per Allan
Strejkemøde på Aarhus Flydedok i 1970. Foto: Per Allan

Oliekrisen

Det så lyst ud med job og erhvervsliv i begyndelsen af 1970'erne, men i 1973 kom oliekrisen forårsaget af krigen i Mellemøsten. Prisen på en tønde råolie blev næsten firedoblet fra oktober til december 1973, så alt blev dyrere, og forbruget skiftede gear og bremsede op.

Stadigt flere kvinder gik på job, når børnene var afleveret i institution. Kønsmønstrene på arbejdspladserne var i opbrud. Flere mænd blev pædagoger, og vi fik de første kvindelige postbude, og Århus Sporveje satte de første kvinder bag rattet.

Men der var mangel på arbejdskraft, og i 1973 kom 2579 gæstearbejdere til Danmark.

Aarhus Havn voksede voldsomt. Der blev gjort klar til at tage imod containerne med store kraner, og Aarhus blev landets næststørste containerhavn.

Bryggeriet Ceres gik sammen med Thor i Randers og Urban i Aalborg under navnet Jyske Bryggerier, mens Frichs Fabrikker gik konkurs i 1979.

1970'erne bød på kamp for ligeløn, mange strejker og arbejdskampe. Vi fik efterløn, så mange mellem 60 og 66 år kunne holde op på jobbet, og unge arbejdsløse kunne komme til.

Universitetet og de videregående uddannelser voksede, og de unge satte deres præg på byen.

Også i 1970erne besøgte Dronning Margrethe ofte Aarhus. I 1979 var hun i selskab med den engelske Dronning Elizabeth 2. Her går de gennem Rådhusparken sammen med borgmester Orla Hyllested. Foto: Lars Jørgen Helbo
Også i 1970erne besøgte Dronning Margrethe ofte Aarhus. I 1979 var hun i selskab med den engelske Dronning Elizabeth 2. Her går de gennem Rådhusparken sammen med borgmester Orla Hyllested. Foto: Lars Jørgen Helbo

Blomstrende kultur

Kulturen blomstrede. Århusianerne kunne nyde musik, godt teater og gode sportspræstationer.

Vi fik Forhistorisk Museum på Moesgaard, et brandværnsmuseum, væksthusene i Botanisk Have, og fra 1974 kunne vi gå tur i Dronningens Have ved Marselisborg Slot.

Aarhus Teater gik godt, og byen havde landets første teaterskole for børn, skabt af Bodil Lindorff allerede i 1966. Den fik faste lokaler og tog navnet Filuren.

Parkunderholdningen i Botanisk Have satte rekord med 20.000 gæster i 1975.

Musikken diskede op med Shit & Chanel, Gnags og Bamses Venner, og i Risskov-Hallen blev store internationale musiknavne præsenteret.

Musikfestivaler opstod, og den første Grøn Koncert blev holdt i 1977 med Muskelsvindfonden som arrangør.

Byrådet sagde i 1976 ja til at opføre det musikhus, som stod klar i 1982.

Forfatterne Nils Malmros, Tage Skou-Hansen og Svend Åge Madsen brugte Aarhus i deres kunst og blev markante i byen.

Susanne Nielsson var i 1970erne og 1980erne et af Danmarks største sportsnavne. Her er hun sammen med sin mor og sin træner Halbjørn Stenhaug. Foto: Ukendt
Susanne Nielsson var i 1970erne og 1980erne et af Danmarks største sportsnavne. Her er hun sammen med sin mor og sin træner Halbjørn Stenhaug. Foto: Ukendt

Sporten

Poul Kirketerp blev verdensmester i sejlads, og KFUMs håndboldherrer blev danske mestre to gange. I fodbold vandt AGF 3-2 over Liverpool i en træningskamp i 1971, og i 2. division fyldte AGF og Fuglebakken Aarhus Stadion. 21.000 så AGF vinde 4-0 og vende tilbage til den bedste række. I 1979 så 22.000 AGF tabe 1-2 til Bayern München i UEFA Europa League.

Mona Nørgaard blev en sensationel verdensmester i orienteringsløb i 1974. Og Susanne Nielsson vandt store sejre i svømning og modtog Århus Stiftstidendes Boye-pokalen tre gange.

Cykelrytterne Niels Fredborg vandt guld i 1000 meter på tid ved olympiske Lege i 1972, og bane- og landevejsrytteren Gunnar Asmussen vandt danske og nordiske mesterskaber, mens Jesper Tørring blev europamester i højdespringi 1974 med et hop på 2,25 meter.

Aarhus i årtier - 1970erne
  • "Aarhus i årtier - 1970erne" er tredje bind af en serie.
  • Den er udkommet og lavet i et samarbejde mellem Aarhus Stadsarkiv, Den Gamle By og Forlaget Turbine.
  • Bogens tekster er skrevet af Kitt Boding-Jensen, Anneken Appel Laursen, Janne Marie Barslev, Thomas Norskov Kristensen og Søren Bitsch Christensen, der også har redigeret bogen.
  • Kan købes i byens boghandler. 386 sider. 350 kr.
Ikke kun de unge venstreorienterede demonstrerede. Multikunstneren Jens Jørgen Thorsen blev bevilget 760.000 kroner af Det Danske Filminstiutut til en film om Jesus. Det blev for meget for århusianerne, der i 1975  bevægede sig fra Sønder Allé til Rådhuspladsen for at protestere. Først i 1992 udkom filmen. Foto: Poul Pedersen
Ikke kun de unge venstreorienterede demonstrerede. Multikunstneren Jens Jørgen Thorsen blev bevilget 760.000 kroner af Det Danske Filminstiutut til en film om Jesus. Det blev for meget for århusianerne, der i 1975 bevægede sig fra Sønder Allé til Rådhuspladsen for at protestere. Først i 1992 udkom filmen. Foto: Poul Pedersen
Byggelegepladsen Børnenes og Beboerne Jord i Thunøgade åbnede 19. juni 1971. Foto: Mogens Laier
Byggelegepladsen Børnenes og Beboerne Jord i Thunøgade åbnede 19. juni 1971. Foto: Mogens Laier
Bandet Shit & Chanel eksisterede 1973-1982 og bestod af Anne Linnet, Astrid Elbek, Lis Sørensen, Lone Poulsen og Ulla Tvede Eriksen. De debuterede på Trinbrædtet, Vestergade 58, Aarhus, i april 1974. Her spiller de foran Aarhus Rådhus i festugen 1975. Foto: Niels Frøbert
Bandet Shit & Chanel eksisterede 1973-1982 og bestod af Anne Linnet, Astrid Elbek, Lis Sørensen, Lone Poulsen og Ulla Tvede Eriksen. De debuterede på Trinbrædtet, Vestergade 58, Aarhus, i april 1974. Her spiller de foran Aarhus Rådhus i festugen 1975. Foto: Niels Frøbert
P-skiver blev påbudt i biler fra 2. august 1971. Målet var at få flere til at parkere i kort tid. Bøden for at overtræde var 300 kr. Foto: Jens-Kristian Søgaard 1971.
P-skiver blev påbudt i biler fra 2. august 1971. Målet var at få flere til at parkere i kort tid. Bøden for at overtræde var 300 kr. Foto: Jens-Kristian Søgaard 1971.

Se billederne: Farvel til sporvognene og goddag til Børnenes jord - se livet i Aarhus i 70'erne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce