Seniorbofællesskab: På Tjørnen er man ikke alene


Seniorbofællesskab: På Tjørnen er man ikke alene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I seniorbofællesskabet Tjørnen i Skødstrup bor 33 beboere side om side. Hver anden uge spiser de aftensmad sammen, i ugens løb deltager de i lige fra pilates til filmaftener - og dagligt holder de et kærligt øje med hinanden.

Bordet er nøjsomt dækket med vinglas, foldede servietter på tallerkener og med DGI sangbøgerne liggende i stakke på den hvide dug. Klar til at blive indtaget af 14 sultne seniorer et par timer senere, hvor der er fællesspisning på programmet.

For hver anden uge præcis klokken 18 samles beboerne i Seniorbofællesskabet Tjørnen, der ligger ved kirken i Skødstrup lidt nord for Aarhus, til fælles aftensmad. Det foregår som altid i fælleshuset, hvorfra 21 boliger er placeret omkring.

- Det dufter godt nok herinde. Er der styr på gryderne?, spørger Jes Rebøll dagens køkkenhold.

Tjansen går på skift, og køkkenholdet sørger for at dække bord, købe ind og lave mad til de, der har skrevet sig på til denne aftens fællesspisning.

- Ja da. Så nu venter vi bare på, at klokken bliver seks, svarer 72-årige Børge Heidelbach, mens han rører i gryden.

Boligserie
  • Århus Stiftstidende kigger på, hvordan vi bor og indretter os i tre forskellige faser i livet.
  • Fra den unge studerende i ungdomsbolig i midtbyen.
  • Til den etablerede, der skal bygge nyt hus.
  • Og til pensionisten, der lever i et seniorbofællesskab.
Ruth Jørgensen byder velkommen til fællesspisning, som altid starter med en sang fra DGI sangbogen. Foto: Axel Schütt
Ruth Jørgensen byder velkommen til fællesspisning, som altid starter med en sang fra DGI sangbogen. Foto: Axel Schütt

Bygget fra bunden

Det bringer et smil frem hos 78-årige Jes Retbøll, når han ser Børge Heidelbach og de andre gøre klar til aftensmaden. For Jes Rebøll er manden bag Tjørnen, som han for 15 år siden kunne indvie. Efter en skilsmisse var de 500 kvadratmeter, hans hus rummede, blevet for mange for én. Så hvorfor ikke dele det med andre, tænkte han. Den tidligere gymnasielærer gik derfor i gang med at undersøge muligheden for, at flere kunne få glæde af huset og omgivelserne.

- Jeg havde aldrig bygget sådan noget, så jeg skulle finde nogle folk, der havde forstand på byggeri og nogle, der var interesserede i et sådan fællesskab. Og dernæst skulle jeg finde ud af, hvordan bofællesskabet skulle se ud. Så jeg kørte land og rige rundt for at undersøge, hvad der fandtes, fortæller han.

Derfra tog det fart for projektet. På informationsmøder på Løgten Kro mødte mere end 50 interesserede personer op. Han fik økonomisk støtte af Aarhus Kommune, og efter åbent hus arrangementer og et enkelt indslag på DR blev alle huse solgt. Og da var husene ikke engang blevet bygget endnu.

Interessen var der, og byggeriet kunne i 2001 gå i gang i Skødstrup. Den sommer brugte Jes Retbøll månederne på at formulere et idégrundlag til bofællesskabet, hvor særligt et punkt var vigtigt for iværksætteren:

- Det skulle være et sted, hvor folk udfolder sig selv. Jeg skal ikke sige, hvordan andre skal gøre og leve deres liv, det skal de være med til. Derved bliver det bedste fællesskab og de bedste rammer til, det er jeg sikker på, fortæller Jes Retbøll.

De 21 boliger er i dag 100 kvadratmeter i gennemsnit, og det var vigtigt for ham, at de ikke blev for store, da fælleshuset skulle ses som en forlængelse af eget hus. I dag er bofællesskabet en andelsboligforening, hvor alle er på lige fod.

Vi besøger seniorbofællesskabet Tjørnen i Skødstrup med 21 boliger, fælleshus, swimmingpool osv. Vi tager en snak med 78-årige Jes Retbøll, der dannede bofællesskabet i 2002. De har fællesspisning denne onsdag
Foto: Axel Schütt
For 15 år siden skabte 78-årige Jes Rebøll seniorbofællesskabet i Skødstrup. Boligerne måtte ikke være for store, da fælleshuset skulle have en central rolle i fællesskabet. Foto: Axel Schütt
I fælleshuset er der sauna, swimmingpool og motionsredskaber, som Jes Rebøll og de øvrige beboere ofte benytter. Foto: Axel Schütt
I fælleshuset er der sauna, swimmingpool og motionsredskaber, som Jes Rebøll og de øvrige beboere ofte benytter. Foto: Axel Schütt

Fællesskab når man vil

Mens Børge Heidelbach i køkkenet hælder vandet fra de kogte ærter, begynder beboere at valfarte til fra begge sidder af fælleshuset.

- Er der noget, jeg skal hjælpe med? spørger 63-årige Elsebeth Lyhr, inden hun sætter sig ind til langbordet.

Hun flyttede ind for to år siden og sætter pris på, at der både er plads til at have et privatliv, og at hun samtidig kan vælge fællesaktiviteter til, når hun ønsker det. Hun ser fordele i at kunne være med i litteraturklub og fællesspisning i dag, men fremtiden og alderdommen har også haft indflydelse på valget om at bo i et seniorbofællesskab.

- På længere sigt, hvis en af os skulle falde fra, så er man allerede en del af et fællesskab. På den måde tror jeg, det er lettere for den person. Det her er et sted, hvor man deler nogle værdier, og det er både noget, jeg sætter pris på nu, men også på sigt, siger hun.

Foruden litteraturklub kan Elsebeth Lyhr og de andre beboere melde sig til filmaftener, pilates, svømning i fælleshusets swimmingpool, strikkeklub og fodboldaftener. Der er ikke krav om, at man skal deltage i aktiviteterne og fælleskabet, men beboerne kan ikke lade være. Jes Retbøll er overbevist om, at bofællesskabet påvirker livskvaliteten og er med til, man bliver gladere.

- Det er en positiv måde at møde nye mennesker på, hvor man deler noget, hvilket man ikke gør med dem, man møder på gaden. Man bliver rigere, når man deler det med andre, og det gælder både fællesskab og det gælder sorger, siger han og fortsætter:

- For i et bofællesskab er der gode snakke og nærvær. Det er ikke familie, og det er ikke naboer fra vejen, men det er et godt sted derimellem, siger Jes Rebøll.

De 21 boliger er mellem 90 og 110 kvadratmeter store. Foto: Axel Schütt
De 21 boliger er mellem 90 og 110 kvadratmeter store. Foto: Axel Schütt

Hjælpen er nær

Klokken 18 er ris, kyllingeret og ærter sat frem i skåle og fade. Over for Elsebeth Lyhr rejser 81- årige Ruth Jørgensen sig op og slår på glasset. I dag skal de synge Våren er i luften, fortæller hun, og alle tager en sangbog og fylder lungerne.

Hun har boet i udlandet og været højskolelærer i mange år, så for hende var det naturligt at flytte i et seniorbofællesskab. Ruth Jørgensen sætter pris på, at selvom hun bor alene, er hun ikke alene. For her er er man opmærksom på hinanden.

- Børge var en dag på besøg og så, at jeg ikke havde sådan et håndtag ved bruseren på mit badeværelse. Dagen efter stod han i døren med værktøj og et håndtag, fortæller hun og retter blikket mod den anden ende af bordet, hvor handymanden sidder.

Over maden bliver store som små emner vendt. Hvordan gik det med knæet, bliver Ruth spurgt. Hvordan endte det med barnebarnets jobsamtale, lyder det fra et andet sted ved bordet. Ind i mellem afbrudt af et fællesskål, hvorefter rød- og hvidvinsglassene bliver hævet.

Ved midten af bordet sidder Jes Retbøll og har antydningen af et tilfreds smil. Til sommer kan bofællesskabet fejre 15 års jubilæum, og han kunne ikke forestille sig et andet sted at bo.

- Jeg tror, man bliver ældre, når man lever sådan her. For så er man ikke ensom, man er gladere.

To af beboerne i seniorbofællesskabet Tjørnen er stadig på arbejdsmarkedet. De andre er gået på pension. Foto: Axel Schütt
To af beboerne i seniorbofællesskabet Tjørnen er stadig på arbejdsmarkedet. De andre er gået på pension. Foto: Axel Schütt

Seniorbofællesskab: På Tjørnen er man ikke alene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce