Skolerådmand: Slet ikke sikkert, at der kommer en ny skolestruktur

Børn og Unge-rådmand Thomas Medom (SF) forstår godt, at forældre, lærere og pædagoger er frustrerede over sparekataloget - og han er ikke manden, der vil stå fast på, at der skal indføres en ny skolestruktur, hvor flere skolers distrikter lægges sammen og lægges ind under én skoleleder. Foto: Axel Schütt

Skolerådmand: Slet ikke sikkert, at der kommer en ny skolestruktur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og Unge-rådmand Thomas Medom (SF) lægger afstand til upopulært forslag om at sammenlægge skoledistrikter. Samtidig foreslår han, at sparerunden helt bliver aflyst og at byrådet i stedet hæver skatten.

AARHUS: Børn & Unge-rådmand Thomas Medom (SF) er langt fra stålsat på at få gennemført sparekatalogets forslag om at indføre en ny skolestruktur, hvor to, tre eller fire skoler får fælles skoledistrikt og fælles ledelse.

Forslaget bliver mødt med omfattende modstand blandt forældre, hvoraf mange spår, at det vil udløse en flugt til privatskoler, hvis forslaget bliver vedtaget.

- Ja, der er meget snak om, at flere vil vælge privatskoler, hvis forslaget om en ny skolestruktur bliver vedtaget. Men det er jo ikke sikkert, at den ændrede skolestruktur er den løsning, vi ender med at vælge. Vi skal så bare finde andre steder at spare pengene, siger Thomas Medom og fortsætter:

- Jeg er ikke overrasket over, at spareforslagene på Børn & Unge-området giver store diskussioner og modstand. Besparelser på 110 mio. kr. - oven i de 150 mio. kr. vi i forvejen skal spare - giver frustrationer hos borgerne. Samtidig er der også frustrationer på grund af usikkerheden om sammenlægning af skoledistrikter. Der er en stor frustration.

Venstre og Konservative i byrådet har allerede lagt kraftig afstand til forslaget om ny skolestruktur.

- Jeg er ikke overrasket over, at spareforslagene på Børn & Unge-området giver store diskussioner og modstand. Besparelser på 110 mio. kr. - oven i de 150 mio. kr. vi i forvejen skal spare - giver frustrationer hos borgerne. Samtidig er der også frustrationer på grund af usikkerheden om sammenlægning af skoledistrikter. Der er en stor frustration
Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge

Mange sprogsvage elever bekymrer

Ikke mindst i områderne Åbyhøj, Hasle Brabrand, der omfatter Gammelgaardsskolen, Ellekærskolen og Hasle Skoles distrikter foruden en del af Tovshøjskolens distrikt, og Åby Brabrand, der omfatter Åby Skole, Engdalskolen og Sødalskolens distrikter foruden en del at Tovshøjskolens, er frustrationerne store.

I de to områder vil flere end hver fjerde elev - 27 procent - ikke mestre det danske sprog på et alderssvarende niveau og derfor have behov for sprogstøtte. I dag bliver elever med behov for sprogstøtte blandt andet fordelt på skoler over hele kommunen og kørt frem og tilbage med bus.

I forslaget til ny skolestruktur bliver det i de enkelte nye og store skoledistrikter, at den opgave skal løses. Det vil betyde, at Åby Skole, Gammelgaardsskolen og Engdalskolen vil få langt flere elever af ikke-vestlig herkomst, der har behov for sprogstøtte. Man kan forudse, at det vil få flere forældre til at vælge folkeskolen fra til fordel for privatskoler. Det var også et af temaerne ved et forældremøde mandag aften på Engdalskolen.

Max 20 procent sprogsvage

Thomas Medom forstår bekymringen.

- Det er alt for tidligt at sige, hvad vi ender med at beslutte i byrådet, men jeg vil godt understrege, at for mig er det vigtigt, at vi fastholder, at der maksimalt må være 20 procent sprogsvage elever på en årgang. Det betyder så også, at vi ikke kan stoppe med at fordele elever med behov for sprogstøtte til skoler andre steder i kommunen, siger han og fortsætter:

- Jeg ved fra mig selv, at for mig som forælder er det vigtigt, at mit barn kommer i en skole, hvor de fleste taler ordentligt dansk.

Hæv skatten og drop sparerunden

Nogle af de bekymringer, forslaget om ny skolestruktur har skabt blandt forældre, lærere og pædagoger, bunder måske i, at forslaget ikke er færdigarbejdet og langt fra giver svar på alt. Havde det ikke været smartere og have skabt færre bekymringer blandt borgerne, hvis I havde fremlagt et færdigt forslag fra starten?

- Det er for tidligt at evaluere på det nu. Men jeg vil gerne understrege, at jeg er klar til at diskutere andre løsninger end en ændret skolestruktur, siger Thomas Medom.

Og hvad kunne det være for løsninger?

- Jeg vil gerne være med til at diskutere, at vi hæver skatten for at undgå besparelserne. Det vi koste en skattestigning på 0,4 procent, hvis vi skal aflyse sparerunden. Med sådan en skattestigning vil Aarhus fortsat have en af Jyllands laveste skatteprocenter, siger rådmanden.

Indtægterne fra en skattestigning vil dog langt fra ende ubeskåret i kommunen kasse. Det første år vil 75 procent af den ekstra skatteindtægt ende som en slags strafafgift til staten. De følgende år er det 50 procent, der går den vej, mens det er 25 procent det fjerde år.

- Så der vil blive brug for engangsmidler ud over den ekstra skatteindtægt for at få tingene til at hænge sammen, siger rådmanden og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at en beskeden skattestigning på 0,4 procent vil betyde meget for den enkelte borger. De fleste har jo fået betydelige skattelettelser de senere år.

Drop råderummet

Udover en skattestigning vil Thomas Medom have aflyst den årlige 0,5 procent besparelse på alle områder. Den har være suspenderet de seneste år men står til at blive indført igen i 2019. De 0,5 procent sparede penge skal efter planen indgå i det råderum, byrådet har til nye aktiviteter.

- Det er en uskik, at vi skal spare med den ene hånd for med den anden at sætte nye initiativer i gang, siger Thomas Medom og fortsætter:

- Generelt mener jeg - ligesom rådmand Jette Skive - at vi skal bruge det råderum, der er, til at barbere af sparekravene.

Hvis hele det 300 mio. kr. store sparekatalog bliver gennemført, skabes der et råderum på 59 mio. kr. i 2019 faldende til 29 mio. kr. i 2022. Dertil kommer et beløb på 29 mio. kr. om året, der er dukket op, fordi de økonomiske udsigter tegner lidt lysere, end de gjorde, da arbejdet med sparekataloget gik i gang.

Samlet kan der altså blive et råderum på cirka 90 mio. kr. i 2019 faldende til cirka 60 mio. kr. i 2022 - penge som rådmanden altså foreslår bliver barberet af sparekravet på 300 mio. kr. om året.

Skolerådmand: Slet ikke sikkert, at der kommer en ny skolestruktur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce