Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Small talk i City Vest


Small talk i City Vest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Visdom: Når vi rejser ud i verden, tror vi, at vi gør det for at opleve verden. I virkeligheden gør vi det for at blive klogere på os selv.

Du har sikkert selv prøvet at sidde et helt andet sted på kloden og pludselig se dig selv og din kultur, dit land, din nationalitet med helt nye øjne. "Sådan gør vi da ikke hos os!" har du måske tænkt. "Det var da en sjov løsning/spændende måde/skør ting!" Uden du tænker over det, sammenligner du med dit liv hjemme i Danmark. Måske har du mødt nogle lokale, som har spurgt ind til dit land. I sammenligner, spørger ind, er nysgerrige, forklarer ivrigt. I processen har du skabt nye indsigter for dig selv.

I mødet med det fremmede bliver vi nemlig klogere på os selv. Vi bliver inspireret til at se på os selv med nye øjne, for det nye vi møder, skal jo behandles og kategoriseres og sættes på rette plads. Nogle gange sker det hurtigt. Andre gange tager det lang tid.

I vor tid er det slet ikke nødvendigt at rejse ud i verden. Vi kan bare tage i City Vest. Her kan vi hver eneste dag spejle os i andre kulturer. Hvis vi turde, kunne vi lære så uendelig meget om os selv og hinanden. Problemet er bare, at vi ikke snakker ret meget med hinanden på steder som City Vest. Det kommer ligesom mere af sig selv på en lækker fortovsrestaurant i Madrid, end når vi venter i køen ved posthuset foran Føtex oppe på plan 3.

Jeg har faktisk forsøgt. Nøj, hvor er det svært! For det meste er folk venlige, men også ret afvisende. De nye danskere har virkelig taget den del af dansk kultur til sig, hvor man ikke småsnakker med fremmede. Når jeg ikke møder de venlige, men ordløse, knappe smil i mine forsøg på kontakt, er det for det meste helt ovre i den anden grøft: En person, som bliver alt for venlig og personlig og privat og mangler situationsfornemmelse.

Hvorfor har vi så svært ved at komme hinanden ved? Danskerne er reserverede. Det har jeg tit hørt om os. Vi bryder os ikke om at snakke med fremmede, hverken i supermarkedet, eller når vi venter på bussen. Men i virkeligheden tror jeg, at vi er noget andet. Nemlig på en gang målrettede og dovne.

Når jeg handler i Føtex i City Vest, er jeg utrolig effektiv. Det er noget, der skal overstås, så jeg kan komme videre med punkterne på dagens to do-liste. Når jeg står ved busstoppestedet, vil jeg bare gerne stå og synke lidt hen i mine egne tanker. Slappe lidt af. Tage en pause. Følge lidt med på Facebook.

Det kræver kræfter at tale med folk, man ikke kender. Small talk er ikke en kunst, vi lærer i folkeskolen, og de fleste finder det enten for overfladisk eller for banalt. For hvor meget interessant er der helt ærligt at sige om vores danske vejr, når det kommer til stykket?

Hvis vi så oven i købet lægger til regnestykket, at dem vi ikke kender, er fremmede i mere end en forstand, så bliver det først kompliceret. Frygt og fordomme lægges til ligningen, og i stedet for at bruge lidt ekstra kræfter på at regne den ud, lader vi det ligge og vender os mod noget, der er mere velkendt.

Om vi skal og kan gøre noget ved det, kan jeg ikke svare på. Jeg ved bare, at min erfaring i et dansk-tyrkisk ægteskab fortæller mig, at vi har mere til fælles på tværs af kulturer og grupper, end vi umiddelbart går og tror. Jeg ved også, at det er mig selv, der bestemmer, hvor lang tid der skal gå, før jeg kan efterleve det.

For mig tog det lang tid at turde at se om bag de kulturelle prædikater. Og jeg havde endda uhindret adgang til kulturmødet, fordi det fandt sted i min dagligstue. For de af jer, som ikke er så heldige, er det måske mere op ad bakke. Men I kan starte med at småsnakke lidt i City Vest. Hvis vi er nok, der prøver, kan det måske gøre en forskel.