Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stigende blufærdighed: Skoler har svært ved at få elever i bad efter idræt

Udskolingsleder Solveig Klyvø (tv) og lærer Anna-Rosa Bak Riiskjær har en klar forventning om, at alle elever går i bad efter idrætstimerne. Men de må erkende, at det også kan være en udfordring at holde fast i. Foto: Axel Schütt

Stigende blufærdighed: Skoler har svært ved at få elever i bad efter idræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætslærere over hele landet oplever generelt, at det er svært at få især de ældre elever til at bade efter idrætstimerne. På Frederiksbjerg Skole i Aarhus tager de også deres kampe, men har en fordel som nybygget skole.

"Maria behøver ikke bade i dag", lyder sedlen underskrevet af hendes mor.

Hvad kan læreren gøre andet end at respektere forælderen og lade Maria slippe for bruseren efter idrætstimen.

Det går så endda, hvis det kun er én pige, der har seddel med. Men hvad hvis fem piger i klassen en dag har sedler med fra deres forældre om, at de ikke behøver at bade efter idræt? Så synes de andre elever i klassen måske heller ikke det er så fedt at gå i bad, og så smuldrer den fælles badekultur efter en svedig idrætstime.

24 skoletrætte børn søges: Nyt projekt skal hjælpe dem i skole
Større blufærdighed
7 ud af 10 idrætslærere mener det er problematisk, at få elever i de ældste klasse til at gå i bad, ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Skoleidræt.

Og halvdelen af de 13-16 årige synes, det er flovt at bade sammen med andre, viser en anden undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier i 2015.

Til sammenligning tænkte kun tre ud af 10 sådan i 2010, så blufærdigheden er stigende.

Daglig udfordring

Flere undersøgelser viser, at blufærdigheden er stigende. Og at nogle børn forsøger at slippe for badet, kender man godt til på den nyopførte Frederiksbjerg Skole på Ingerslevs Boulevard, men her tager man den daglige udfordring op.

- Når vi er færdig med idrætstimen siger jeg altid, at så skal alle skal ud i bad. Og når jeg kommer ud i omklædningen så opfordrer jeg igen, fortæller idrætslærer Anna-Rosa Bak Riiskjær.

- Jeg vil dog aldrig presse en elev i bad, der synligt har det skidt med det. Men hvis en elev gentagne gange ikke vil i bad, tager jeg kontakt med forældrene, for det er vigtigt, at de ved, hvad der foregår, siger Anna-Rosa Bak Riiskjær.

En klar forventning

Frederiksbjerg Skole har, ifølge udskolingsleder Solveig Klyvø, en klar forventning om, at alle elever bader efter idrætstimerne.

- Det er vores holdning, og det fortæller vi forældrene og eleverne. Men det er ikke en regel på den måde. Så det er forskelligt, hvordan vi står på det, hvis børn af private, religiøse eller andre grunde ikke vil bade. For 100 år siden havde badet i skolen også en anden funktion, fordi det måske var det eneste bad, børnene fik, siger Solveig Klyvø.

Lærer Anna-Rosa Bak Risskjær har oplevet en mere positiv holdning til at tage bad efter at skolen i sommer flyttede fra N.J. Fjordsgade til den nye Frederiksbjerg Skole. Her er også splinternye, lækre omklædningsrum med god varme i gulvet og brusere, der leverer varmt vand med det samme.

Fra usle til lækre baderum

- Baderummene på Fjordsgades Skole var usle og næsten ulækre, så mange elever synes, det er meget mere lækkert her, og så mærker vi mindre modstand ved at gå bad efter idræt på vores nye skole, fortæller Anna-Rosa Bak Riiskjær.

- Men det, der især kan have betydning er, hvis der er flere i en klasse, der dyrker idræt og er vant til at gå i bad. De bliver en form for rollemodeller og trækker de andre med, siger læreren.

På den nye Frederiksbjerg Skole er der skillevægge i matteret glas mellem bruserne og to brusere har døre, så man helt kan lukke. Det er helt anderledes privat end et stort baderum i en traditionel skole, hvor alle elever står overfor hinanden og bader.

Er det elevernes blufærdighed, skolen tager hensyn til?

- Nej, det er et kompromis med fritidsbrugerne. For efter kl. 17 overtager fritidsbrugerne skolen, og det har været et ønske fra dem, da skolen blev bygget, at der blev skillevægge ved bruserne, fortæller Solveig Klyvø.

Idrætslærer Anna-Rosa Bak Riiskjær vil ikke benægte at glasvæggene måske gør det lidt lettere at få eleverne i bad. Da der også er bruser på handicaptoilettet, har hun samtidig mulighed for at lade en blufærdig elev eller en muslimsk elev, der ikke vil bade med andre, gå derind.

Nøgenhed er unaturligt

I sit bud på, hvorfor flere synes det er flovt at bade sammen med andre, peger læreren på, at der en generel kropsforskrækkelse i samfundet, som nok smitter af på børnene.

- Det er som om, at nøgenhed er blevet unaturligt. Og det kan ikke kun være skolens, men også idrætsklubbers og især forældres opgave at lære børn og bakke op om, at man skal bade efter idræt, mener både lærer og udskolingsleder.

I debatten har det lydt, at alene frygten for at blive fotograferet af mobiltelefoner under badet og hængt ud på sociale medier holder nogle børn fra at bade. Men det er ikke et problem på Frederiksbjerg Skole.

- Vi har en mobilfri skole, så alle børnene lægger mobiler i deres egne skabe. Mobilerne bruges kun lejlighedsvist i undervisningen i lærerstyrede aktiviteter, fortæller Solveig Klyvø og Anna-Rosa Bak Riiskjær.