Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stort og småt om den nye bane


Stort og småt om den nye bane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor, hvornår og hvordan? Læs spørgsmål og svar om tidshorisont, ekspropriationen og linjeføring.

Spørgsmål: Hvorfor skal der laves en ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager?

Svar: Det blev bestemt i forbindelse med Togfonden DK - et politisk forlig af 14. januar 2014 mellem den daværende regering (S, R, SF), Ø og DF. Den nye banestrækning, som skal bruges til elektriske højhastighedstog, forventes at blive 23-24 km lang.

Spørgsmål: Kommer banen med 100 procent sikkerhed?

Svar: Det er Folketinget, der til sin tid skal trykke på knappen, når anlægsarbejdet skal sættes i gang, formentlig i 2022-2024, og forligspartierne har i øjeblikket et solidt flertal i Folketinget. Men som altid, når der er tale om politiske forlig, kan der ske uventede ændringer.

Højhastighedstogene skal stoppe på Skanderborg Station

Bestemmer politikerne?

Spørgsmål: Hvorfor arbejdes der på højtryk allerede nu for at finde ud af, hvor sporet skal gå, hvis anlægsarbejdet tidligst skal sættes i gang i 2022?

Svar: Det er ifølge Banedanmark for at mindske usikkerheden om, hvor banen skal ligge. Projektet bliver undersøgt fra nu og frem til næste sommer. Derefter vil Banedanmark fremsende den endelige VVM-undersøgelse til transportministeren og forligskredsen.

Spørgsmål: Er det så alene politikerne, der bestemmer, hvilken linjeføring, der skal vælges?

Svar: Formelt set ja. Men Banedanmark vil medsende et såkaldt indstillingsnotat til transportministeren og forligskredsen. I det vil der sandsynligvis være en faglig vurdering af, hvilken linjeføring, der er bedst. Den kan politikerne have svært ved at sidde overhørig.

Ekspropriationer er i gang

Spørgsmål: Vil der blive tale om ekspropriationer for de berørte borgere?

Svar: Ja. Banedanmark skelner i den forbindelse mellem ordinære ekspropriationer og fremrykkede ekspropriationer.

Ved de ordinære ekspropriationer eksproprierer Banedanmark de ejendomme, der er nødvendige for anlæg af banen. De finder sted, når Folketinget har vedtaget en anlægslov.

Fremrykkede ekspropriationer er ekspropriationer, som transportministeren kan give tilladelse til, hvis der er ejendomme, som berøres særligt indgribende af et kommende projekt. De fremrykkede ekspropriationer kaldes også "forlods overtagelse".

Spørgsmål: Vil vi se fremrykkede ekspropriationer i forbindelse med det aktuelle projekt?

Svar: Ja. Flere fremrykkede ekspropriationer er ifølge avisens oplysninger i gang - også selv om den endelige linjeføring endnu ikke er vedtaget. Banedanmark bekræfter over for avisen, at der allerede nu eksproprieres. Men tallet er en hemmelighed.

- Det er korrekt, at flere borgere har forhørt sig om mulighederne for fremrykket ekspropriation. Banedanmark oplyser generelt ikke om, hvor mange der for øjeblikket har bedt om fremrykket ekspropriation og hvor mange ejendomme, der for øjeblikket er blevet forhånds-eksproprieret, svarer Banedanmark, Århus Stiftstidende.

Over eller under søen?

Spørgsmål: Kan banen gå under Solbjerg Sø i stedet for over, hvis den linjeføring vælges?

Svar: Det er teknisk muligt at føre banen under søen, men det vil ifølge Banedanmark gøre projektet meget dyrere.

Spørgsmål: Hvor meget plads kræver banen?

Svar: En dobbeltsporet bane er cirka 18 meter bred. Dertil kommer, at man ifølge Banedanmark nogle gange skal bruge mere areal i byggefasen. Det vil i givet fald blive eksproprieret midlertidig.

Spørgsmål: Vil der blive opsat bomanlæg ved den nye bane?

Svar: Nej. De veje, der krydses på strækningen, vil enten blive ført over banen på bro eller under banen i tunnel. Dog vil Banedanmark nedlægge flere mindre veje.