Strømmen, den har vi da selv i kælderen!

Med sådan et batterie fra Visblue kan en boligforening, en hel ø eller, størrelsen kan skaleres , et parcelhus gemme sin egen strøm til en rengnvejrsdag, hvor det ikke blæser. Foto: Jens Thaysen

Strømmen, den har vi da selv i kælderen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den århusianske virksomhed Visblue, som er ny hovedsponsor for de århusianske sejlerhåb, er på vej med en ny batteriteknologi. Den er ikke alene grøn, men på længere sigt kan den spare dig en masse penge på el-regningen.

AARHUS: Skat, gå lige ned i kælderen, men pas på det store kar med svovlsyre. Det, den århusianske startup virksomhed Visblue har gang i, minder lidt om et kemiforsøg i niende klasse; det med kartoflen og papirclipsen, der på forunderlig vis kunne få pæren til at lyse - bare i størrelse ekstra, ekstra large. Lyder det helt tosset? I en grønnere fremtiden kan, der meget vel komme til at stå sådan et i din kælder.

- I første omgang er det en batteriteknologi, der passer til lagring af energi fra lidt større anlæg; solceller, vindmøller og solvarme, fortæller Søren Bødker, CEO Visblue - virksomheden, der er ny hovedsponsor for de århusianske sejlerhåb Ida Marie Baad og Marie Thusgaard.

Groft forenklet består batteriet af to tanke med en membran, en "motor", imellem. Når man tilfører energi - eller trækker energi fra batteriet, flytter protoner fra den ene side til den anden. Så væsken i den ene tank bliver mere positivt ladet og væsken i den anden mere negativt ladet. Det kaldes for redox flow teknologi.

- Man kan sammenligne det med en bil. Med en tank og en motor. Men væsken bliver i tanken, den bliver aldrig brugt op, siger han.

Anlægget har en levetid på op til 30 år.

Mange danske småøer vil gerne være bæredygtige. Flere af dem har en masse ting kørende i forvejen; sol- og vindenergi. Nu vil de gerne tage det næste skridt at få gemt energien ude på øerne,
Søren Bødker, CEO Visblue
Søren Bødker forklarer, hvordan redox flow teknologien fungerer. Han er CEO i den århusianske startup virksomhed Visblue. Foto: Jens Thaysen
Søren Bødker forklarer, hvordan redox flow teknologien fungerer. Han er CEO i den århusianske startup virksomhed Visblue. Foto: Jens Thaysen

Sikker teknologi

Der er mange andre fordele.

- Normalt får du en større motor, når du får en større tank. Vi kan lave en lille bitte motor med en kæmpe stor tank eller omvendt. Det betyder, vi kan lave en løsning, der er helt optimal for kunden i forhold til produktion og forbrug, siger Søren Bødker.

Visblue er en spin-out virksomhed af Aarhus Universitet og Porto Universitet. teknologi. De er seks ansatte i Aarhus og en i Portugal. Og har lige solgt deres første anlæg til en dansk ø.

- Mange danske småøer vil gerne være bæredygtige. Flere af dem har en masse ting kørende i forvejen; sol- og vindenergi. Nu vil de gerne tage det næste skridt at få gemt energien ude på øerne, fortæller han.

Batteriets lange levetid bevirker, at det holder lige så længe som solcelleanlæggene og vindmøllerne.

- Og så er det sikkert. Et blybatteri udvikler gas, der kan eksplodere. Med litium-ionbatterier risikerer man en sålkaldt "termisk runaway", hvor de bliver for varme. Man kan ikke slukke en litium brand. Vores batterier består af en vandbaseret (vanadium) væske, så de ikke kan brænde, siger Søren Bødker.

Det grønne kort

Ikke alene er der tale om en teknologi, der kan opbevare "grøn" strøm. Selve batteriet er også genanvendeligt.

- Når batteriet efter 30 år er dødt, når plastikdele i membranen er slidt op, kan man genanvende væsken i et nyt batteri, fortæller Søren Bødker.

Men hvornår havner syrebatteriet så i min kælder?

- Vi er støttet at Innovationsfonden og i samarbejde med Harvard University, Aarhus Universitet, Vestas og Litium Balance og DTU gået i gang med at udvikle en organisk væske, der er u giftig. Du kan i princippet hælde den i kloakken. Og så er den også billigere. Når det lykkes, er vi på vej ind i hjemmene, siger Søren Bødker.

Når jeg gerne vi have mit eget batteri til solfangeren på taget, skyldes det prisen på elektriciteten.

- I Danmark betaler man cirka 2.20 kroner for en kilowatttime, men man får kun 60 øre når du sender strømmen fra dit anlæg ud på nettet, fortæller Søren Bødker.

Strømmen, den har vi da selv i kælderen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce