Termas kometkarriere når målet

I syv timer skal det 100 kilo tunge landingsfartøj Philae svæve gennem rummet fra satellitten Rosetta - og ned til landingen på kometen. Illustration: ESA

Termas kometkarriere når målet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det udløser nye ordrer til Aarhus-virksomheden Terma, at dens ingeniører er altafgørende for, at mennesket onsdag for første gang kommer i nærkontakt med en komet.

Termas mission er fuldført til punkt og prikke. Kometjægeren Rosetta vil onsdag - for første gang i historien - landsætte et fartøj på en komet. Efter en rejse på intet mindre end seks milliarder kilometer fungerer Aarhus-ingeniørernes arbejde upåklageligt. Alligevel blandes stoltheden med stor spænding i hovedkvarteret i Lystrup, hvor storskærme med direkte forbindelse til det europæiske rumagentur, ESA, stilles op.

Terma er onsdag i højeste rumberedskab, når mennesket for første gang skal stifte tæt bekendtskab med en komet. Seniorforsker Hans Jensen, tv., og lederen af rumafdelingen, Kim Plauborg, har fulgt missionen næsten et halvt arbejdsliv og har deres store andel i, at målet er tæt på at lykkes. Foto: Axel Schütt
Terma er onsdag i højeste rumberedskab, når mennesket for første gang skal stifte tæt bekendtskab med en komet. Seniorforsker Hans Jensen, tv., og lederen af rumafdelingen, Kim Plauborg, har fulgt missionen næsten et halvt arbejdsliv og har deres store andel i, at målet er tæt på at lykkes. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Selv om begivenheden finder sted 500 kilometer ude i rummet, står klokkeslettet fast: 16.30. Dut.

Sådan tager landingsfartøjet Philae sig ud, når det står på kometen. Selve landingen er yderst farefuld i det isede og bakkede terræn. Foto: ESA
Sådan tager landingsfartøjet Philae sig ud, når det står på kometen. Selve landingen er yderst farefuld i det isede og bakkede terræn. Foto: ESA

»Uden sammenligning, så er det som at sende folk til månen. Spændingen er den samme, og det er første gang, vi er så langt ude i rummet på solenergi, som er energikilden til vores strømforsyning. Den teknologi, vi udviklede og afleverede i 2002, var ikke set før,« siger Kim Plauborg, der er afdelingsleder i Termas Spaceafdeling.

Kulmination på 20 års arbejde

Satelitten Rosetta, der vil løsne sit landingsfartøj, Philae, og sende mod kometen med det langt fra mundrette navn 67P/Churyumov-Gerasimenko, er som en søn for senioringeniør Hans Jensen.

Det er næsten 20 år siden, han første gang hørte om missionen, inden Terma tegnede kontrakten i 1997. Siden opsendelsen har Rosetta været på farten i mere end 10 år.

»Strømforsyningen, vi står for, fungerer upåklageligt. Vores del er udført. Det blev den sådan set i 2002, da vi leverede boksen. Selve udfordringen er at få alt grejet til at spille sammen. Mennesket er fløjet forbi en komet før. Det exceptionelle er, at vi aldrig tidligere er fløjet i kredsløb sammen med en komet,« siger Hans Jensen.

»Jeg er meget stolt over, at vi i Danmark og Østjylland kan gøre os gældende og har lavet den teknik, som der måske er størst opmærksomhed omkring. Alle andre enheder og forskningsudstyr er afhængig af, at strømforsyningen fungerer,« siger Hans Jensen.

Touch down på en mark

Termas strømforsyning i moderfartøjet Rosetta er på størrelse med en skotøjsæske og vejer otte kilo. Dens teknologi spiller sammen med solpaneler og tre batterier, som sikrer strøm til de videnskabelige instrumenter, der skal sandsynliggøre, at kometer har forsynet Jorden med vand - og måske været kimen til liv.

Det store spørgsmål er, om landingsfartøjet vil ramme rigtigt med sit »Touch down« på kometen, hvor tre gribeben skal finde fodfæste på et ellers iset og bakket terræn. Landingspladsen er en slags mark og skulle være nogenlunde fremkommeligt på den fem gange tre kilometer store komet, der har vist sig at have form som en slags badeand.

Mange ubekendte

»Spørgsmålet er, om Philea vender med den rigtige side op, så der kan etableres radiokontakt. Risikoen for, at det ikke lykkes, er til stede. Chancen er omkring 50 til 50. Men vi ved det først med en halv times forsinkelse. Det er den tid, det tager at sende et signal fra Rosetta og ned til ESAs rumcenter i Darmstadt,« siger Hans Jensen.

Mange ubekendte skal gå op i en højere enhed for at missionen, der har kostet 7,5 milliarder kroner, er en succes. Blandt andet har det krævet stor præcision, at Rosetta har skullet ramme kometens hastighed på omkring 70.000 km/t for at komme i samme kredsløb, så landingen kan fuldføres.

Respekt om Terma

Om Rosetta-missionen bliver en succes, vil formentlig vise sig onsdag. Terma har leveret sin del. Upåklageligt, og det har givet genlyd i rumverdenen, hvor det efterfølgende er blevet til en stribe ordrer til virksomheden på Hovmarken i Lystrup.

I løbet af sommeren har Terma afleveret to avancerede strømforsyninger til kommende europæiske satellitmissioner. Den ene går til Merkur - og den anden til Mars.

Alligevel holder den århusianske virksomhed sig på jorden. I andre dele af Terma benytter ingeniørerne sig flittigt af de erfaringer, det højteknologiske arbejde i rumafdelingen kaster af sig.

»Den lærdom, vi har fået, og den teknologi, vi har udviklet, spreder vi til andre dele af virksomheden. Vores basisvidenskab gør, at vi forstår byggekredsløbene ned i mindste detalje. Senest stod vi overfor nogle problemer i et af vores radarsystemer. Netop på grund af de beregningsmetoder, vi har brugt, forstår vi de grundlæggende kredsløb, og problemerne blev det løst,« siger Hans Jensen.

Her kan du se film, som illustrerer Rosettas færd og Philaes landing.

Termas kometkarriere når målet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce