Thoralds Hus skulle rives ned: I stedet blev det fredet

Thoralds Hus på Gedingvej 2 i Tilst er bevaret i sin oprindelige stil, men samtidig istandsat så huset kan opfylde standarden for beboelse i 2017. Foto: Jens Thaysen

Thoralds Hus skulle rives ned: I stedet blev det fredet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nok er Thoralds Hus klejn af størrelse, til gengæld er det stort på historie. Det stråtækte bindingsværkshus fra midten af 1700-tallet var tæt på nedrivning. Aarhus Kommune havde givet tilladelsen, men så trådte lokale ildsjæle sammen og tog husets bevaring i egen hånd. I 2010 blev huset fredet.

TILST: Idyllisk og charmerende ligger det lille Thoralds Hus og putter sig med sine blot 62 kvadratmeter i svinget på Gedingvej i Tilst. Bindingsværket buler og stråtaget hælder ud over gavlen. Fra den ene ende til den anden er der en niveauforskel på 13 centimeter.

Siden midten af 1700-tallet har det lille fæstebondehus ligget her, lige nord for Tilst Kirke. At det stadig gør det, er fortjenesten af en gruppe lokale ildsjæles ihærdige arbejde.

Tilst Kirkes menighedsråd købte huset i 1980 for at sikre en fremtidig udvidelse af kirkegården, som huset støder op til. Senere fik menighedsrådet den idé at ombygge huset, så graveren kunne bruge det. Menighedsrådet måtte dog opgive planen, da man vurderede, at prisen ville blive for høj. I stedet søgte rådet om tilladelse til at rive huset ned, og selv om huset var erklæret bevaringsværdigt, gav kommunen lov til at fjerne huset.

Fredede bygninger
I Aarhus Kommune er registreret 60 fredede ejendomme.

I disse dage kan du sammen med avisen kigge indenfor i nogle af dem.

Vi besøger Harlev Præstegård, Lyngbygård Gods, Thoralds Hus og Ole Rømer Observatoriet.
Den oprindelige stenpigning rundt om huset er fremhævet i Slots- og Kulturstyrelsens fredning af Thoralds Hus: 'Kulturarvsstyrelsen finder, at Thoralds Hus (...) med den omgivende stenpigning og hækken mod vejen har de arkitekturhistoriske og især kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen indgår som et vigtigt led i kulturmiljøet ved Tilst Kirke', hedder det i begrundelsen. Foto: Jens Thaysen
Den oprindelige stenpigning rundt om huset er fremhævet i Slots- og Kulturstyrelsens fredning af Thoralds Hus: 'Kulturarvsstyrelsen finder, at Thoralds Hus (...) med den omgivende stenpigning og hækken mod vejen har de arkitekturhistoriske og især kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen indgår som et vigtigt led i kulturmiljøet ved Tilst Kirke', hedder det i begrundelsen. Foto: Jens Thaysen

Men så langt nåede menighedsrådet aldrig.

- Menighedsrådet var delt. Nogle ville rive huset ned, og nogle ønskede at bevare det, fortæller Thomas Bang Termansen, der var rådgivende arkitekt for menighedsrådet, da spørgsmålet skulle afgøres.

Selv var han af den overbevisning, at huset burde bevares. Undervejs i processen blev han fritstillet, og derfor kunne han gå aktivt ind i arbejdet med at sikre husets fremtid, da menighedsrådet i 1998 enedes om at overdrage huset til Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening.

Også Bymuseet, der siden er flyttet ind i Den Gamle By, støttede bevarelsen af huset.

Kort efter overdragelsen stiftede man den selvejende 'Fonden til bevarelse af Gedingvej 2, Tilst' som overtog huset. Den Gamle By er fortsat repræsenteret i bestyrelsen.

Loftshøjden inde er lige omkring to meter, så husets lejer Mattijs Sijtsema må passe på hovedet. Det er i øvrigt ikke lige højt alle steder. På de indvendige bjælker ses det tydeligt, at huset har sat sig. Foto: Jens Thaysen
Jørgen Viemose (til venstre) og Thomas Bang Termansen sidder i bestyrelsen i Fonden til bevarelse af Gedingvej 2. De har været med under restaureringen af huset og glæder sig over, at det lykkedes at sikre huset som historisk dokument med fredningen, der faldt på plads i 2010. Foto: Jens Thaysen
Jørgen Viemose (til venstre) og Thomas Bang Termansen sidder i bestyrelsen i Fonden til bevarelse af Gedingvej 2. De har været med under restaureringen af huset og glæder sig over, at det lykkedes at sikre huset som historisk dokument med fredningen, der faldt på plads i 2010. Foto: Jens Thaysen

Simpelt hus, men stort arbejde

Det første, fondens bestyrelse gjorde, var at få nedrivningstilladelsen sløjfet. Derefter gik man i gang med en omfattende restaurering af huset.

- Det var meget misligholdt, fortæller Thomas Bang Termansen, mens han og Jørgen Viemose viser huset frem.

De sidder begge i fondens bestyrelse og har bogstaveligt talt haft hænderne helt nede i værktøjskassen. De er nemlig begge såvel tømrer- som arkitektuddannede.

Meget af det praktiske arbejde kunne de klare med egen arbejdskraft.

- Det viste sig at være et meget større arbejde, end først antaget. Men vi var mange om det, og det er jo et lille hus, fortæller Thomas Bang Termansen med et smil.

Husets oprindelige ildsted er i dag indrettet med køkkenskabe. Men inde bagved er de oprindelige mure bevaret. Det antages, at der i 1700-tallet var ildsted i gulvhøjde, som senere blev erstattet af en kakkelovn. Foto: Jens Thaysen
Husets oprindelige ildsted er i dag indrettet med køkkenskabe. Men inde bagved er de oprindelige mure bevaret. Det antages, at der i 1700-tallet var ildsted i gulvhøjde, som senere blev erstattet af en kakkelovn. Foto: Jens Thaysen

I fondens bestyrelse gjorde man også en dyd ud af at arbejde grundigt og nænsomt med restaureringen af det, der stod tilbage. Udgangspunktet var at bevare så meget som muligt og samtidig at registrere og dokumentere alt, hvad man undervejs stødte på af betydning for husets historie.

- Vi fik blandt andet dateret nogle af bjælkerne fra bindingsværket, fortæller Jørgen Viemose.

Undersøgelserne viste blandt andet, at huset oprindeligt blev bygget delvist af genbrugsmaterialer.

- Det er ikke rige folk, der har boet her. På flere bjælker har vi kunnet se huller fra tidligere brug, som viser, at man har brugt genbrugstømmer, forklarer Jørgen Viemose.

De simple materialer har flere steder haft begrænset holdbarhed, og under restaureringen stod det klart, at huset på Gedingvej 2 har gennemgået mange ombygninger og været under evigt vedligehold.

Loftshøjden inde er lige omkring to meter, så husets lejer Mattijs Sijtsema må passe på hovedet. Det er i øvrigt ikke lige højt alle steder. På de indvendige bjælker ses det tydeligt, at huset har sat sig. Foto: Jens Thaysen
Loftshøjden inde er lige omkring to meter, så husets lejer Mattijs Sijtsema må passe på hovedet. Det er i øvrigt ikke lige højt alle steder. På de indvendige bjælker ses det tydeligt, at huset har sat sig. Foto: Jens Thaysen

Nåh Thorald...

Thoralds Hus blev bygget i midten af 1700-tallet af Lyngbygaard Gods til en fæstebondefamilie, som sandsynligvis kun har haft adgang til ganske lidt jord. Det præcise tidspunkt for husets opførelse er ikke kendt, men det optræder første gang i en opmåling i 1781.

Den tidligst registrerede beboer er husmand Hans Jensen, hvis rødder kan spores i huset flere generationer frem. En folketælling fra 1840 fortæller, at der dengang boede ni personer i huset, som på det tidspunkt sandsynligvis blot havde 40 kvadratmeter boligareal, da en del af huset blev brugt som stald.

Thorald Nielsen, som huset er opkaldt efter, flyttede ind i 1918 og boede der indtil 1953. Han var en markant personlighed i byen og blev den fælles reference, som fondens bestyrelse mødte i Tilst under arbejdet med restaurering af huset.

- Når vi snakkede med de ældre i byen om huset, sagde de 'nåh, Thoralds Hus'. Og det syntes vi, var et bedre navn end Gedingvej 2, forklarer Jørgen Viemose.

Jørgen Viemose (til venstre) og Thomas Bang Termansen sidder i bestyrelsen i Fonden til bevarelse af Gedingvej 2. De har været med under restaureringen af huset og glæder sig over, at det lykkedes at sikre huset som historisk dokument med fredningen, der faldt på plads i 2010. Foto: Jens Thaysen
Thoralds hus er på 62 kvadratmeter og indeholder et værelse og to stuer, foruden køkken og bad. Foto: Jens Thaysen
Thoralds hus er på 62 kvadratmeter og indeholder et værelse og to stuer, foruden køkken og bad. Foto: Jens Thaysen

Fredningen kom i hus

Fra fonden overtog Thoralds Hus gik der 12 år, inden det i 2010 lykkedes at få huset fredet.

- I begyndelsen troede vi ikke selv på, at det ville lykkes. Vi havde talt med fredningsmyndighederne, og det var man ikke særlig interesseret i. Men vi fik alligevel lokket dem herover på et tidspunkt, hvor vi var kommet så langt med restaureringen, at de godt kunne se ideen, fortæller Jørgen Viemose.

I sin begrundelse for fredningen skriver Slots- og Kulturstyrelsen blandt andet; 'Bygningen er et efterhånden sjældent bevaret eksempel på et af de tidligere så udbredte mindre jordløse huse, som sammen med gårdene har udgjort langt de fleste af landsbyernes bygninger. Dertil kommer, at bygningen i forhold til sin alder er relativt uændret og nu i en god stand.'

To af husets indvendige døre er ældre afsyrede fyldingsdøre, som er sat i stand. De blev brugt som forbillede for de øvrige døre, der er fremstillet efterfølgende. Foto: Jens Thaysen
To af husets indvendige døre er ældre afsyrede fyldingsdøre, som er sat i stand. De blev brugt som forbillede for de øvrige døre, der er fremstillet efterfølgende. Foto: Jens Thaysen

Den oprindelige stenpigning rundt om huset er fremhævet i Slots- og Kulturstyrelsens fredning af Thoralds Hus: 'Kulturarvsstyrelsen finder, at Thoralds Hus (...) med den omgivende stenpigning og hækken mod vejen har de arkitekturhistoriske og især kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen indgår som et vigtigt led i kulturmiljøet ved Tilst Kirke', hedder det i begrundelsen. Foto: Jens Thaysen

At det lykkedes fonden at gennemføre istandsættelsen skyldes i høj grad rundhåndet økonomisk støtte fra den nu lukkede Søren Christian Sørensens Mindefond.

- Det betød virkelig meget for, at projektet kunne realiseres, fortæller Jørgen Viemose.

Derudover har enkelte bestyrelsesmedlemmer lånt projektet penge af egen lomme for at holde hjulene i gang. Lånene er siden betalt tilbage med de indtægter, der er kommet ind i husleje.

Thoralds Hus har nemlig siden istandsættelsen været udlejet til bolig.

- Nogle havde en idé om, at huset kunne blive til et lokalhistorisk museum. Men jeg deler holdningen om, at de fredede bygninger skal bruges til det, de altid har været brugt til. Og vi har aldrig haft problemer med at leje det ud, fortæller Jørgen Viemose.

Husets nuværende lejer slipper med en månedlig lejeudgift på 5000 kroner.

Det synlige bevis på husets værd pryder bindingsværket. Foto: Jens Thaysen
Det synlige bevis på husets værd pryder bindingsværket. Foto: Jens Thaysen
Mattijs Sijtsema nyder at bo i Thoralds Hus med de skævheder og små finurligheder, der følger med. Foto: Jens Thaysen
Mattijs Sijtsema nyder at bo i Thoralds Hus med de skævheder og små finurligheder, der følger med. Foto: Jens Thaysen
Familien Nielsen foran Gedingvej 2, Tilst, 1929. Mette og Thorald Nielsen står i døren, Mettes søster Katrine står til højre. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Familien Nielsen foran Gedingvej 2, Tilst, 1929. Mette og Thorald Nielsen står i døren, Mettes søster Katrine står til højre. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Loftshøjden inde er lige omkring to meter, så husets lejer Mattijs Sijtsema må passe på hovedet. Det er i øvrigt ikke lige højt alle steder. På de indvendige bjælker ses det tydeligt, at huset har sat sig. Foto: Jens Thaysen
Loftshøjden inde er lige omkring to meter, så husets lejer Mattijs Sijtsema må passe på hovedet. Det er i øvrigt ikke lige højt alle steder. På de indvendige bjælker ses det tydeligt, at huset har sat sig. Foto: Jens Thaysen
Jørgen Viemose (til venstre) og Thomas Bang Termansen sidder i bestyrelsen i Fonden til bevarelse af Gedingvej 2. De har været med under restaureringen af huset og glæder sig over, at det lykkedes at sikre huset som historisk dokument med fredningen, der faldt på plads i 2010. Foto: Jens Thaysen
Jørgen Viemose (til venstre) og Thomas Bang Termansen sidder i bestyrelsen i Fonden til bevarelse af Gedingvej 2. De har været med under restaureringen af huset og glæder sig over, at det lykkedes at sikre huset som historisk dokument med fredningen, der faldt på plads i 2010. Foto: Jens Thaysen

Thoralds Hus skulle rives ned: I stedet blev det fredet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce