Unge hjælper unge: Her taler de samme sprog

Maria Mortensen (til venstre) er mentor for de unge, og Lise Grønbæk er ophavskvinde til projektet. Foto: Hans Petersen

Unge hjælper unge: Her taler de samme sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætshøjskolen Aarhus uddanner eleverne til mentorer, der hjælper unge ud af vanskeligheder, og det bør brede sig, mener forstanderen.

AARHUS: Når unge får lidt ondt i livet, vil mange af dem helst tale med andre unge for at komme tilbage på sporet.

Det har de erfaret på Idrætshøjskolen Aarhus, og derfor uddanner de nogle af eleverne til at blive mentorer for unge. Projektet har været i gang i et år, og der er allerede gode erfaringer.

Unge føler livets krav hvile tungt på skuldrene stadigt tidligere, og det har nogle svært ved at håndtere. Sociale medier bidrager til, at de unge skal leve op til omgivelsernes og egne forventninger om udseende og kunnen, og i skolen får de allerede i ottende klasse at vide, om de er uddannelsesparate.

- Når de unge forlader skolen, mister de et netværk, og studievejlederne har alene tid til at have fokus på det faglige, så de unge skal selv bygge bro til livet efter skolen. Det magter ikke alle, og de har behov for hjælp. Og der har de unge brug for nogle, der er tæt på deres egen alder og derfor forstår dem, siger Lise Grønbæk, der er folkeskolelærer og har arbejdet meget med fastholdelse.

Hun står nu for mentor-projektet på Idrætshøjskolen, hvor eleverne får 50 timers uddannelse.

- Normalt er skolebørnenes vejledere voksne, og de kan meget, men ikke det, som de unge kan. Højskoleeleverne kan møde de unge, hvor de er, og de kender situationerne, fordi de for dem kun ligger to-tre år tilbage.

Fakta
Mentorordningen har været i gang på Idrætshøjskolen Aarhus i et års tid. Lise Grønbæk er idékvinden til den.

Fem skoler er med: Lisbjergskolen, Vorrevangskolen, N. Kochs Skole samt HHX og STX i Risskov.

26 skoleelever har været igennem, 17 piger og ni drenge.

Eleverne på højskolen kan vælge sig ind på emnet blandt en del andre muligheder. De får 50 timers uddannelse. Deres arbejde ude i skolerne er frivilligt og ulønnet.

Frivilligt

Idrætshøjskolen har mentor-projektet i gang på Lisbjergskolen, Vorrevangskolen, hvor det er 8. og 9. klasser, N. Kochs Skole med 10. klasse samt HHX (handelsgymnasium) og STX (alment gymnasium) i Risskov.

- Så vidt jeg ved, er vi den første højskole i landet, som laver det her, men det er åbenlyst for andre at tage op. Ikke alene for folkeskoleeleverne er det nyttigt, men højskoleeleverne bliver også styrket af opgaven. De får større selvindsigt, siger Henrik Løvschall, forstander på Idrætshøjskolen Aarhus.

- Arbejdet er frivilligt for mentorerne. De får ingen betaling, og hensigten er også at åbne højskolen mere for samfundet, siger Lise Grønbæk.

Maria Mortensen, 21 år, er en af de højskoleelever, som har været mentor. Hun har gået et år på højskolen.

- Når jeg fortalte min mor om problemer, og hun sagde, at "det husker jeg godt fra dengang", og "det skal nok gå det hele", så var det ikke super hjælpsomme sætninger, for jeg vidste jo, det lå lang tid tilbage, forklarer Maria Mortensen, der har talt med elever fra 9. klasse på Lisbjergskolen.

- Presset på 9. klasserne er virkelig steget. Eleverne havde brug for en snak, men der skulle ikke så meget til. Mange af dem tror, de skal leve op til noget, som ikke er sandt, og de tænker for meget på en ydre spejling i stedet for en indre spejling. Undervejs fandt pigerne selv ud af, hvor de skal hen. De møder hele tiden nye krav, så det betyder meget, at de er robuste, siger Maria Mortensen.

Signe Engelst: Mentoren var god til at sætte sig i mit sted. Foto: Axel Schütt

Flest piger

På Lisbjergskolen er udskolingsleder Martin Christensen begejstret for mentorordningen.

- Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan være svær,og jeg har ledt efter noget, der kunne lette den. Mentorordningen giver mening på mange områder, siger Martin Christensen.

- Udfordringerne ligger især hos stille piger og hos 12-tals piger. De skal have selvtillid og struktur over livet, og de oplever, at de unge mentorer ikke har virkeligheden så langt fra sig som ældre voksne. Højskoleeleverne er både godt forberedt og godt uddannet, engagerede og ihærdige. Det lyser ud af dem, at de er klar til at hjælpe, og jeg håber, projektet kan blive bredt længere ud, siger han.

På Lisbjergskolen var syv elever med første år og fire i år, flest piger og kun en dreng. I det samlede projekt har 26 elever været involveret, 17 piger og ni drenge.

- For drengene, der har det fagligt svært, er hjælp ofte et tabu i modsætning til hos pigerne. Drengene vælger andre veje. Attituden er ofte: Jeg ikke skal være ekspert i Tove Ditlevsen, men tømrer, så jeg har ikke brug for hjælpen. Ofte er det dem, som skal videre med en akademisk uddannelse, som har brug for støtten, siger Martin Christensen.

Han erfarer, at interessen for mentorordningen stiger, jo mere, den bliver brugt, og der bliver talt om den i undervisningen og ved forældremøder.

- Den har bredt sig, og der er større lydhørhed, siger Martin Christensen.

Jasmin Bidstrup vil gerne bruge mentoren igen før eksamen. Foto: Axel Schütt

Fik snakket ud

Signe Engelst og Jasmin Bidstrup er to af de elever, som har brugt mentorordningen på Lisbjergskolen.

- Det har været rigtig godt at tale med mentorerne, og jeg er blevet bedre til at tale med andre og formulere mig. Vi fik snakket ud, og det betyder noget, at mentoren kan sætte sig i mit sted, siger Signe Engelst, der er 15 år og har talt med mentoren tre gange i 9. klasse.

- Jeg har lært at tale med andre om problemerne og er kommet ud med en hel masse, som jeg har haft brug for længe. Mentoren kunne sætte sig ind i det, jeg oplevede, og kom med forslag til, hvordan jeg håndterede det. Min mor foreslog, at jeg skulle bruge mentoren, siger Jasmin Bidstrup, 15 år og 9. klasseelev, der har haft fire samtaler.

Begge piger siger, at de vil bruge mentoren igen, når de skal op til eksamen, og de vil anbefale ordningen til andre.

- Vi står over for mange valg, og eksamen er nyt og ukendt for os, siger de to piger.

Martin Christensen, udskolingsleder på Lisbjergskolen: Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan være vanskelig. Foto: Axel Schütt

Unge hjælper unge: Her taler de samme sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce