Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Værd at vide om letbanen

»Lys, stilfuld og lækker«. Avisens udsendte er direkte begejstret for indretningen af de nye letbanetog. Samtidig er der gratis wifi og mulighed for at få ladet den bærbare op. Foto: Jens Hasse, Chili Foto


Værd at vide om letbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad kommer en billet til at koste? Hvornår kan man køre første tur? De spørgsmål - og mange flere - kan man få svar på her.

Spørgsmål: Hvornår åbner letbanen?
Svar: Engang i maj 2017, lover Aarhus Letbane. Letbanen havde gerne set, at letbanetogene var kommet på skinner i starten af året, da 2017 jo er århusiansk kulturbyår. Men det har ikke kunnet lade sig at gøre.

Spørgsmål: Hvor tidligt »vågner« den om morgenen?
Svar: Planen er, at letbanens første afgang skal være omkring klokken fem om morgenen, imens sidste afgang vil blive ved midnatstid. Den endelige planlægning af køretider og køreplaner sker i trafikselskabet Midttrafik.

Spørgsmål: Hvor ofte er der afgang?
Svar: I myldretiden vil letbanen afgå hvert 7½ minut mellem Aarhus H. og Skejby. I de øvrige tidsrum forventes der at være 10 minutters drift.

Spørgsmål: Hvad kommer en billet til at koste?
Svar: Prisen for at køre med letbanen bliver den samme som med bybussen, og billetten kan bruges begge steder.

Spørgsmål: Må man tage cykler med?
Svar: Som det ser ud lige nu, bliver det tilladt at tage cykler med. Men ikke i myldretiderne, det vil sige to timer om morgenen og to timer om aftenen.

Spørgsmål: Hvor skal letbanen køre?
Svar: Kort fortalt forandrer Aarhus Letbane to eksisterende jernbaner, Grenåbanen og Odderbanen, til letbane og forbinder banerne med et nyt 12 kilometer letbanespor igennem Aarhus.

Spørgsmål: Hvor mange passagerer kan der være i hver vogn?
Svar: Aarhus Letbane har købt to typer tog: Det sporvognstog, der især skal køre på strækningen Aarhus H. til Grenaa har plads til 266 passagerer. Det andet tog, som er en lidt mindre sporvognstype, får plads til 224 passagerer. Tallene er inklusiv ståpladser, som udgør hovedparten af pladserne.

Spørgsmål: Hvordan vil letbanen påvirke biltrafikken?
Svar: Tja, her i anlægsfasen er der ingen tvivl om svaret. Der er opstået en del nye trafikale flaskehalse i byen.

Spørgsmål: Hvor meget støjer den?
Svar: Subjektiv bedømt: ikke ret meget, og den opfattelse understøtter tallene. I hvert fald vil letbanen - fordi den kører på el - støjer betydeligt mindre end de dieseltog, der i dag kører på Aarhus Nærbane. Der er tale om en reduktion på 12 db ved normal kørsel og 6 db ved start og acceleration. 12 db svarer til mere end en halvering at støjen.

Spørgsmål: Hvor findes der i dag letbaner?
Svar: Ret mange steder, efterhånden. Eksempelvis har firmaet Stadler solgt den type letbanetog, som skal køre i Aarhus, Variobahn, til syv europæiske lande - i alt 411 eksemplarer. Også i USA har letbaner vundet indpas i en del byer.

Spørgsmål: Bliver den nye letbane generelt hurtigere end bybusserne?
Svar: Det spørgsmål tør vi ikke svare skråsikkert på endnu. Men noget tyder på det. En af de store fordele ved letbanen er, at rejsetiden er uafhængig af den øvrige trafik på vejene, fordi letbanen kører i sit eget spor. Det vil sige, at man eksempelvis på Randersvej vil opleve samme rejsetider og regularitet uanset den øvrige trafik på vejene.

Spørgsmål: Er de nye letbanetog handicapvenlige?
Det spørgsmål må handicappede brugere besvare, når letbanen er gået i gang. Det kan kun de gøre. Men alt tyder på, at teknikerne i designfasen virkelig har lagt sig i selen.

I samarbejde med Letbanens råd for tilgængelighed, der består af medlemmer fra Aarhus Kommunes Handicapråd og Ældreråd, er der arbejdet indgående med valg, udformning og placering af håndtag, holdestænger, stopknapper, kontrastfarver og overflader samt indretning af fleksarealer.

Både ude og inde fungerer Letbanens markante røde identitetsfarve som en markør af togenes funktioner som for eksempel holdegreb og døre.

Andre steder er der arbejdet med mere diskrete kontraster i form af overflader, der har høj glans eller er matte, hvilket kan være mere effektive for synshandicappede passagerer.