Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vejen til De Gamles Hjem

Fotograf ukendt, 1904. De Gamles Hjem, Kirkegårdsvej i Den Gamle Bys billedsamling.

Vejen til De Gamles Hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Én kalder det en kamp, én anden kalder det et tegn på åndelig udvikling. Aarhus Stadsarkiv fortæller om, hvordan De Gamles Hjem på Kirkegårdsvej, det nuværende Lokalcenter Trøjborg, kom til verden.

aarhus: Aarhus Kommune opførte en nybygning i Graven, som i 1893 blev indrettet til alderdomsasyl. Byen fulgte på den måde op på loven om alderdomsunderstøttelse i 1891. Den gav mulighed for alderdomsunderstøttelse, hvis man var fyldt 60 år og ikke havde modtaget fattighjælp de sidste 10 år - efter 1908 i 5 år - og hvis man i øvrigt var en agtværdig person. Understøttelsens størrelse blev fastsat af kommunen. Væsentligste forskel på fattighjælp og alderdomsunderstøttelse var, at man med sidstnævnte ikke blev umyndiggjort ved at miste sine borgerlige rettigheder som blandt andet valgretten. Det var også af stor værdi, at loven påbød kommunerne at oprette hjem eller asyler for ubemidlede ældre.

Ved årets slutning i 1893 boede der 44 gamle, 10 ægtepar i asylet og 24 enlige, på asylet i Graven. Man måtte tage loftsværelser i brug. Beboerne skulle - for at få gratis bolig og kost og lidt lommepenge på 73 øre pr. dag - følge asylets regler. Det betød sengetid kl. 21.30, og man måtte ikke tigge i asylet eller uden for. Asylet blev hurtigt utidssvarende. Asylet manglede baderum, en sygeafdeling og en ligstue. Skulle en ældre have bad eller sygdomspleje, skete det på Kommunehospitalet for alderdomsvæsenets regning

Slutspil om fredning af Botanisk Have: Nu kommer afgørelsen
På byrådets bord
Stadsarkivet digitaliserer Aarhus Byråds diskussioner og beslutninger - følg med på www.byraadet.aarhusarkivet.dk - og find historien om det sted, den person eller den organisation, der har din interesse! 

Klager førte til nyt asyl

Udvalget for Alderdomsunderstøttelse, nedsat efter loven af 1891, modtog flere klager over forholdet på asylet. Blandt andet et fælles klagemål fra de fleste af beboerne på asylet over forplejningen, lokalerne og størrelsen af understøttelsen. Initiativtageren til klagen var medstifter af Hustømrernes Fagforening S. C. Tøttrup. Byrådet afviste dog, at der skulle være problemer. Byrådet blev presset fra flere sider i sagen. Kommunehospitalets læger var utilfredse med at skulle afgive sengepladser til ældre, som kun var svækkede på grund af alderen. Desuden var København og Randers foran Aarhus med at have opført hjem for de gamle. Og så var kommunalvalget i 1900 nært forestående. Derfor endte det med, at udvalget indstillede til byrådet om opførelse af et nyt alderdomsasyl.I marts 1899 havde man fundet frem til Kirkegårdsvej som det rette sted at placere asylet. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Valdemar Schmidt, København.

Peter Sabroe viste kongen rundt

Ved kommunalvalget i 1900 blev Peter Sabroe blevet valgt ind i Aarhus Byråd. Han blev formand for Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og kæmpede ihærdigt for sagen. Peter Sabroe ønskede indenrigsministeren og andre af statens repræsentanter med til indvielsen. Han lagde ikke skjul på, at det var på grund af økonomisk beregning; Statens refusionstakst var i Aarhus 85 øre pr. beboer og i København 125 øre. Men byrådet afviste idéen, for de mente, det ville blive for dyrt at være vært for dem. Til gengæld kunne en stolt Sabroe vise kong Frederik 8. rundt, da han i 1906 besøgte hjemmet og udtalte: "Også en konge har godt af at se, hvordan en arbejder behandler sine gamle."

De Gamles Hjem

Den 5. november 1904 blev De Gamles Hjem, som det hurtigt blev kaldt, indviet. Med til indvielsen var 100 indbudte gæster og blandt disse, som noget hidtil uset, jævne arbejdere. Alderdomshjemmet havde plads til 90 personer og en sygeafdeling til 50. I 1925 blev det udvidet med en ny fløj, så der var plads til 170 beboere og 80 syge. Det blev en monumental bygning, præget af ro og lyse, lette linjer. Prisen for det moderne plejehjem var 304.000 kr. Ved indvielsen var der en stemning af stolthed og begejstring, og aviserne var enige om at rose byggeriet og byens generøsitet. Hans Broge kaldte bygningen "et stolt bevis for vor aandelige vækst." Demokraten undlod dog ikke at huske på kampen, der var gået forud for hjemmets opførelse, og erindrede om dem, der levede på livets skyggeside. Peter Sabroe sagde i sin tale blandt andet "fortjent er den Hvile, vi giver de gamle, thi de fleste af dem begyndte allerede som Børn at arbejde og var gennem et halvt aarhundrede med til at tilføre det Samfund, de tilhørte, nye Værdier." Aarhus by voksede stærkt i de år og fra 1880'erne lod byrådet og byens velhavere en række prestigebyggerier opføre for at vise byens progressivitet. Tiden var nu kommet til Trøjborg, hvor Kommunehospitalet (indviet 1893) var det første af en række imponerende bygninger, som blev bygget i bydelen omkring 1900-tallet.