Vi snakker mindre århusiansk, do!


Vi snakker mindre århusiansk, do!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den østjyske og århusianske sprogbrug bliver mindre udtalt. Yngre århusianere hælder mere og mere til rigsdansk. Men århusiansk vil aldrig glide helt ud, mener sprogforsker bag ny undersøgelse.

»Har du også været nee på banen, hvor de sårn spillet fojbol?«

Århusiansk lever i bedste velgående, men århusdansk bliver mindre og mindre udbredt blandt den yngre generation.

De yngre århusianere taler nemlig mere rigsdansk end deres forældre, som ofte udelader for eksempel d'et i ord som nee (nede).

Århusianernes sprogbrug er netop blevet undersøgt til bunds af sprogforskeren Kathrine Thisted Petersen, som er ph.d.-stipendiat ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Hendes undersøgelse er just udkommet i tidsskriftet Nydanske Sprogstudier.

»Undersøgelsens ældre århusianere taler meget mere århusiansk end de yngre århusianere, som kun har få træk tilbage af det, man kan kalde århusdansk. Da de yngre imidlertid vurderer deres egen udtale som århusiansk og dermed stærkt lokalfarvet, kan man beskrive sprogforandringen fra den ældste til den yngste generation som en udvikling fra lokalt regionalsprog til regionalt rigssprog,« siger Kathrine thisted Petersen.

»Informanternes - interviewpersonernes sprogbrug har ændret sig, men ikke deres sprogvurdering,« siger hun.

Ni århusianere blev interviewet i undersøgelsen, hvor deres udtale efterfølgende blev studeret. I Danmark er der kun lavet ganske få undersøgelser af bysprog som århusiansk. Men der findes enkelte undersøgelser, som Kathrine Thisted Petersen har kunnet holde op overfor sine egne feltstudier.

14 af de typiske træk i den århusianske sprogbrug er blevet analyseret og sammenlignet med lignende undersøgelser lavet af Ella Jensen i 1967 og Niels Åge Nielsen i 1953.

Et af de træk, som studeres, er den århusianske udtale af skriftens d efter en vokal. Et af de typiske træk i århusiansk er ifølge tidligere undersøgelser, at d'et udtales som j eller falder helt bort:

Mad bliver til maj. Kød bliver til køj, og gade bliver udtalt gaaj.

Den slags observationer har at gøre med konsonantkvaliteten, og det viser sig, at et så påfaldende og fra skriften afvigende udtaletræk er stærkt på retur. På det felt går det tilbage med århusiansk.

»Kun hos fire af de interviewede informanter i den ældste generation er der en tendens til bortfald,« siger Kathrine Thisted Petersen.

De ni medvirkende interviewpersoner dækker over tre generationer med fødselsår spændende fra 1943 til 1983.

Der er tale om syv mænd og to kvinder, der alle er født og opvokset i Aarhus og bosiddende i enten den indre by eller forstæder i postnumrene 8000, 8200-8270, 8361 og 8381. En enkelt er revisoruddannet og tilhører middelklassen - ellers er de alle fra arbejderklassen.

De blev spurgt om lettilgængelige emner som deres barndomsoplevelser, hvorefter interviewene blev analyseret.

Et fællestræk hos alle informanterne var udtalen af vokalen i ordet sådan med såkaldt stød, nemlig sårn.

»Et andet af de typiske århusianske træk, som gik igen var det åbne o foran r i for eksempel skjårte. Denne karakteriske århusianske udtale fandt jeg hos alle mine informanter med en trækforekomst på 100 procent. Ellers er det generelle billede, at kun få århusianske træk er tilbage i udtalen, og at den ældre generation udviser en mere århusiansk sprogbrug end den yngre,« siger Kathrine Thisted Petersen.

De tider, hvor det kunne være svært for en østjyde at tale med en københavner, er for længst et overstået kapitel. Forståelseskløften mellem landsdelene er i løbet af de seneste 100 år næsten udlignet. I hvert fald indenfor sprogbrugen, hvor det ikke er tilfældigt, at vi alle udtrykker os mere og mere på rigsdansk.

»De lokale sprogtræk er ikke nær så udbredte som tidligere. Generelt skyldes det den stigende mobilitet og massemediernes fremdrift. Hos Danmarks Radio har der i lang tid været et krav om, at speakerne og journalisterne skulle tale rigsdansk. Det har haft sin indflydelse. Opfattelsen har været, at rigsdansk var det rigtige at tale,« siger Kathrine Thisted Petersen.

»En anden årsag til, at de lokale udtaletræk efterhånden er blevet færre, er, at de tidligere ikke blev anset for at være fine nok. Min mormor voksede op ude på landet i Østjylland. Da hun begyndte i skole i den nærmeste landsby, fik hun at vide, at hun skulle aflægge sig sin lokale sprogbrug. Der blev altså set ned på de lokale træk,« siger Kathrine Thisted Petersen.

At de tilbageblivende århusianske sprogtræk vil overleve i fremtiden, er der gode chancer for.

»Undersøgelser har vist at langt størstedelen af dem, som flytter til Aarhus og begynder på Aarhus Universitet, stammer fra Jylland. Byens stadige vækst og udvikling betyder, at den vil kunne fungere som sprogligt normcenter for store dele af Jylland. Derfor tror jeg, at århusiansk vil holde ved i fremtiden som et regionalt rigssprog,« siger Kathrine Thisted Petersen.

Vi snakker mindre århusiansk, do!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce