Sådan klarer du dig økonomisk i Aarhus, når du skal flytte hjemmefra


Sådan klarer du dig økonomisk i Aarhus, når du skal flytte hjemmefra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tiden nærmer sig, hvor mange unge aarhusianere flytter hjemmefra. Her kan der være mange spørgsmål om det økonomiske i at leje sig ind i noget nyt, og derfor giver vi her en opskrift på, hvordan det kan klares.

Hvad de fleste kigger på, når de skal til at flytte hjemmefra første gang, er prisen på den kommende bolig. Dette har særligt været tilfældet de seneste år, hvor lejeudgifterne i Danmarks største studiebyer har oplevet en voldsom stigning. Der er dog stor forskel mellem byerne.

Forskellene belyses i denne artikel af MONEYBANKER, som har specialiseret sig i at finde billige lån gennem online finansieringsmuligheder. Formålet for MONEYBANKER har været at belyse omkostningerne og forskellene mellem huslejen på det private og det almennyttige boligmarked.

Undersøgelsen fra MONEYBANKER viser store forskelle mellem de to markeder, hvoraf nogle af priserne er angivet nedenfor. Lejeomkostningen er angivet som årlig pris per kvadratmeter.

Vælger du at bo til leje på det private boligmarked, skal du forvente en udgift på 1.332 kr., mens du slipper med 738 kr. ved at bo til leje i en almennyttig boligforening. Ikke overraskende er priserne endnu højere i København, hvor du skal betale 1.632 kr. i det private, mens det koster dig 895 kr. at bo til leje i en almennyttig bolig.

I Aalborg og Odense er der ligeledes prisforskelle, som er værd at lægge mærke til. De er dog ikke ligeså høje som i København og Århus, eftersom udgiften er 972 kr. om året per kvadratmeter i Aalborg i den private sektor mens den er 721 kr. i den almennyttige. I Odense skal du forvente at betale 948 kr. i det private og 647 kr. i en almennyttig forening.

Når man kigger på differencen mellem det private og det almennyttige, kan man hurtigt regne sig frem til, at det er mest økonomisk at bo til leje i en almennyttig boligforening. For at have muligheden for dette er det af afgørende betydning, at man er skrevet op i god tid forinden.

Jo flere gebyrer - jo bedre investering

Ved man ikke hvor man skal bo og studere, kan det synes som en stor udgift at blive skrevet op i adskillige almene boligforeninger. Udgiften til gebyrerne kan dog hurtigt være en god økonomisk investering, hvis man f.eks. ønsker at studere i København. En prisforskel hver måned kan hurtigt få adskillige års gebyrer til at virke som småpenge i det samlede regnskab. Det fortæller medindehaver og administrerende direktør i MONEYBANKER.

Vælger man først at skrive sig op i en boligforening, når man ved hvor man gerne vil bo, så er det altså for sent. For så ender man bagerst i køen til de billigste boliger på lejemarkedet. I stedet skal man søge bolig på det private marked, hvilket er et marked hvor priserne den seneste årrække er blevet højere og højere, siger Mads Hvidberg.

Han udtrykker samtidig bekymring for, at det nuværende boligmarked for lejemål på sigt kan skabe et a- og b-samfund. Udbuddet af almennyttige lejemål dækker på ingen måde efterspørgslen i særligt København, hvilket får priserne på de private boliger til at stige hvert år ved studiestart.

- Samfundsmæssigt har vi en udfordring med, at det potentielt kun bliver de velstillede unge, der har råd til at studere i f.eks. København. Et fåtal vil få tilbudt en almennyttig bolig, mens resten er tvunget til at pendle til og fra studierne. Et pendlerliv vil for nogen være muligt, mens det muligvis vil afholde andre fra overhovedet at tage en videregående uddannelse.

Nødsaget til at låne

En høj månedlig husleje risikerer at spise meget af budgettet for en ung studerende, hvor den eneste indkomst er SU. Derfor vælger nogen at låne sig gennem studierne ved at optage månedlige SU-lån. Ansøgningen sendes blot én gang, mens de månedlige lån automatisk sættes ind sammen med den øvrige SU.

Risikoen er imidlertid, at man gennem sin studietid får opbygget en større gæld, end man ved lånets start havde regnet med. På trods af SU-lånets lave rente, gælder det derfor stadig om at lave et retvisende budget, så man finder ud af, hvor stort lånebehov man reelt har.

Man kan nemlig hurtigt komme til at låne mere, end man har behov for. De automatiske indbetalinger kan potentielt skabe et unødvendigt merforbrug, som man hænger på efter studietiden. Og med en høj dimittendledighed indenfor nogle studieretninger, så er en afsluttet uddannelse ikke altid lig med adskillige jobmuligheder.

Generelt anbefaler Mads Hvidberg altid følgende i forbindelse med optagelse af lån.

Uanset låneselskab, bank eller anden finansieringskilde du ansøger hos, så laves der altid en kreditvurdering af dig som låner. På baggrund af denne vurdering tilbydes du en række låneforhold, som du skal tage stilling til. Men fordi du ikke kender lånetilbuddets indhold på forhånd, så skal du altid afsøge dine lånemuligheder grundigt og helst ansøge om lån flere steder.

Trods det ekstra arbejde kan dette være godt givet ud, da du efterfølgende har mulighed for at sammenligne de forskellige låneselskabers tilbud. Det bringer ansøgeren i en situation, hvor vedkommende ikke er tvunget til at tage det første og bedste lån der tilbydes, men i stedet kan sammenholde renter, gebyrer, lånebeløb og øvrige parametre.

Er du interesseret i at læse mere om MONEYBANKER, kan du gøre det ved at besøge deres sammenligningsservice her.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Når en artikel er markeret med 'annonce' eller 'annoncørbetalt indhold', betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Indholdet skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med 'Annoncørbetalt indhold' og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

Sådan klarer du dig økonomisk i Aarhus, når du skal flytte hjemmefra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.