AGF-reportage: Når man har sådan en flok i ryggen, kan man vel klare det meste?

Jens Stage fejrer sejren i Odense med AGF-fansene. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

AGF-reportage: Når man har sådan en flok i ryggen, kan man vel klare det meste?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGF er videre i Europa Playoff efter en hårdt tilkæmpet sejr på Fyn. Århusianerne besejrede på trods af stort mandefald OB efter stort drama med 3-2, samlet 6-4, og skal nu møde Sønderjyske over to kampe om retten til at spille "europæisk finale" et sted i nærheden af hovedstaden.

FODBOLD:

FODBOLD: Det var sommerferie eller et skridt nærmere en togtur ud på kontinentet.

AGF valgte det sidste, stillede sig lidt længere frem på perronen, tasken under armene, billetten klar, rejseguiden i hånden.

Med søndagens sejr på 3-2 på EWII Park i Odense avancerede århusianerne nemlig i den såkaldte Europa Playoff, samlet vinder 6-4, og skal nu møde Sønderjyske over to kampe om et opgør mod enten FC København eller FC Nordsjælland i næste sæsons Europa League-kvalifikation.

Det holdt hårdt, hjemmeholdet udlignede til 2-2 med få minutter tilbage på klokken, sværmede om AGF-feltet, men Jakob Ankersen, vel egentlig drænet for kræfter, fik serveret frit løb mod kassen i overtiden og slukkede lyset over Odense med en kølig, kynisk inderside.

Et forrygende drama var det, og da dommer Jørgen Daubjerg endelig fløjtede det hele, satte AGF-cheftræner David Nielsen i en hidsig spurt ned mod de mange, tæt på 1600 århusianske fans, der kampen igennem havde båret Nielsens mænd frem.

Man frygtede for en fiberskade, men han nåede frem, knyttede næver, vildt brøl, forløsning. Flokken sendte ditto tilbage.

De fyldte den ene halvdel af bagtribunen ud mod Møllemarksvej, og de fejrede sejren, gevinsten, supporterne, som havde man vundet noget, der lugter meget mere end et stævnemøde med et sønderjysk kagebord; som var der lige røget et længe ventet trofæ i skabet i det nye klubhus.

Der er stadig et stykke vej, hvis drømmen skal opfyldes, men den hvidklædte 12. mand smilede over hele femøren, festede, hyldede deres helte, og væltede H.C. Andersen, Kim Larsen og elleve stribede spillere af pinden som de smarteste fyre denne søndag aften i det vestlige Odense.

Et brag af en århusiansk fest, som i øvrigt stod i stærk kontrast til det demonstrativt slappe fremmøde af OB-tilhængere i den omvendte kamp. Sådan er der i hvert fald forskel på fodboldfeberen i Odense og Aarhus.

Det blev lidt for spændende

AGF havde på grund af skader til markante navne som Tobias Sana, Mustafa Amini, Kasper Junker og Daniel A. Pedersen, der blev skadet under opvarmningen, samt karantæne til Dino Mikanovic været nødt til at bytte ud på flere pladser i startformationen i forhold til det første opgør i Aarhus.

Ind med Martin Pusic, Bror Blume, Mustapha Bundu og altså i sidste øjeblik Adama Guira, og det kunne selvfølgelig ses i en svær startfase, hvor der blev efterladt for mange rum mellem kæderne og presset ikke sad, som det skulle.

Men Jens Stage fik taget brodden af den værste fynske optimisme - eller arrogance som cheftræner David Nielsen efterfølgende kaldte det - med sit hovedstødsmål på Casper Højer Nielsens hjørnespark i det syvende minut. En tro kopi af samme spillers sejrsmål sidst AGFerne var på besøg i energiparken for blot to måneder siden.

Den oplevelse havde hjemmeholdet åbenlyst ikke lært af. Jens Stage stod og hyggede sig ved bagerste stolpe, behøvede end ikke at lette fødderne fra græsset, da han satte pandebrasken på - og dermed gav gæsterne en helt perfekt indgang til de resterende 83 minutter.

OB fortsatte med at være boldførende, pressede løs, men kunne ikke slå tilbage, selvom der var muligheder nok: Casper Nielsen og Jacob Barett kom til fine chancer, Casper Nielsen tvang AGF-målmand Aleksandar Jovanovic ud i en fodparade af den fineste karat og Jens Jakob Thomasen ramte overliggeren.

Alt sammen før pausen. OB svingende taktstokken over spillet, men ikke over kampen. Her var det AGFerne, der var ovenpå - også på tribunerne, hvor fansene fuldstændig styrede løjerne.

Det blev bedre endnu. 2-0 ved Bror Blume, og nu - efter en fin pausesnak - var det også et AGF-hold i langt bedre balance, bedre afstemt, mindre afstand imellem kæderne.

OB satsede alt, og det kastede selvfølgelig omstillinger af sig. Og brændte fødder.

Det skabte sprækker foran eget mål. Hjemmeholdet fik straffespark, hånd på af Niklas Backman, Nicklas Helenius eksekverede, reducering.

Martin Pusic ramte forbi rammen i fri position, og så kom balladen, Aleksandar Jovanovic - på dette tidspunkt fejlfri - gik fejl af en endnu en lang fynsk bold, Anders K. Jacobsen kom først, kunne sende den i netmaskerne, 2-2. Hvad var nu det? Hvorfor nu det?

Et enkelt OB-mål ville bringe de to mandskaber helt lige, ud i ekstra tid.

Men Jakob Ankersen gjorde altså arbejdet færdigt, forvandlede den snigende panik til ren eufori og sendte David Nielsen ud på et vildt sejrsridt, udmattede spillere om halsen på hinanden. Puha.

Det var ryggen mod muren. Alligevel seks mål i to kampe, avancement.

Hvornår går næste tog? Kan cheftræneren holde tempo? Svaret kommer lørdag og tirsdag. I Aarhus, så Haderslev.

Og hvem gider sommerferie, når der er nået, man skal nå?

AGF-reportage: Når man har sådan en flok i ryggen, kan man vel klare det meste?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce