AGFerne fik med både Brøndby-jargon og kejserlig kynisme

AGFs Jesper Juelsgård og målmand Oscar Whalley gjorde deres for at holde Brøndby-spillerne nede.. Foto Lars Møller / Ritzau Scanpix

AGFerne fik med både Brøndby-jargon og kejserlig kynisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGF tabte for tredje superligakamp i træk. 0-2 blev det til på Brøndby Stadion mod et hjemmehold, der ellers ikke havde vundet på eget græs i de seks forudgående kampe. AGF fik Oscar Whalley udvist og følte sig derudover snydt for et straffespark.

FODBOLD: Brøndby Stadion.

Her vender man bøtten, gør man ikke? Sådan var det i hvert fald for et lille år siden, hvor AGF mødte op til kamp mod den københavnske vestegns helte med blot fire point i bæltet fra de første syv kampe med David Nielsen som cheftræner. Sidste kamp inden vinterpausen, og Brøndby planmæssigt foran med 2-0 et solidt stykke inde i 2. halvleg, men så dukkede Frederik Møller op, reducerede, og derefter - straffespark - udligning ved Tobias Sana. Ét enkelt point, der føltes som en sejr, og efterfølgende blev beskrevet som et kæmpe mentalt boost for holdet, selvforståelsen, troen på fremtiden. Et vendepunkt for AGF under David Nielsen, der siden da ikke tabte mange fodboldkampe. Indtil for nylig.

Fredag aften var århusianerne så tilbage, klar til at padle kajakken i land, vende tingene på hovedet efter to nederlag i træk (tre inklusiv pokalkampen mod Næstved, red.), blot tre point i alt i de seneste fem liga-kampe. Nu var det tid til helt nye boller og sprøde brødcroutoner i den lunkne pointsuppe.

Sidst de tog fuld gevinst var for halvanden måned på hjemmebane mod netop Brøndby. Dengang blev der også talt om et muligt vendepunkt efter en sæsonstart med masser af fine defensive præstationer. Nu spillede AGF tilmed også sprudlende, tre mål mod Brøndby, hold da helt op. Men det gik altså lidt i sig selv. Derfor var det med visse forhåbninger, at Aarhus-banden løb på banen på landets mest stemningsmættede fodboldstadion, der dog samtidigt også huser nogle af de mest tumpede voldspsykopater på tribunerne. De få fik igen lov til at fylde med slagsmål og idiotisk opførsel, og ja, de var ikke mange, men nok, der var vagter, der røg i jorden og børnefamilier, der skyndte sig væk. Man bliver så træt. Brøndbys borgmester havde efter sidste weekends ballade-kamp talt om politifolk, der ikke helt forstod den særlige "Brøndby-jargon". Så det.

Slem Kaiser

Nå, der blev jo også spillet fodbold, og her var Brøndbys spillere bedst. De vandt i hvert fald med 2-0, deres første hjemmesejr i syv kampe, og selvom det langt hen ad vejen lignede et opgør med muligheder og point i sigte for AGF, blev de drømme begravet af tyske Dominik Kaisers drømmehug fra distancen efter 68 minutters spil.

Ikke noget vendepunkt denne gang. Det kunne hverken Oscar Whalley i AGF-buret eller den så hårdt udskældte defensiv gøre meget ved, og da Whalley - ellers AGFs bedste - fem minutter før tid så begik straffespark på indskiftede Michael Uhre, blev lyset helt slukket af polske Kamil Wilczek, der sikkert eksekverede fra ellevemeter-pletten. AGFs ankermand fik rødt kort, og det gav så en noget speciel førsteholdsdebut til 19-årige Kasper T. Kristensen.

Og herfra sang de mange fantastiske ikke-voldelige Brøndby-tilhængerne så sejren hjem. Der var ellers generelt fremskridt at spore på AGF-holdet i forhold til de seneste noget magre præstationer, og indtil Kaisers kejserlige hammer så de blåblusede ganske komfortable ud nede på efterårs-plænen. Hjemmepublikummet så sig tidligt i opgøret sure på Dino Mikanovic, som de mente var alt for tyndhudet i et par fysiske dueller, mens ellers slæbte de første 45 minutter sig af sted med masser af boldbesiddelse til Brøndby og et taktisk velforberedt AGF-mandskab, der havde forholdsvis let ved at afvise bølgen af blå-gule tiltag. Jo, jo, der var et par store muligheder til både Wilczek og Erceg, ikke så meget fra den anden side, et skud udefra fra Mikanovic, en forbier fra anonyme Ryan Mmaee, men det var faktisk gæsterne, der først havde bolden i netmaskerne: Jens Stage ragede et indlæg ind over stregen, men af en eller anden grund annullerede dommer Anders Poulsen scoringen. Han mente, at Stage havde brugt armen. Den burde måske have talt, men det gjorde den altså ikke. Derudover havde AGFerne også en sag, da de mente sig snydt for et straffespark på Ryan Mmaee, der blev ramt på foden i feltet, men nix, ikke straffe, sagde dommer Poulsen. Og derfor gik de to sejrstørstige mandskaber til pause uden mål på kontoen. Der var mere for spareskillingerne for de 12.452 fremmødte tilskuere - heraf en 300-400 stykker fra Aarhus - i anden halvdel af kampen, hvor det fortsat var hjemmeholdet, der sad på spillet, men egentlig manglede det tempo og det punch, der gjorde dem så giftige i sidste sæson. Hany Mukhtar fik en friløber mod Oscar Whalley, men spanieren havde luret tyskeren, og så slog Martin Spelmann tilbage i den modsatte ende, Sydsiden, skar ind i feltet, tog et træk, men afsluttede svagt. Det lignede da noget, selvom AGF var presset langt tilbage på banen. Brøndby-tilhængerne virkede utålmodige, AGF-spillerne i kontrol. Men så fandt Dominik Kaiser altså noget frem, han ikke har formået hele sæsonen. Og det gjorde ondt i de i forvejen trætte AGF-ben.

Tredje superligakamp i træk uden point. AGFerne var tæt på, men forstod åbenbart heller ikke den der særlige Brøndby-jargon. Endnu et nederlag, endnu en kæberasler.

AGFerne fik med både Brøndby-jargon og kejserlig kynisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce