Atletikken i Aarhus håber på mere forståelse


Atletikken i Aarhus håber på mere forståelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens hele byen snakker om stemning på et nyt stadion uden løbebane, arbejder atletikfolket på at møde forståelse for, at NRGi Park er en krumtap i den daglige træning for rigtig mange idrætsudøvere.

Det er diskussionen, der ikke vil dø. Skal der være løbebane eller ej på byens store opvisningsstadion?

Fodboldfolket har i de seneste måneder skruet op for retorik og handlinger mod afskaffelse af den ovale, røde bane rundt om grønsværen.

Men inden der bliver taget alt for mange beslutninger, minder stadions daglige brugere om stedets betydning i alle de dage, hvor der ikke bliver spillet fodbold.

»Vi oplever, at løbebanen er en vigtig del af dagligdagen for idræts- og elitemiljøet i området, som AGF jo også er en del af. Nogle atletikudøvere bruger stadion flere gange om dagen, og vi oplever, at mange af de 35 klubber, der er tilknyttet Atletion, benytter sig af løbebanen. Alt fra badminton- over håndboldspillere, universitetets undervisning i idræt, atletikundervisning i folkeskolen til ESAA-elevernes basistræning foregår her. Og senest så vi jo også Martin Jørgensen træne på løbebanen, da Anders Agger lavede TV om AGF,« siger Lars Nielsen, cheftræner i Aarhus 1900 AM og Dansk Atletik Forbund EliteKraftCenter Vest.

At det så er fodboldfolket, der - i dele af året - fylder stadion hver anden weekend, kan man ikke løbe fra, indrømmer han.

Atletikken har dog også sine arrangementer på stadion. I 2015 og '16 afholder man DM i atletik og i 2017 er man vært for EM for veteraner med 4000 deltagere. Derudover arbejder man på at få finalestævnet for skole-OL til byen i 2016.

For fem år siden resturerede Aarhus Kommune Viby Stadion, så løbebanen kan bruges til at træne på af eliten når NRGi Park er optaget.

Og siden har kritikere af løbebanen på NRGi Park advokeret for, at atletikken permanent skal flytte de få kilometer ud til det noget mindre stadion.

Men i så fald vil man ikke kunne afholde arrangementer som de ovenstående:

»På Viby og et eventuelt ombygget Vejlby Stadion har vi ikke de omklædning- og tilskuerefaceliteter, som vi har brug for, hvis vi skal afvikle sådanne stævner. Og i det hele taget er vores elitekraftcenter bygget op om Aarhus Stadion,« siger Anders G. Christensen, klubchef i Aarhus 1900.

Til det tilføjer sportschef Lars Nielsen:

»Det handler om miljøet og den unikke placering, som stadion har. Man har foruden stadion, styrketræningsfaciliteter, Marselisborghallen og ikke mindst skoven lige udenfor. Vi har 1700 medlemmer og de bruger både løbebane og skoven. Flytter man atletikken til Viby Stadion permanent, ødelægger man den mulighed. Man kan ikke løbetræne på Skanderborgvej.«

Lars Nielsen frygter, at en flytning af atletikken kan få fatale konsekvenser:

»Det vigtigste for os er at fastholde miljøet. Det er livsnerven for atletikken. Vi vil have svært ved at lave det, vi gør, andre steder. I så fald skal man overveje at tage livet af klubben i stedet.«

Den mangeårige landstræner forslår, at man i stedet for at diskutere en afskaffelse af løbebanen vender idéen:

»Alle de steder, jeg har hørt forslag, koster et nyt stadion og en renovering af det eksisterende omtrent det samme. Så i stedet for at ombygge det nuværende stadion, skulle man overveje at bygge et rent fodboldstadion et sted, hvor det er til at komme til og fra med biler,« siger Lars Nielsen.

»Hånden på hjertet, så vil det stadig kun være med klubber som FCK, Brøndby og AaB, at stadion bliver fyldt, selvom AGF skulle rykke tilbage i Superligaen og endda blive mestre. Så bygger man et nyt stadion til omkring 15.000 tilskuere og bevarer det nuværende, kan man rykke ind på NRGi Park når de største hold kommer til byen,« forslår Anders G. Christensen.

Både han og Lars Nielsen understreger, at man sagtens kan forstå fodboldtilskuernes ønsker:

»Jeg kan sagtens følge fodboldfolket i, at et rent fodboldstadion giver en anden stemning. Men i de 100 år, stadion har ligget hvor det gør, har der altid været atletik ligesom fodbold på stadion. Vi har forståelse for AGFs behov. Men vi håber, at AGF og andre kan se, at både fodbolden og atletikken er 'en del af noget større'. I denne sammenhæng, det samlede elite- og idrætsliv i Aarhus, hvor der skal være plads til alle på byens stadion,« siger Lars Nielsen.

Siden 2005 har Aarhus Elite, selskabet bag AGF, forpagtet Atletion. Den nuværende aftale udløber i 2020.

Og selv om meget kan ske de næste seks år, så har Aarhus Elites direktør Jacob Nielsen allerede antydet, at det langt fra er sikkert, at man ønsker at forlænge licitationsaftalen.

Og så er det store spørgsmål, hvad man så gør på rådhuset, hvor man kan risikere at have et stadion til 20.000 tilskuere til at stå uden noget fodboldhold tilknyttet.

I sin tid bød Aarhus 1900 også på driften af komplekset i Marselisborgskovene - og man afviser ikke at byde igen, når den tid kommer.

»Jeg kan ikke sige i dag, at 'den napper vi'. Men det er da noget, der er i vores overvejelser, hvis Aarhus Elite kommer og siger, at man har fundet en privat investor til et nyt stadion. Vi er åbne og positive for at finde løsninger i den her debat, men personligt kan jeg se mange muligheder. Projektet er stadig i sin begyndelse. Vi skal i så fald nok finde allierede, da det nok ikke er noget, vi kan drive selv. Men der er mange scenarier. For eksempel har vi i byen en yderst veldrevet basketballklub, som måske gerne vil drive Arena,« siger Anders G. Christensen.

Aarhus 1900 har allerede overtaget driften af Marselisborghallen, som primært atletikfolket bruger.

Atletikken i Aarhus håber på mere forståelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce