Førstevalg i forreste kæde: Frontløber-buen i AGF er som altid spændt, men hvem peger pilen på?

Mustapha Bundu blev matchvinder mod Sønderjyske tidligere på sæsonen. Angriberens eneste scoring indtil videre i denne sæson. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Førstevalg i forreste kæde: Frontløber-buen i AGF er som altid spændt, men hvem peger pilen på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I sidste sæson var det først Morten "Duncan" Rasmussen, siden Martin Pusic, der lå øverst i angriber-hierarkiet i AGF. Så blev Kasper Junker udpeget som førstemand, men han er nu at finde i gul trøje hos søndagens modstander AC Horsens. Det har efterladt et mere fladt hierarki blandt frontløberne på Fredensvang.

FODBOLD: Det er kun to måneder siden, at Kasper Junker var nummer ét i angrebskøen i AGF.

Det var ham, der skulle satses på. Ham, de troede på i staben omkring holdet, og det fik han at vide, han smilede, erklærede sig klar til at gribe chancen. Endelig.

Nu er han så draget til AC Horsens, søndagens modstander på Casa Arena, og dermed har Junker inden niende spillerunde - tilsyneladende skuffet over manglende spilletid og tillid fra trænerstaben - efterladt et nyt, andet angrebs-hierarki i superliga-truppen.

Og sådan er det jo i fodbold. Spillere kommer og går, relationer brydes, nye opstår.

I foråret kom Martin Pusic ind fra højre og tog en del af spotlighttet, og før ham var det klubikonet Morten "Duncan" Rasmussen, der var "chefen" oppe foran, inden han smuttede til Polen.

Nu røres der atter i gryden.

Ind er kommet 20-årige Ryan Mmaee, Mustapha Bundu er startet på banen i de seneste fem kampe og har vekslet fra kant til top og tilbage igen med altmuligmanden Jens Stage - og så er der truppens måske mest rendyrkede angriber, 28-årige André Riel, der fik et indhop i opgøret mod Vendsyssel og en startplads i pokalkampen i Tønder, og i det hele taget ligner en mand, der er begyndt at arbejde sig ind i varmen igen.

Det er dem, der skal kæmpe om spilletiden helt fremme.

Men med farvel til tre "førsteangribere" inden for det sidste halve år, hvad er det så for et hierarki, det har ladt tilbage med tre unge folk og en mere rutineret målscorer, der dog sjældent får spilletid?

- Vi venter jo på, at vi får det, vi gerne vil have på angrebs-positionen. Hvis man har etablerede navne som "Duncan" og Pusic er hierarkiet meget tydeligt. Det giver sig selv. Der vidste vi, hvad vi fik. Nu er vi så i en situation, hvor vi har spillere som Bundu og Mmaee, der er 21 og 20 år gamle, og herfra handler det så om, hvem af dem, der tager taktstokken og viser, at de skal spille hver gang. Men vi har jo også en André Riel, der er begyndt at røre på sig, og vi har en Jens Stage, som har gjort det rigtig godt, når vi har placeret ham deroppe. Han er også ung, så selvom vi bliver skudt lidt i skoene, at vi ikke spiller med de unge, har vi altså mange af dem på holdet. Og de her spillere venter på at tage næste skridt i karrieren, lyder det fra AGFs cheftræner David Nielsen.

Så det er helt bevidst, men også en nødvendighed, at hierarkiet er gjort mere fladt. AGF har ikke midlerne til at være med i transferslagsmålet om de eftertragtede topangribere med erfaring og mange mål på bagen.

- Det betyder så også, at der kommer perioder, hvor de her spillere kommer til at svinge i deres respektive præstationer. Det gør de etablerede også, men det lægger man bare ikke mærke til på samme måde, når det er dem. Altså vi havde en Martin Pusic, der spillede de første fem kampe i foråret uden at score, men da han så fik gang i målscoringen var der ingen, der rynkede på næsen af det længere. Og sådan er det med spillere, der naturligt ligger øverst i hierarkiet. De undgår den store kritik, og de der nærgående spørgsmål. Og det er derfor, det er svært at slå igennem for de helt unge spillere i en klub som AGF. Tålmodigheden er ikke ret stor, siger David Nielsen.

Superligaen, 9. spillerunde
AGFs cheftræner David Nielsen stiller med følgende formodede startopstilling til søndagens opgør på udebane mod AC Horsens:

Oscar Whalley - Dino Mikanovic, Niklas Backman, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen - Adama Guira - Jens Stage, Mustafa Amini, Tobias Sana, Jakob Ankersen - Mustapha Bundu

Bænk: Roman Mysak, Pierre Kanstrup, Martin Spelmann, Björn Daniel Sverrisson, Bror Blume, Ryan Mmaee, André Riel, Magnus Kaastrup

Der er kick off klokken 14.00
Ny angriber i AGF Ryan Mmaee debuterede i pokalkampen mod FC Sydvest. Foto: Ludvig Dittmann
Ny angriber i AGF Ryan Mmaee debuterede i pokalkampen mod FC Sydvest. Foto: Ludvig Dittmann

Spiller ingen rolle

I virkeligheden er det vel svenske Tobias Sana, der er det reelle offensive omdrejningspunkt på AGFs mandskab, som kreativ drivkraft og chanceskaber. Gør det en forskel for ham spillemæssigt, tankemæssigt, at angribernes pandekage er flad?

- Nej, det spiller ikke nogen stor rolle, faktisk. Pusic er en rutineret spiller, har spillet mange kampe på højeste niveau og har lavet mange mål i den bedste danske række. Det samme er "Duncan". Dem vi har nu er anderledes unge og uprøvede. Det er forskellen. Men i kampene gør det ingen forskel, hvem vi spiller med i front. I hvert fald ikke for mig. Det er forskellige typer, ja, Bundu er hurtig, det samme med Junker, da han var her, mens Ryan Mmaee er lidt stærkere, mere en target-spiller. Men når alt kommer til alt handler det om at skabe chancer for den eller dem, der spiller, lyder det fra Tobias Sana, der ser en fordel i at konkurrencen om spilletid er smurt ud på flere spillere.

- Det er sådan, det skal være. Vi er i gang med at bygge det her AGF-hus, og vi begynder ikke fra toppen, men fra bunden. Og derfor er der heller ikke én eller to spillere, der skal fylde det hele. Det handler om hele holdet. De offensive positioner er i forvejen ofte dem, hvor der bliver skiftet mest ud fra kamp til kamp, og under kampene, fordi det er her, man kan ændre en tingene mest. Det sker ikke så tit i bagkæden, at der bliver skiftet ud. Her vil man gerne spille med de samme hver gang og holde dem på banen. Jeg synes, at vi har et godt mix angrebsmæssigt, kommer det fra offensivspilleren, der selv kom på scoringstavlen i den seneste superligakamp mod Vendsyssel.

En anden vej

En anden af de spillere, der som udgangspunkt er på banen for at servicere frontløberne er Jakob Ankersen. Han erklærer sig også ret ligeglad med hierarkiets sammensætning.

- Det betyder ikke noget for mig eller min tilgang til kampene. En spiller som Morten "Duncan" Rasmussen var ret krævende i forhold til, hvad han gerne ville have, og han skulle jo også i højere grad måske serviceres med indlæg ind i feltet. Men derfra og så til at indrette mit spil efter, hvem det er, der løber rundt på toppen, sådan synes jeg ikke, at det er. Det har ikke ændret min rolle eller min måde at spille på, og det kommer det heller ikke til. Så længe vi som hold præsterer og får point, er det for så vidt ligegyldigt, hvem der spiller, og hvem, der laver målene, kommer det fra Ankersen.

- Jeg har fokus på de opgaver som cheftræneren har givet mig, hvad jeg skal, og tænker faktisk slet ikke på, om det er Bundu eller Stage eller Sana eller Mmaee, der skal spille i angrebet, siger han.

Men det kræver vel alt andet lige mere arbejde ude på træningsbanen for David Nielsen og hans assistenter, når hierarkiet er fladt og ikke givet?

- Nej, det synes jeg ikke. Dét, det kræver for at bryde igennem som spiller, er det samme som det ofte også kræver at stå i det og navigere i det som etableret. Vi bruger selvfølgelig noget tid på at snakke med dem, for de er unge, men vi bruger ikke mere tid på dem nu, end vi gør på så meget andet. De skal have lov til at spille kampene og mærke, hvordan det er at spille for AGF. Og dem, der reagerer bedst på det, er så også dem, der på sigt får lov at spille, siger David Nielsen.

Ser du det ligefrem som en fordel, at det er blevet mere fladt?

- Bestemt. Der er mange fordele i det. Jeg synes, at der er meget positivt i at have en så ung gruppe af angribere. Der er masser af sult. Der er drømme. Der er ambitioner. Det her er en anden vej at gå, end da vi havde "Duncan" eller da vi hentede Pusic ind, men vi vil gerne prøve at bygge noget op nedefra. Vi ønsker at bringe vores unge spillere igennem, for vi er ikke i en position til at hente etablerede spillere hele tiden. Det giver en anden dynamik, men er selvfølgelig også mere sårbart, mener cheftræneren, der til søndagens opgør mod Horsens - og Kasper Junker - ser ud til at pege på Mustapha Bundu som starter.

Så er det så spørgsmålet, om Tobias Sana, Jakob Ankersen er i stand til at levere den rette service til den/de foretrukne frontløbere.

Førstevalg i forreste kæde: Frontløber-buen i AGF er som altid spændt, men hvem peger pilen på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce