Kommunen har ikke råd til at bygge et nyt stadion


Kommunen har ikke råd til at bygge et nyt stadion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhus Elite og private investorer skal finansiere det meste - eller det hele - hvis byens stadion skal bygges om til et rigtigt fodboldstadion uden løbebane.

AGF, spillere og tilskuere skal ikke sætte næsen op efter et nyt stadion lige med det første.

Og da slet ikke hvis forventningen er, at kommunen som stadionejer stiller med de formentlig flere 100 mio. kr., det koster at lave et mere intimt stadion uden løbebane.

AGFs ejer, Aarhus Elite må selv ud med den store raslebøsse blandt investorer, hvis klubben skal gøre sig forhåbninger om, at NRGI Park kan blive forvandlet til et rigtigt fodboldstadion.

»Det ligger ikke lige på den flade at finde midler til et nyt stadion. Det koster rigtig mange penge,« lyder det fra Steen B. Andersen (S), der er formand for byrådets kulturudvalg.

Og han fortsætter:

»For AGF ville det være ideelt med et rigtigt fodboldstadion, men vi har også andre forpligtigelser end fodbolden. I 2017 er Aarhus for eksempel vært for veteran-EM i Atletik. Det kunne vi ikke være uden løbebane på stadion.«

Det gør ikke det helt store indtryk på Steen B. Andersen, når det fra AGF-direktør Jacob Nielsen lyder, at stadionsnakken handler om meget mere end forkælede fodboldspillere.

»Det handler om, at Aarhus er den største by i Skandinavien uden et rigtigt fodboldstadion. I Danmark er vi overhalet af byer, der er ti gange mindre end Aarhus, men som alligevel har et fodboldstadion,« siger Jacob Nielsen og fortsætter:

»Aarhus Stadion bliver i forvejen stort set kun brugt til fodbold. Jeg har stor respekt for de atletikudøvere, der også bruger stadion, men det er ikke retfærdigt, at deres træningsforhold skal gå ud over fodboldoplevelsen i byen.«

Steen B. Andersen er langt fra enig:

»Fra et fodboldsynspunkt kan jeg sagtens se fornuften i at lave et rent fodboldstadion. Men vi er en by for alle borgere. Der skal være plads til andre idrætsgrene og til kulturelle arrangementer på stadion, så det skal overvejes nøje, hvis det skal laves om,« siger han.

Mens byrådets største parti således er mere end skeptisk overfor en ombygning af stadion, lyder der mere positive toner fra Venstre.

»Vi støtter visionen om et nyt stadion. Det, vi har, er et atletikstadion fra 2001. Tiden er en anden nu,« siger børn- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V).

Han opfordrer AGF-direktør Jacob Nielsen til at invitere til et møde, hvor han præsenterer visionen om et rigtigt fodboldstadion for politikerne.

»Så kan vi sætte os sammen og afklare, om der er en vej at gå,« siger Bünyamin Simsek.

Og den kan blive lang.

»Det er helt klart, at kommunen ikke kan finansiere et nyt stadion, men står det til Venstre skal kommunen bidrage - som den også gør det, når for eksempel idrætsklubber i lokalområder laver multihaller. Uanset hvad, skal man dog ruste sig med tålmodighed. Der kommer til at gå en del år, før vi kan have et nyt stadion uden løbebane,« siger Bünyamin Simsek.

Den konservative Marc P. Christensen havde i sin tid som kulturrådmand en ambition om et stadion uden løbebane.

»Dengang var planen at grave banen ned. Det viste sig at være så dyrt og teknisk så vanskeligt, at det ikke havde gang på jorden,« fortæller Marc P. Christensen.

I dag er hans holdning til et ombygget, kommunalt fodboldstadion ændret: Kommunen skal ikke poste flere penge i anlægget derude for enden af Stadion Allé.

»Er der derimod nogen, der vil investere i et nyt stadion, vil vi se superpositivt på det. Hvis Aarhus Elite sammen med en investorgruppe kan rejse pengene, er det helt okay, at gå videre med den nye plan om at vende stadion 90 grader,« siger Marc P. Christensen og fortsætter:

»Men så må de også lave nye faciliteter til atletikken et andet sted. Aarhus er faktisk for tiden væsentligt stærkere på atletikkens område end på fodboldens.«

Han mener, at kommunens investeringer i idrætsanlæg skal bruges på at udbygge idrætshaller og baner i lokalområderne. Og hvis endelig kommunen havde haft de mange mio. kr, et nyt stadion koster, ville han hellere investere dem i en multiarena end i et fodboldstadion.

»Behovet for en multiarena er langt større. Og i øvrigt: AGF burde måske skele til Hobro og lære, at det ikke er stadions kvaliteter, der afgør, om man har et godt eller et dårligt fodboldhold,« siger Marc P. Christensen.

I sidste weekends hjemmekamp mod Lyngby havde AGF stor succes med at stille en mobil tribune op tæt bag det ene mål. Den var i høj grad medvirkende til at skabe en god lydkulisse under kampen.

AGF-direktør Jacob Nielsen kalder det noget molbo-agtigt, at klubben - sammen med en sponsor - er nødt til at bruge en pæn sum penge på en mobiltribune for at skabe fodboldstemning på et stadion, klubben i forvejen betaler for at bruge.

Så kunne man forestille sig, at kommunen stiller med en mobiltribune som en del af stadionaftalen med AGF/Aarhus Elite?

»Aarhus Elite er en privat virksomhed, og med en aktieemission på 60 eller 75 mio. kr. er det vel naturligt, at de selv tænker på at lave den slags investeringer. Alle pengene skal vel ikke investeres i spillere. Men vi går naturligvis gerne i dialog med Aarhus Elite om, hvordan vi kan hjælpe hinanden også på dette punkt,« siger Steen B. Andersen.

Bünyamin Simsek overværede Lyngby-kampen på stadion.

»Eksperimentet med mobiltribunen var rigtig fint. Det gav en helt anden stemning. Jeg tror, det kan være med til at overbevise om, at det er en god idé med et rigtigt fodboldstadion i Aarhus,« siger han.

Kommunen har ikke råd til at bygge et nyt stadion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce