Vejen til den københavnske vestegn var banet, men så ramte Randers-hammeren (igen)

Jesper Juelsgård og Mustafa Amini i synkron-frustration over den sene Randers-udligning. Foto: Ole Nielsen

Vejen til den københavnske vestegn var banet, men så ramte Randers-hammeren (igen)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGF var få sekunder fra at skulle et smut til Brøndby på fredag for at spille Europa Playoff-finale, men århusianerne smed billetten i skraldespanden og indkasserede en Randers-udligning langt inde i overtiden. Dermed er sæsonen slut for David Nielsen og spillerne.

FODBOLD: Søndag i Havreballe-skoven. Klokken 19.57.

Dommer Jens Grabski Maae fløjter kampen af, og samtlige AGF-spillere indenfor kridtstregerne kaster sig ned i græsset. Få skunder forinden, vi snakker tre minutter inde i overtiden, har Randers udlinget til 1-1, og dermed forvandlet århusiansk ekstase på tribunerne, en billet til fredagens Europa Playoff-finale, til absolut vantro, tomme blikke, ingenting, sommerferie.

Sæsonen er slut.

Marvin Egho, 25-årig østrigsk angriber, agerede bøddel, fik en mulighed han aldrig skulle have haft, og udplacerede med et tørt, brutalt hug kampens helt store spiller, AGF-målmand Kamil Grabara.

Hvorfor gik det så til, når nu AGF havde sejren - og dermed kvalifikationen til kampen mod Brøndby om en plads ude i Europa - i et solidt favntag? AGF var jo på bolden i de døende sekunder, foran med 1-0, Mustapha Bundu omkring midterlinjen, flere AGFere i hidsige løb fremad, overtal.

Det lignede kontrol, måske endda optræk til endnu en scoring, men sierraleoneren mistede fuldstændig overblikket, og hvor han kunne have sneget sig ned mod hjørneslaget, bare ud til siden, eller slået en lang bold med masser af luft under ud i ingenting, sendte han det kunstige læder lige hen i fødderne på en stakåndet Randers-spiller, der naturligvis straks ekspederede den i modsat retning, modangreb, mens flere AGFere hang i græsset fremme på gæsternes halvdel.

Og så skete det altså: Randers spillede AGF tynde helt ude på kanten, kampens sidste spark tilfaldt Egho, 1-1, og samlet 3-2 til kronjyderne. Og dermed er det dem, der skal forbi den københavnske vestegn på fredag.

Efterfølgende var Mustapha Bundu aldeles utrøstelig. Fodbold er ind imellem et nådesløst spil, skurke og helte, store dramaer, ubærlige og kluntede øjeblikke.

Superliga, 36. runde
  • AGF - Randers FC 1-1 (0-0)
  • Mål: 1-0 Tobias Sana (66.), 1-1 Marvin Egho (90.)
  • AGF (4-1-4-1): Kamil Grabara - Alexander Munksgaard, Frederik Tingager, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen - Jens Stage - Mustapha Bundu, Mustafa Amini, Bror Blume (Tobias Sana, 60.), Jakob Ankersen - Alexander Ammitzbøll (Patrick Mortensen, 55.)
  • Randers FC (4-4-2): Patrik Carlgren - Johnny Thomsen (Mads Aaquist, 80.), Jonas Bager, Erik Marxen, Björn Koplin - Mikkel Kallesøe, Nicolai Poulsen, Frederik Lauenborg (Kasper Enghardt, 67.), Saba Lobjanisze - Benjamin Stokke (Emil Riis Jakobsen, 69.), Marvin Egho
  • Advarsler: Jakob Ankersen, Mustafa Amini, AGF. Jonas Bager, Kasper Enghart, Randers
  • Dommer: Jens Maae
  • Tilskuere: 12.310 tilskuere på Ceres Park

Den perfekte opvarmning

Tidligere på dagen, klokken er 16.20. Der er en time og fyrre minutter til kampstart, Europa playoff-opgør nummer to, AGF versus Randers FC.

Flere hundrede AGF-supportere står klar foran hovedindgangen, da spillere og stab i samlet flok på gåben ankommer til Ceres Park. Fansene, de har ventet, de har trippet, de har summet, men nu er der altså bid, så der bliver tændt op under romerlysene, røg, masser af røg, sunget "her re'ger AGF, efterfulgte af "kom så de hviiie", Jens Stage langer et par high fives ud, cheftræner David Nielsen lukker geleddet, knyttede næver, "sådan, mand" råber han, inden han forsvinder ind i røgen, ind i søjlehallen. Så er der tændt op under grillen til krondyr, flokken bevæger sig væk, op mod fan-zonen, B-tribunen, forventningsfulde.

Syv minutter senere kommer et par af dagens dommere i ens jakker i al ubemærkethed traskende med deres rulle-kufferter og koncentrerede blikke.

Røgen har lagt sig, andre århusianere af den mere afdæmpede slags, grå tændinger, har indfundet sig foran stadion, tidligere AGF-spillere, en landstræner, andet godtfolk med retning mod billetlugen.

Randers-spillerne indfinder sig også - andetsteds på matriklen - uden den store palaver. De lister sig nærmest ind på landets mest omstridte løbebane, og det med en 2-1-føring fra det første opgør, overhånd, spinkel føring.

Scenen er sat.

Og ja, klokken 18.00 piftes der op til slåskamp, lillebror mod storebror, kamp om resterne af Superligaens fredagsslik.

Frem og tilbage

Og kønt bliver det aldrig. Det er fra første minut en uskøn, nervøs omgang, masser af boldtab, masser af dueller, en tilsyneladende mangel på lyst til at tage ansvar for den runde tingest dernede på plænen. Så det bølger frem og tilbage, ustruktureret, tilfældigt, men der er også meget på spil, det er jo ikke "bare" AGF mod Randers, lokalbrag, nej, Europa skimtes derude, mulighed for lidt flere penge på lommen.

Gæsterne rækker først ud efter det, der kan vindes. Georgiske Saba Lobjanidze tester i to omgange Kamil Grabara i AGF-målet, og fem minutter senere - omkring den halve time spillet - er det så et hovedstød fra Marvin Egho, der udfordrer keeperen, men kampen fortsat uden scoringer.

Spillet drøner videre ud ad en rodet landevej, chancerne bliver flere. Mustapha Bundu sparker forbi, Casper Højer langt over målet i fri positionn, og lige efter pausen gnider mange af de over 12.000 tilskuere sig i øjnene over, at Randers' Benjamin Stokke med frit udsyn banker bolden over mål. Det er de uskarpes opvisning.

Men så tager fanden ved AGF-stopper Frederik Tingager, han sætter fart på med bolden, forsøger at finde en fremadstormende Casper Højer, der hægtes af Johnny Thomsen: Straffespark råber dommer Maae.

Nå, ok, svarer indskiftede Tobias Sana, og takker på iskold svensk manér med at sende AGF på den helt rigtige kurs. 1-0. 25 minutter tilbage på uret, der tikker videre, AGF i noget, der ligner kontrol, tre minutters overtid, det snerper til. Men så er det altså, at klappen går ned for Bundu og en Munksgaard, der på vej fremad banen, lidt for ivrig, bliver fanget på mellemhånd.

Det koster sejren, muligheden for Europa, og sender spillere og stab på sommerferie. Så var der ikke mere i det romerske lys.

Klokken 20.05 siler regnen tungt ned over Ceres Park. Drømmen slukket, lunten med.

AGF ender sæsonen som nummer otte. Så tæt på en forløsning, 20-30 sekunder fra den sidste afgørende kamp, der kunne have reddet det hele. Og nu alligevel så langt fra noget, der virkelig batter.

Vejen til den københavnske vestegn var banet, men så ramte Randers-hammeren (igen)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce