Annonce
Debat

Åbent brev til Dansk Dyreværn Århus: Hvor blev dyreinternatets millioner af?

"DDÅ har 70 års erfaring med dyrevelfærdsydelser. At drive dyreværn har aldrig været en god forretning. Det er en kendt sag, at der er store udsving i indtægterne, når en stor del af dem består i testamentariske gaver. Hvorfor har I ikke sørget for en økonomisk buffer til at udjævne sådanne udsving", spørger debattørerne. Arkivfoto: Kim Haugaard
Annonce

DEBAT: Kære bestyrelse i Dansk Dyreværn Århus (DDÅ), igennem pressen erfarer vi, at konkursen truer lige om hjørnet. Det bekymrer os, men vi håber, der kan findes en vej til at redde foreningen. Det vil vi gerne medvirke til.

Men så må vi først bede jer om svar på nogle spørgsmål, så vi bedre kan forstå situationen. Vi vil opfordre til, at bestyrelsen svarer direkte og på en sådan måde, at alle foreningens medlemmer kan følge med.

1. For tre år siden havde DDÅ en rigtig sund økonomi, dedikerede medarbejdere og et godt renommé. Formuen udgjorde omtrent 38,5 millioner kroner. Heraf var bygninger og inventar sat til 12,5 millioner kroner. De likvide midler androg ca. 25 millioner kroner, hvilket sammen med bidrag og øvrige løbende indtægter var nok til at sikre driften af foreningen en del år frem, forudsat at midlerne blev brugt fornuftigt og med respekt for giverne. Hvor er alle disse midler blevet af?

2. Hvordan kan det være, at en truende konkurs ikke blev omtalt på dette års generalforsamling og heller ikke er synlig i referaterne fra bestyrelsesmøderne? Vi synes, I burde have givet medlemmerne et mere retvisende billede af foreningens tilstand.

3. DDÅ har 70 års erfaring med dyrevelfærdsydelser. At drive dyreværn har aldrig været en god forretning. Det er en kendt sag, at der er store udsving i indtægterne, når en stor del af dem består i testamentariske gaver. Hvorfor har I ikke sørget for en økonomisk buffer til at udjævne sådanne udsving?

4. I hævder, at I ikke modtager offentlig støtte. Men I har i år og sidste år sammenlagt modtaget over 1,3 millioner kroner fra statens Dyrevelfærdspulje. Hvilket formål kan det tjene at holde det skjult?


I har afskediget og bortvist en del medarbejdere, flere med langt opsigelsesvarsel, som I fortsat har måttet lønne. Til at udføre opgaverne har I til erstatning ansat timelønnede, så I lønner dobbelt. Samtidig har I øget antallet af ledende medarbejdere. Det koster både penge og tabt erfaring blandt medarbejderne "på gulvet", som I efterfølgende skal indhente.


5. I taler om en ny indtægtsgivende virksomhed, som skal hjælpe jer på fode igen. Hvad går den ud på? Og hvordan ville den kunne forrente både den aktuelle gæld på seks millioner kroner, I har sat foreningen i med et stort anlagt byggeprojekt, og det lån på seks millioner kroner, I har bedt Aarhus Kommune om i tillæg til de seks millioner kroner, I beder kommunen støtte jer med nu?

6. I er begyndt at markedsføre DDÅ som "The Voice of Pets". I har brugt i omegnen af en million kroner på branding, hjemmeside, skilte, logo osv., men vedtægterne fastslår, at foreningen hedder Dansk Dyreværn Århus. Burde I ikke have drøftet dette væsentlige og bekostelige skift af facaden med medlemmerne?

7. I har, uden forudgående at præsentere ideen for medlemmerne, indlemmet foreningen Trinitas i DDÅ. Dermed er et koncept om servicehunde for psykisk sårbare mennesker pludselig blevet en del af aktiviteterne. DDÅ er til for at beskytte og hjælpe dyr, mens Trinitas' formål er at hjælpe sårbare mennesker gennem dyr. Hvor vigtigt det formål end kan være, så er det ikke en rent dyreværnsmæssig opgave. Sammenlægningen betyder, at DDÅ's fokus og sigte ændres væsentligt. Burde et så omfattende skridt ikke have været drøftet med medlemmerne først?

8. Ifølge Trinitas gav sammenlægningen dem større råderum og flere kræfter. Skal det forstås således, at Trinitas kom uden midler og kunne drives videre for de midler, DDÅ var blevet betroet til at hjælpe dyrene, nu blot under et andet navn?

9. I har afskediget og bortvist en del medarbejdere, flere med langt opsigelsesvarsel, som I fortsat har måttet lønne. Til at udføre opgaverne har I til erstatning ansat timelønnede, så I lønner dobbelt. Samtidig har I øget antallet af ledende medarbejdere. Det koster både penge og tabt erfaring blandt medarbejderne "på gulvet", som I efterfølgende skal indhente. Kunne I ikke have passet bedre på at bevare det personale, I allerede havde hos jer?

Vi ser frem til at høre fra jer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF For abonnenter

Bagkanten: Check af mulig forseelse; VAR keder fodbolden ihjel

Annonce