Åbent Hus i Gellerupparken: En ghetto under forandring

BRABRAND: Når der ikke er en eneste arbejdsplads i en bydel. Når der ikke er andre boligtyper end almene lejeboliger, så bliver beboersammenhængen mere end en anelse ensidig.

I Gellerupparken er det en medvirkende årsag til, at området er havnet på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ghettoliste.

Men nye vinde blæser ind over Gellerupparken - og har for så vidt gjort det siden Aarhus Byråd for lidt mere end 10 år siden vedtog helhedsplanen for Gellerupparken.

Sidste år supplerede Brabrand Boligforening med en udviklingsplan, der skal skabe så trygge rammer, at børnefamilier og ressourcestærke mennesker godt tør flytte ind i området.

- Vi vil gerne have en bred beboersammenhæng, og det kræver, at vi har et bredt udbud af boliger. Vi vil udvikle en bydel i bedre social balance, siger Brabrand Boligforenings direktør, Keld Laursen.

Til de mennesker, der er utålmodige efter at se forandring i Gellerup, siger Keld Laursen.

- Det er nu, man skal følge med. For det er nu, vi for alvor begynder at ændre på beboersammenhængen.

For at skabe det brede udbud af boliger er tre af boligblokkene på Gudrunsvej blevet renoveret, og 17 af blokkenes lejligheder fremstår i dag radikalt anderledes.

Der er to typer. Den ene kaldes citylejligheder, og det er lejligheder i to etager. De ligger i bunden af blokken, så de kan have egen indgang fra gaden samt egen have.

Citylejlighederne er fra 124 til 150 kvadratmeter store. Huslejen svinger fra 8.799 kroner til 10.499 kroner.

Den anden type lejlighed ligger helt øverst på den syv etager høje boligblok med en udsigt ud over det almindelige. Lejlighederne er på 88 kvadratmeter og med en husleje på 7407 kroner efter Brabrand Boligforenings foreløbige beregninger.

Lørdag holdt Brabrand Boligforening et velbesøgt åbent hus i to af lejlighederne.

Nogle gæster kom af ren og skær nysgerrighed. Andre var på regulær boligjagt.

Som Frederikke og Atakan Kekec, der til sommer skal forlade deres lejlighed i Lollandsgade.

Som de fleste af de gæster, vi talte med, lægger det unge par ikke skjul på, at det er forbundet med visse betænkeligheder at flytte ind i et område, der er blevet stemplet som en ghetto.

- Det betyder da lidt. Det gør det. Men hvis ellers lejligheden er fin, ville jeg godt flytte hertil, siger Atakan.

- For mig betyder det noget, at den ligger helt ude til vejen. I udkanten af Gellerupparken. Lå den midt inde i området, ville jeg nok ikke, supplerer Frederikke.

Iben Mikkelsen bor i Brabrand og er dukket op af nysgerrighed.

- Men hvis jeg skulle flytte ind, ville det da ikke være uden betænkeligheder. Kan jeg mon parkere min bil uden risiko for hærværk eller at den skal blive stjålet? Det er svært ikke at tænke på den slags, siger Iben Mikkelsen.

På den anden side må hun erkende, at hun i fred og fordragelighed har boet tæt på Gellerupparken i 14 år.

- I dagligdagen mærker man jo ikke noget, siger hun.

Undtagelsen fra reglen hedder Steen Pedersen.

- Jeg har ingen betænkeligheder overhovedet, siger Steen Pedersen.

Og som pædagog på en af de lokale folkeskoler, Sødalskolen, kender han området bedre end de fleste.

- Det her går lige præcis ud på at ændre Gellerupparken til det bedre. Jeg synes, det er et spændende koncept, siger Steen Pedersen.

Det er ikke kun nye og anderledes beboere, der er på vej til Gellerupparken. I løbet af februar flytter de fleste medarbejdere i Teknik og Miljø ind i et stort, nyt kontorhus på Karen Blixens Boulevard. I alt 750 medarbejdere fra magistratsafdelingen er der tale om. Dertil kommer 220 medarbejdere fra Familiecentret hos Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Østjyllands Politi har også en afdeling i huset på Karen Blixens Boulevard. Dermed er der tale om 1020 nye arbejdspladser i Gellerupparken.

Flytningen er et element i helhedsplanen.