Annonce
Aarhus

Åbning udskudt: Havnebadet må vente lidt endnu

Havnebadet er næsten klar til de første badegæster, der mangler bare lige en meget stor trappe, lidt færdiggørelse, en dato, solskin og badebukser. Foto: Axel Schütt

2,6 ton tung ståltrappe driller, så Havnebadet bliver ikke klar til en svalende dukkert 1. juni.

AARHUS: Sol og sommer i maj har fået århusianerne til at finde badebukser og bikinitoppe frem fra gemmerne. Har man gået og glædet sig til at hoppe en tur i Havnebadet på Aarhus Ø, må man væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Vi har tidligere skrevet her i avisen, at badet efter planen skulle åbne 1. juni. Det gør det ikke.

- Vi har aldrig lovet, at Havnebadet skulle være helt færdigt 1. juni, siger Bente Lykke Sørensen, der er chef for Bolig og Projektudvikling i Aarhus Kommune.

Det er kun selve anlægsperioden, kommunen håbede på ville være vel overstået nu på fredag.

Annonce
Havnebadet er tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels tegnestue, BIG Architects, i samarbejde med Gehl Architects, Kilden og Mortensen, CASA og Moe. Foto: Axel Schütt


  • En gave på 40 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond betaler for etablering af Havnebadet.
  • Du finder det i Aarhus Havn Bassin 7.
  • Kommunen har også åbnet pungen. 18,6 millioner kroner har det blandt andet kostet at sikre badevandets kvalitet og beskytte selve badet mod vind og bølger.
  • Byrådet afsatte i 2017 2,3 millioner kroner årligt til driften af havnebadet.
  • Ud over selve badet finder man også en række forskellige aktiviteter. På land findes der barer og caféer med mad og drikke. I år er de blevet opdateret i forhold til dem, der de sidste syv år har været en del af Strandbaren. Beachvolleybanerne er ved at blive etableret, og i selve havnebassinet findes en 195 meter lang kabelbane til wakeboard.
  • På længere sigt kommer Havnebadet til at danne centrum i et nyt stort nyt byområde med både teater, caféer, hotel, restauranter, butikker og badehuse.

Trappen driller

Man skal som bekendt smede, mens jernet er varmt - og altså bade, mens solen skinner. Men det er faktisk smedearbejdet på en helt central del af havnebadet, der har drillet.

- Vi regner med at gennemføre et sidste meget kritisk arkitektonisk greb i næste uge, hvor en 2,6 ton tung ståltrappe, der går en meter ned i vandet og tre meter op til udspringsplatformen, skal monteres, fortæller Bente Lykke Sørensen.

Entreprenørselskabet Casa, der står for det praktiske arbejde, har ifølge hende afvist hele to trapper, der ikke levede op til forventningerne. Den tredje kommer fra en ny leverandør.

- De er meget positive i deres forventninger til, at det vil lykkes at få trappen på plads i næste uge, siger hun.

- Tag børnene med, det kommer til at foregå med den største kran i landet, lyder det fra Bente Lykke Sørensen.

Havnebadet er en gave til Aarhus fra Købmand Herman Sallings Fond. Foto: Axel Schütt

Frem med kalenderen

Trappen er ikke kun nødvendig, for at de badende kan tage sig et hovedspring, det er også den, der stabiliserer og forankrer den yderste del af havnebadet.

Det skal nok blive flot. Det er den verdensberømte danske Bjarke Ingels, der har slået stregerne.

- Det er helt unikt, at man, selv om der er lukket, kan gå rundt på en promenade på ydersiden af havnebadet, siger hun.

Når først den genstridige trappe er på plads, mangler der kun mindre komplicerede færdiggørelsesopgaver.

- Og så er der nogle, der skal havde kigget i deres kalendere, så vi kan finde en åbningsdato, fortæller Bente Lykke Sørensen.

Så må vi håbe, sommerregnen ikke har indfundet sig, før Jacob Bundsgaard, Karin Salling og alle de mange honoratiores har fundet dato og badebukser frem.

Passagerene på Molslinjen kan snart følge med badelivet, når færgen anløber Aarhus Havn.Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce