Annonce
Debat

Åh, de smukke unge mennesker...

Susanne Hoeck, journalist, udviklingschef, Club La Santa

Jeg stod i forreste række, da Thomas Helmig tyvstartede festugen i godt selskab med 12.000 euforiske århusianere.

Det lykkedes mig at zig-zagge mig vej frem til scenekanten ved at vifte lidt med pressekortet, undskyld, hvis jeg trådte nogen over tæerne. Men jeg skal helst helt tæt på, hvor man både kan se, høre, næsten smage og røre.

Derfor var jeg også kronvidne, da koncertens midtpunkt, Helmig Senior, i et glimt blev overraskende berørt. Selvom det var iscenesat, lignede det faktisk en tåre i øjenkrogen, da Helmig Junior flettede ind i en far-søn duo. Den unge Hugo indtog scenen som 100 procent sig selv. Ingen skygge af farmand, ingen købt applaus fra det bølgende folkehav, vi tog imod ham og hyldede ham, som var en ny stjerne født. Og så er det, jeg er sikker på, at jeg så glimtet af noget sårbart i moderstjernens øjne (dybt diskriminerende, der er faktisk ikke noget, der hedder en faderstjerne!).

Jeg oplever præcis det samme i øjeblikket. Hvordan håbet om, at dem, man har investeret alt i, får sine egne pladser på stjernehimlen, hvor de kan sprede deres stråleglans ud i hele universet. De søvnløse nætter, skole-hjem-samtalerne, tanker og bekymringer, kejsersnit, timer med legoklodser, højtlæsning og perleplader, mængder af madpakker for ikke at glemme antallet af overførsler på MobilePay, særligt her i udflytningsfasen! Men ikke mindst ønsket om, at rødderne har givet dem fodfæste og vingerne modet til at flyve.

Det er nemt at lade sig smitte af de smukke unge mennesker, når scenelyset udsender magiske stråler, og folkemassen er en bølge af glæde og begejstring. Straks sværere, når der kun ligger de fladtrådte plasticglas tilbage. For så skal man jo turde mærke, hvad der kommer til at mangle, når de smukke unge mennesker får deres eget liv. Hvad skal det nye rum fyldes ud med? Hvem var det, man var engang?

Jeg kender ikke svaret, men støtter mig altid gerne op af andres vise ord. Særligt når de kommer fra mennesker, jeg beundrer. Som Pippis mor, vidunderlige Astrid Lindgren, der har sagt så uendeligt meget klogt med sine fiktive figurer som talerør. Et af mine yndlingscitater lyder: "Ind i mellem må man gøre ting, man ikke tør - ellers er man bare en lille lort". Det læner jeg mig op af, når alt opleves som én stor tvivl, eller når jeg skal give 'mine' smukke unge mennesker et forsigtig skub, når de overvejer eller skal finde modet til det næste skridt.

Hermed en opfordring til at nyde den sidste aften i Aarhus Festuge ved at gå en tur gennem byen. Lad være med at blive irriteret over skårene fra fadølsglassene eller pizzabakkerne, der ikke har ramt skraldespanden. Sug energien fra de smukke unge mennesker og deres umiddelbare glæde og begejstring. Måske tager de for let på det hele, men hvorfor belaste dem med alt det, som livet også er, når de nu stadig er der, hvor de er lalleglad lykkelige, bare musikken spiller?

Med ønsket om en smuk weekend. (...gid de længe leve må...)

Annonce

Det er nemt at lade sig smitte af de smukke unge mennesker, når scenelyset udsender magiske stråler, og folkemassen er en bølge af glæde og begejstring. Straks sværere, når der kun ligger de fladtrådte plasticglas tilbage. For så skal man jo turde mærke, hvad der kommer til at mangle, når de smukke unge mennesker får deres eget liv. Hvad skal det nye rum fyldes ud med? Hvem var det, man var engang?

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Drenge bliver ladt i stikken

Hverken stat eller region vil tage ansvaret og give hpv-vaccine til alle drengebørn, der er fyldt 12 år senest 1. juli 2019. De bliver ladt i stikken, og de får ikke den samme mulighed for vaccine som alle andre drenge og piger. I forbindelse med årets budget i Favrskov Kommune fremsatte Venstre derfor et forslag om at tilbyde hpv-vaccine til netop den gruppe drenge. Det ærgrer mig, at flertallet i byrådet ikke vil tage ansvaret og tilbyde denne lille gruppe af drenge de samme muligheder for vaccine som alle andre. En vaccine, der forebygger den smitsomme hpv-virus, der er årsag til flere kræftformer hos både mænd og kvinder. Argumenterne og årsagen til, at forslaget ikke er med, er åbenlys kassetænkning, hvor man fokuserer på, hvem der skal betale, i stedet for, hvad der er bedst for borgerne. Jeg er sikker på, at de familier, der vil tage imod dette tilbud, ikke bekymrer sig om, om det er stat, region eller kommune, der betaler. De vil prise sig lykkelige for at få tilbuddet om vaccinen. Det er for mig helt uforståeligt, at forslaget ikke har fundet vej og er med i budgettet. Forebyggelse er altid bedre end helbredelse. Hvis forslaget ikke kommer med i det endelige budget efter høringsfasen, kommer det til at gå ud over en lille specifik gruppe af drenge. De kommer til at få højere risiko for at få den mest udbredte seksuelt overførte infektion. De udgør derfor en ekstra risiko for at give infektionen videre og efterfølgende udvikle hpv-relateret kræft og kønsvorter. Byrådet i Favrskov har alle muligheder for at sikre disse drenge samme sundhed og velfærd som alle andre. For mig er det lokalpolitik i den fineste form, at vi selv bestemmer lokalt, hvad der er sundhed og velfærd for vores borgere i Favrskov. Når hverken stat eller region vil tage ansvaret, så kan byrådet godt gøre det. Ved at lade denne lille gruppe af drenge i stikken er sundhed ikke for alle, men det afhænger af alder og økonomi. Det er ikke rimeligt. Jeg har fået flere reaktioner på Venstres forslag, og det, der står klarest i min hukommelse, er en mor, jeg har talt med. Hun har to drenge på hver sin side af skæringsdatoen 1. juli 2019. Hun kan sende sin ene dreng til en betalt vaccination og vide, at han er vaccineret mod kønsvorter og visse former for hpv-relaterede kræftformer senere i livet. Den anden dreng må hun lade blive hjemme. Hun har desværre ikke økonomi til at betale for vaccinationen til ham. Et forfærdeligt dilemma for en mor, der vil det bedste for sine børn. Det er en helt unik mulighed for byrådet i Favrskov for at vise ansvar og være forgangskommune og sikre alle drengene i Favrskov denne forebyggende vaccine, så der ikke er nogen, der senere i livet skal rammes af specifikke kræftformer. De ressourcestærke familier skal nok få deres børn vaccineret. Det er en skævvridning, hvis ikke vi kan hjælpe dem med færrest ressourcer. Sundhed skal være for alle, uanset køn, alder og økonomi. Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Annonce