Annonce
Kultur

Årbøger fulde af gode historier

Bispetorv 5. maj, hvor det kom til blodig kamp mellem modstandsfolk og tyske soldater. 15 blev dræbt - heraf otte danskere. Et halvt hundrede blev såret i skudvekslingerne. Foto: Besættelsesmuseet.

Årsskiftet kalder altid på nyt fra kommunens lokalhistoriske foreninger.

Spændende historier skrevet af fagfolk og amatører med en brændende interesse for hverdagshistorier og små som store dramaer, der har udspillet sig i Aarhus og omegn. Her følger en lille appetitvækker på tre af de lokale udgivelser:

Annonce

Sidste øjenvidner om den blodigste dag

I disse år dukker der stadig nye beretninger frem om oplevelser fra den tyske besættelse af Danmark. Selv om det er næsten 70 år siden 2. verdenskrig sluttede, er der mange af aktørerne fra dengang, som synes, at de skal nå at fortælle deres historie. Det kommer også til udtryk i Østjysk Hjemstavns årbog, hvor flere artikler handler om besættelsestiden. Her kan man læse nye øjenvidne-beretninger om kampene på Bispetorvet den 5. maj 1945 - den blodigste dag i Aarhus under hele Besættelsen som kostede 15 døde og omkring 50 sårede.

En anden artikel giver en grundig og spændende redegørelse for sabotagen mod Langå-broerne, og dens konsekvenser for besættelsesmagten, og for de sabotører som var med - tre blev henrettet. Artiklen "Da Danmark blev sprængt" giver hele baggrunden for sabotagen fra den spæde begyndelse i 1942, hvor statsminister Buhl fordømte den i en radiotale, som en trussel mod samarbejdspolitikken med tyskerne.

Interessen for lokalhistorien er levende - det ses af de 24 artikler i årbogen, der spænder fra slægtshistorie og kirkehistorie, skræddere i 1700-tallet, til historier om besættelsestiden og de tyske flygtninge i Danmark 1945-49.

Østjysk Hjemstavn, Årbog 2013, 186 sider

Århusiansk diplomat levede over evne

Tiden er slutningen af 1700-tallet. Moesgaards ejer baron Christian Frederik Gyldencrone er netop udnævnt til diplomat først i Stockholm og senere ved kejser hoffet i Wien. Her lever han over evne - mest for egen regning, og det giver ham betydelige økonomiske problemer. Det får konsekvenser for godserne hjemme, Moesgård og Wilhelmsborg, som han beskyldes for at forsømme, og kongen må træde hjælpende til.

Den spegede historie oprulles i Århus Stifts Årbøger 2013. Årbogen fortæller også om vægmalerierne på det populære spisested Kroen i Krogen - nu TGV Café på Banegårdspladsen. Udsmykningen på væggene viser sjove træk af Aarhus bys historie. De er udført i 1938 af Aarhus-kunstneren M.A. Fisker på groft sækkelærred.

Århus Stifts Årbøger 2013, Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift, 120 sider

Da landsbycharmen forsvandt i Viby

På lokalhistorisk arkiv i Viby klipper man i aviser. Alt hvad der handler om Viby og Vibyborgere klippes ud og opbevares i emnemapper. Det er der kommet en sjov artikel ud af i sidste års Viby-bog.

De gamle udklip fortæller historie, blandt andet om de store vejanlæg, som i dag dominerer hele Vibyområdet. Det tog sin begyndelse med Jyllands Allés anlæggelse i 1949 gennem fredskov ved Rosenvænget, Skanderborgvejs udvidelse til fire spor som fjernede de sidste rester af landsbycharme og identitet i Viby. Så kom Viby Ringvej, som der var planer om at forlænge til Fredensvang Rundel og senest motorvejsforlængelsen ved Åhavevej.

Viby er i dag centrum for de største vejanlæg i hele Aarhus. Årets Viby-bog fortæller spændende historie i ni små artikler. Her kan man også læse om den markante industribygning på hjørnet af Skanderborgvej/ Lykkesholms Allé - bygget som nyt firmadomicil for Lystagers fabrik i 1948 efter den gamle fabrik var blevet ødelagt af sabotage under besættelsen.

Produktionen omfattede kæder, kroge og fjedre til sengebunde.

Viby-bogen 2013, Udgivet af Viby lokalhistoriske forening, 78 sider

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Psykolog om efterladte børn: De vil føle sig fortabt

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce