Annonce
forside

Årets 12 dårligste undskyldninger til politiet

En række østjyder forsøgte at være en tand smartere end politiet i 2017. Henover året er der kommet den ene gode "dårlige undskyldning" efter den anden i håbet om at slippe for konsekvensen, når Østjyllands Politi har taget fat i kraven af dem.

Tegning: Jens Nex

Kreativiteten fejler ikke noget, når Østjyder bliver snuppet af politiet i forskellige prekære situationer. I løbet af få sekunder får de stampet en historie op, der i bedste fald skal få politiet til at sige "Nåe ... ok. Jamen, så vil vi ikke forstyrre dig mere".

Det sker dog sjældent. Og i stedet har de mange gode "dårlige undskyldninger" flere gange fået smilet frem på redaktionen.

Vi har forsøgt at samle årets sjoveste/bedste undskyldninger her.

Bandemedlem taget med boldbat og skudsikker vest: - Jeg spillede rundbold

Østjyllands Politi stoppede i juli en 35-årig mand, der ved 18-tiden kom kørende ved Skanderborgvej/Ringvejen i Viby. Manden har tilknytning til en bandegruppering i Aarhus, og da politiet stoppede ham, opdagede de et boldbat i bilen, som de bad om en forklaring på.

Den 35-årige mand forklarede, at han netop havde været ude at spille rundbold, men han havde ikke bolden med, da hans hund havde spist den.

Nægtede alkotest: Kvinde bragede ind i lejlighed og skød skylden på sandal

Da en 26-årig kvinde mistede kontrollen over sin bil og bragede ind i en ejendom i det nordlige Aarhus en søndag formiddag i september, var hun ikke ret samarbejdsvillig overfor politiet. På trods af, at hun sad fastklemt i bilen, nægtede hun at deltage i alkometertest.

Hun forklarede i stedet politiet, at hendes sandal sad fast i speederen, og at det var derfor hun mistede kontrollen over bilen.

Hashpåvirket bilist: Nogle andre har røget i min bil

Selv ikke en kreativ undskyldning kunne forhindre, at en 22-årig mand blev sigtet for narkokørsel, da han i november blev standset af en politipatrulje ved en rutinekontrol i Brabrand.

Betjentene lagde straks mærke til en umiskendelig hashlugt fra bilens kabine. Men ifølge manden var der en plausibel forklaring på det - nogle andre havde røget i hans bil.

Politihund fandt mobiltyv i busk: Jeg skulle ringe hjem til min mor

I juli stjal en 40-årig mand en mobiltelefon fra et ulåst kolonihavehus i Odder, han nåede dog ikke særlig langt, da han blev opdaget af ejeren af kolonihavehuset, som forsøgte at tilbageholde ham.

Det lykkedes dog den 40-årige at slippe fri, og han forsvandt ind i en have. Da flere beboere blev stående foran haven, indtil politiet dukkede op, kunne en politihund hurtigt snuse sig frem til den 40-årige, som havde gemt sig i en busk.

Her forklarede manden, at han blot havde brug for at ringe hjem til sin mor.

Taget med vinkelsliber: Jeg skulle bare hente den for en ven

En 40-årig mand forsøgte sig med moderen af dårlige undskyldninger, da han i maj blev taget på fersk gerning i færd med at stjæle en motorcykel.

En borger havde set en mand, der var i færd med at skære kædelåsen af en parkeret motorcykel med en hånddrevet vinkelsliber.

En patrulje ankom hurtigt til stedet, mens tyven - en 40-årig mand - stadig sad ved motorcyklen med skruemaskinen i hånden. Manden forklarede, at han skulle hente motorcyklen for en kammerat, der havde købt den, men at han havde glemt nøglen.

Venskab sat på prøve: Mand oplyste kammerats cpr-nummer, da han selv blev taget for butikstyveri

En 26-årig mand blev i august taget på fersk gerning, da han forsøgte at slippe afsted med en kasse sodavand under armen fra SuperBrugsen på Vesterbro Torv. Da han blev snuppet, valgte butikstyven at oplyse sin kammerats navn og cpr-nummer i stedet for sit eget. Forklaringen var, at kammeraten i forvejen havde en plettet straffeattest.

Politiet var på pletten til J-dag: Flere fik frataget kørekortet

I november faldt den første sne, da juleøllen blev frigivet, og det gav Østjyllands Politi ekstra anledning til at være på vejene.

På Langelandsgade/Hjortensgade blev en 20-årig mand standset, da han kørte 110 km/t, selvom man det pågældende sted kun må køre 50 km/t. Tilsyneladende lød undskyldningen, at han skulle skynde sig til banegården med sin kæreste, som var med som passager. Om kæresten nåede toget, melder historien ikke noget om, men den 20-årige fik en ubetinget frakendelse af førerretten.

26-årig mand fanget af fotovogn: Ville betale kammerat 7.000 kroner for at tage skylden

En 26-årig mand troede, han havde regnet den ud, da han forsøgte at angive sin 33-årige ven for at have siddet bag rattet, da bilen blev fanget af en fotovogn i Hinnerup for at køre for hurtigt tilbage i juni måned.

Billederne fra overtrædelsen viste, at det netop ikke var den 33-årige, der sad bag rattet - men at det i stedet var den 26-årige selv.

Da politiet talte med den 26-årige, forklarede han, at han var bange for, at hans kørekort ville blive frakendt, hvis han erkendte, at han selv sad bag rettet.

Sigtet for spritkørsel: - Jeg bællede tre øl og en halv flaske vodka på ti sekunder

En 24-årig mand havde et noget alternativt forsvar, da han i oktober blev stoppet til rutinetjek på Hovedgaden i Ulstrup. Betjentene fik mistanke om, at der var noget galt, da de så en pose tomme øldåser på passagersædet. Da den unge mand virkede påvirket, bad betjentene ham om at puste i alkometeret. Det gav som ventet udslag, men det havde manden en forklaring på.

Han fortalte nemlig betjentene, at han i løbet af de seneste ti sekunder - hvor bilen havde holdt stille - havde drukket tre øl og en halv flaske vodka. Han havde ifølge eget udsagn altså hverken drukket inden, han skulle køre, eller under kørslen.

Skød skylden på butiksdetektiv: Du har selv plantet beviserne

En 46-årig mand havde en meget opfindsom forklaring, da en butiksdetektiv fra Bauhaus i Tilst i august tog manden på fersk gerning i færd med at stjæle en skæreklinge.

Butiksdetektiven så den 46-årige pakke skæreklingen ud af emballagen, hvorefter han puttede den i lommen og forlod byggemarkedet.

Da detektiven pågreb manden uden for, nægtede han imidlertid at have stjålet noget. Skæreklingen? Jamen, det var bare én, han havde købt på et loppemarked, og som han ville sammenligne med den i butikken, forklarede han.

Den tomme emballage til skæreklingen, som lå i butikken, havde han også en forklaring på: Den havde butiksdetektiven plantet, fordi han ikke kunne lide ham, lød den 46-åriges forklaring.

Mand kørte rundt med økse i bil: Sagde han havde været i skoven og fælde træer

En patrulje standsede en juli-nat en bil på Neptunvej i Viby for at lave en rutinemæssig kontrol af både fører og køretøj. I bilen sad fire mænd, og patruljen kunne konstatere, at der lugtede kraftigt af hash. Herefter blev de fire mænd visiteret, dog uden at patruljen fandt stoffer på nogen af dem.

Bilen blev ransaget og under det forreste passagersæde fandt politiet en økse, der lå i bunden af bilen.

Den 32-årige mand, der havde siddet på passagersædet, forklarede, at han netop havde været i skoven for at fælde træer, hvilket var årsagen til, at de havde øksen i bilen.

Blev fundet sovende bag rattet i helleanlæg: - Jamen, det er ikke min bil

En 27-årig mand fra Litauen havde noget svært ved at forklare sig, da han en tidlig søndag morgen i december blev vækket og anholdt af politiet.

Manden blev fundet sovende i en bil midt i et helleanlæg på Skæring Strandvej i Egå. Her var bilen endt i et vejskilt, og selvom manden lå og sov henover rattet, da betjentene vækkede ham, nægtede han at have kørt bilen. Det var i øvrigt heller ikke hans bil, forklarede manden.

Da han ikke kunne fortælle, hvad han så lavede i den havarerede bil, blev han anholdt, taget med på stationen og sigtet efter udlændingeloven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce