Annonce
Aarhus

Årets Bernhardt til Træskibshavnen: En pris til havnens levende kulturarv

Træskibshavnens formand, Bjarke Hansen, modtog Årets Bernhardt i form af en træbænk. til højre i billedet ses Anders Grønborg fra Lasertryk, som leverede præmier til alle tre vindere i form af den nye fotobog om Aarhus. Foran ham står Foreningen Bykultur Aarhus' formand, Bruno Viuf Larsen, og bestyrelsesmedlem Einar Rud Pedersen. Foto: Flemming Krogh

Der var fadøl i kruset og pølser på grillen, da Træskibshavnen modtog Årets Bernhardt-pris.

AARHUS: - Sådan som Aarhus vokser omkring os, er det vigtigt at bevare de særlige miljøer rundt omkring.

Sådan sagde stadsarkitekt Stephen Willacy, da Træskibshavnen fredag eftermiddag modtog Årets Bernhardt-pris.

Det er Foreningen for Bykultur i Aarhus, der uddeler Årets Bernhardt.

Og prisen går netop til et særligt miljø i Aarhus.

Og hvis der nogen steder findes et særligt miljø, så er det stedet længst ude på havnen, hvor cykelstien går under Grenåbanen.

Her lugter der af træ og tjære og i fredags også af grillkul.

For der var pølser på grillen, fadøl i kruset og udsigt til 400.000 kvadratmeter moderne byggeri på den anden side af havnen. På Aarhus Ø.

- Gad vide, hvad de tænker om det, når der er gået 100 år. Er det byggeri, vi skaber i dag, mon bevaringsværdigt, sagde Stephen Willacy.

Annonce

Foreningen for Bykultur

Årets Bernhardt-prisen er opkaldt efter Bernhardt Jensen, der var socialdemokratisk borgmester i Aarhus fra 1958 til 1971.Bernhardt Jensen stiftede for 51 år siden Foreningen for Bykultur i Aarhus, der uddeler prisen.

Bernhardt Jensen var særdeles interesseret i at bevare byens miljø, og det moderne Aarhus kan takke Bernhardt Jensen for, at Latinerkvarteret er bevaret.

Han kæmpede med held mod et gadegennembrud, der ville have betydet massive nedrivninger i kvarteret.

Årets Bernhardt kan gå til et kvarter, en gade, en landsby, et byrum, en baggård eller en bygning i Aarhus Kommune, som en gruppe mennesker har formået at bevare, sætte i stand, give nyt liv eller nyt indhold på en måde, så det danner rammen om et fællesskab og ikke mindst et godt bymiljø.

Prisen blev uddelt første gang i 2017 og gik da til Stationsgade-kvarteret.

I betragtning af sin unge alder er Bernhardt-prisen slået godt og grundigt igennem hos århusianere med interesse for lokalhistorie og bykultur.

Ikke færre end 14 bymiljøer blev indstillet til prisen.

- Og det var hårdt arbejde for bestyrelsen at vælge de tre ud, folk skulle stemme om, sagde bestyrelsesmedlem i Foreningen for Bykultur Aarhus Einar Rud Pedersen.

Knapt 3600 mennesker deltog i afstemningen.

- Og det er ret imponerende, at så mange stemte, mente Einar Rud Pedersen.

Træskibshavnen fik 1619 stemmer, tæt fulgt af Det gamle Gasværk i Brabrand, der fik 1511 stemmer.

Outsideren med 468 stemmer var kvarteret Rosenvænget i Viby, der er udstykket i en gammel æbleplantage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce