Annonce
Danmark

Årets dansker: - Verden ville være 184.000.000.000.000.000 kroner rigere, hvis mænd og kvinder var ligestillede

For femte år i træk uddelte Berlingske Tidende tidligere i december prisen Årets dansker. Sidste år gik den til fodboldspilleren Nadia Nadim. I år modtog Katja Iversen prisen - for sit virke som direktør for den internationale organisation Women Deliver. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

En titel som årets dansker og en kalender, der har talt 320 rejsedage. Det er 2018 kogt helt ind til benet for Women Deliver-direktør Katja Iversen. Det var også året, hvor kvinden fra Sørvad ved Holstebro fik betrådt endnu flere bonede gulve fra G7-møder i Canada til te i det franske præsidentpalads - og året hvor hun kunne tilføje ordet "forfatter" på sit cv.

2018: "HOLY FUCKING MOLY!" Råbte Katja Iversen der i Nairobi, da chefredaktør på Berlingske Tidende over telefonen kunne fortælle hende, at hun af både juryen og berlingskes læsere var blevet valgt til årets dansker 2018. Det havde hun ikke lige set komme.

I motivationen for nomineringen stod der, at hun "nomineres for som direktør for Women Deliver, en international organisation med hovedkvarter i New York, at sætte fokus på kvinders og pigers forhold på globalt plan, ikke mindst indenfor sundhed og reproduktive rettigheder. Det er blandt andet sket i samarbejde med kronprinsesse Mary."

Tre timer før prisoverrækkelsen torsdag den 6. december landede Katja Iversen i København, og to dage senere stod hun i Indien. Sådan er livet for den 49-årige direktør, som avisen Danmark fangede over telefonen fra New York et par dage inden jul til en snak om de ting, hun har haft på sinde det forløbne år.

Annonce

Netværk for en bedre verden

Katja Iversen og den canadiske premierminsterfrue Sophie Trudeau (i den røde kjole) er "ganske gode venner". Det næste års tid får de nok set en hel del til hinanden, da den kommende Women Deliver-konference skal afholdes i Canada til juni. Arkivfoto: Kevin Lamarque /Ritzau Scanpix

Da G7-landendes ledere mødtes i Canada i juni måned, var Katja Iversen også tilstede. Formelt skulle hun levere en stor præsentation af G7's ligestillingspanel til G7's statsoverhoveder. Uformelt var hun inviteret af den canadiske premierministerfrue Sophie Trudeau til et arrangement med ledernes mænd og hustruer.

- Der mødte jeg jo både Mays mand, Philip, og selvfølgelig Sophie, og så var Brigitte Macron der. Vi svingede bare, selvom vi faktisk ikke taler hinandens sprog. Jeg taler ikke særligt meget fransk, hun taler ikke så meget engelsk. Men vi svingede simpelthen med det samme.

- Hun sagde så, at "når du kommer til Paris næste gang, skal du altså lige komme forbi". Og det skal man jo ikke sige to gange til mig. Så da jeg vidste, hvornår jeg kom til Paris næste gang, skrev jeg til hende. Egentlig skulle det bare være en hurtigt kop te, men det endte med at blive en rigtig lang snak som både var personlig, faglig og professionel.

Katja Iversen endte med at være i præsidentpaladset i tre timer. Halvdelen af tiden med præsidentfruen, den anden halvdel med Frankrigs G7-team, hvor de snakkede om, hvad der skal ske i 2019. For kvinden fra det ydmyge Vestjylland kan det der med at netværke. I foråret udgav hun bogen "Kvinde kend dit netværk", som er en erfaringsbog snarere end en teoribog, fortæller hun.

- Bogen handler jo rigtigt meget om alle de gange, jeg har lavet i nælderne, men selvfølgelig også når jeg har gjort noget godt. Det har været skideskægt at skrive den bog, og jeg har fået tusindvis af reaktioner fra kvinder over hele Danmark. Det har været meget smukt og dejligt.

- Nogle siger det er kynisk at netværke, jeg siger det er samarbejde. Hvis vi ser på, hvor verden står i dag, er der nogle ting der skal ændres. Det kan godt være, vi er rigere, end vi nogensinde har været i vores del af verden, men der er mange, der har ondt i sjælen. Der er også meget store uligheder i verden, og det skal vi have ændret, og den eneste måde, vi kan ændre den på, er ved at samarbejde og ved at netværke.

- Jeg leger jo meget med magten. Jeg er så heldig, at jeg både kan omgås de helt store beslutningstagere som Trudeau, Macron, May, Trump, Angela Merkel og så videre. Men jeg sidder også på græsset under træerne og taler med kvinder ude i landsbyerne. Jeg føler mig meget heldig at jeg kan begge dele - og at jeg i år har haft mulighed for at gøre begge dele, for begge perspektiver er vigtige. Hvis vi kun navigerer i magtens sfære, glemmer vi lidt, hvordan livet faktisk er for de fleste.

Hvordan netværker du for eksempel videre efter et møde med Brigitte Macron?

- Jeg følger op, for vi skal da ses igen. Falder jeg over en artikel, eller noget som har relevans til vores samtale, så vipper jeg det lige til hendes sekretær, så hun kan få den. Jeg tænker tit over, at vi skal hjælpe hinanden, og når der er nogle, der har vist interesse for noget, og der kommer ny forskning eller noget i den retning, kan man jo lige så godt dele det.

Ligestilling

Katja Iversen og kronprinsesse Mary ved Women Deliver-konferencen i København i 2016, hvor kronprinsessen både var med som gæst og taler. Det forventes, fortæller katja Iversen, at hun også deltager i næste års konference i Vancouver, Canada. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Netværksfærdighederne bliver i den grad også brugt i arbejdet som direktør i organisationen Women Deliver. Hvert tredje år afholder organisationen en kæmpe konference, som blandet andet sætter spot på ligestilling og piger og kvinders rettigheder verden over.

Sidst blev den afholdt i København med Kronprinsesse Mary som måske mest prominente gæst og taler (daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) var en anden), og i sommers kunne Canadas premierminister Justin Trudeau afsløre, at Women Deliver-konferencen i 2019 bliver afholdt på canadisk jord - i byen Vancouver. Og at organisationen hedder Women Deliver er ingen tilfældighed.

- Alle vinder, når man investerer i kvinder, for kvinder leverer. Så det, der optager mit arbejdsliv, er hvordan vi får en mere lige verden i forhold til køn. Undersøgelser viser igen og igen, at virksomheder, lande og familier ville klare sig markant bedre, hvis der var mere ligestilling. Vi taler virkelig store penge. Der kunne vindes 26% på globalt bnp (bruttonationalprodukt, red.), hvis havde ligestilling på arbejdspladsen.

Et globalt bruttonationalprodukt er i parentes bemærket 184 billiarder- eller 184.000000000000000 - kroner.

- Noget, jeg tænker meget over, er hvorfor der ikke sker mere - og hvad der i så fald skal til. Så en af de ting, jeg har kigget meget på, er, hvad den enkelte kan gøre ude som hjemme. Hvis man for eksempel ser på opdragelse, synes piger, at de er lige så kloge og dygtige som drengene, når de er små. Men allerede som 8-9 årige synes de, at drengene er både klogere og dygtigere. Hvorfor? Det ligger jo et eller andet sted i socialiseringen.

- Og hvad sker der med det sprog, vi bruger? Behandler jeg piger, drenge, mænd og kvinder ens? Siger man "ah sikke en tøsedreng" eller "hey guys" til både mænd og kvinder? Så jeg prøver at kigge indad en gang imellem og tage temperaturen på, om jeg nu også selv lever mine store principper i det daglige.

Gør du så det?

- Jeg tager i hvert fald fat på det, når jeg tager mig selv i det og gør en bevidst indsats for at få det forandret.

Nu har du boet i udlandet i mange år - så hvordan ser du Danmark i hele ligestillingsperspektivet?

- I Danmark virker det som om, man har besluttet, at vi ikke har et problem, og når man ikke har et problem, behøver man jo ikke gøre noget ved det. Der er sådan en "det der, det har vi fikset"-holdning.

- Men kigger man på statistikkerne, kigger man på evidensen, kigger vi på de lande, vi normalt sammenligner os, så ligger vi sgu ikke særligt godt. For nylig udkom World Economic Forums årlige "Gender gap report" (kønsulighedsrapport, red.), og her ligger vi på en 13. plads ret langt efter de andre nordiske lande. Det er ikke godt. Men før vi for alvor kan gøre noget seriøst ved det, kræver det, at vi er bevidste om, at vi lige nu ikke gør det godt nok.

- Dog er der ét sted, hvor Danmark skal have en masse ros, og det er udviklingsbistanden, hvor man prioriterer både ligestilling og kvinders sundhed og rettigheder. Det har Danmark længe været rigtig dygtig til på kryds og tværs af politiske skel. Og dét er virkelig en smuk og god eksportvare fra Danmark.

Tid

Katja Iversen har fået en hel del stempler i passet i 2018. Her er hun i Nairobi i november for at lancere kampagnen Deliver for Good i Kenya. Udviklingsminister Ulla Tørnæs og Kronprinsesse Mary deltog også. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rio. København. London. Oslo. Kigali. New York. Libanon. Kenya. Zimbabwe. New York. København. Indien. Italien.

Det er svaret, man får, når man spørger Katja Iversen, om hun kan følge med og finde ro, når man, som hun, har haft 320 rejsedage det seneste år.

- Og det var bare mine weekender de seneste tre måneder. Indimellem var jeg andre steder også.

Men når dine rejser og oplevelser overhovedet at bundfælde sig med det her tempo?

- Jeg vil da sige, at den halve lørdag jeg havde på Ipanema i Brasilien ... det minde skal jeg lige finde frem og pudse her i julen, så jeg lige kan varme mig lidt på den sol. Jeg var der, da jeg var der, og jeg var glad, da jeg var der. Men jeg har ikke nået at tænke tilbage på det i mange splitsekunder. For så var jeg lige pludselig ved Victoria Falls i Zimbabwe og havde en lille pause der. Det er selvfølgelig også et skønt minde. Men jeg skal lige have trådet minderne på en streng, så jeg kan huske dem.

Tid er derfor noget, Katja Iversen er begyndt at tænke mere over, for tiden går hurtigt, når man lever det liv, hun gør, og arbejdet spiser det meste.

- Jeg elsker mit liv. Det jeg laver er sjovt og virkelig vigtigt, og jeg har gode mennesker omkring mig, men nogle gange koster det tidsmæssigt på den der, der hedder at være der for de helt nære. Jeg synes selv, jeg er god at trække stikket og sige "NU kan I ikke få fat på mig i 72 timer," og så er jeg sammen med folk, jeg elsker, og kan koncentrere mig om at være i nuet.

- Men det sker måske ikke helt så tit, som jeg synes, det skulle. Det betyder ikke, at jeg slår mig selv oveni hovedet med ikke at være perfekt, slet ikke. Men det er, når man ser på tiden. Måske også fordi jeg ligger lige på kanten af at blive halvtreds, så tænker man lige lidt mere over dét.

Hvor længe kan du holde til sådan et liv?

- Det ved jeg ikke. Det er nok ikke noget, jeg kan holde til ti år endnu. På den anden side har jeg prøvet at have meget mindre travlt og været meget mere stresset. Og jeg tror, det har noget at gøre med, hvor glad man er, for det man laver. Jeg arbejder rigtigt meget, men jeg synes jo ikke, jeg arbejder. Jeg synes bare, jeg gør det, jeg er god til, og det, jeg synes, er skægt og vigtigt.

- Nogle mennesker skal hjem og sidde på sofaen og tanke op helt alene. Sådan har jeg det overhovedet ikke. Jeg skal stå på en scene, og så får jeg en masse energi af det. Eller jeg skal stå til en jazzkoncert med gode venner. Det er dér, jeg får energi. Det kan godt være, jeg ikke får så meget søvn, men det fylder mine kamre. Det er det vigtigste for mig.

Nogle mennesker skal hjem og sidde på sofaen og tanke op helt alene. Sådan har jeg det overhovedet ikke. Jeg skal stå på en scene, og så får jeg en masse energi af det.

Katja Iversen
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce